søndag den 28. september 2014

Nu på Instagram

http://instagram.com/sommerfuglen.blog

Ja fra i dag af kan i nu også følge bloggen her på Instagram. Det var første gang i dag, at jeg brugte Instagram, så nu må vi se, om jeg kan finde ud af det. Hvis i skal finde bloggen skal i bare søge efter sommerfuglen.blog eller klikke på billedet her over.
Håber at se masser af dejlige mennesker der inde :)

God aften :)

Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

fredag den 26. september 2014

Chokolade mousse kage





Som lovet får i her opskriften på den chokolade mousse kage jeg bagte til min kærestes fødselsdag i går. Opskriften er fra Dr.Oetker og kan også findes her. Jeg valgte at leve dobbeltportion af dejen da min springform var lidt større (diameter 23 cm) end det der stod (diameter 20 cm) og fordi jeg synes at der var utrolig lidt dej. Det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde, da det betød at der ca. blev halvhalv af kage og mousse, og det synes jeg faktisk passer bedre, da der ellers er rimelig meget mousse. Man kan også vælge selv at lave chokolade moussen fra bunden, men jeg har aldrig prøvet de breve før og bestemte mig derfor for at prøve og det smager nu meget godt og er hurtigt at lave.

Chokolade mousse kage:
Dej (1 portion):
60 g smør
50 g mørk chokolade
75 g sukker
1 æg
2 tsk. vanillesukker
1/4 tsk. bagepulver
75 g hvedemel

Pynt:
1 brev Dr. Oetker KageMousse med chokoladesmag
2 1/2 dl mælk
Chokolade efter smag som pynt (jeg brugte choco crisp krymmel fra Dr. Oetker)

Start med at tænde ovnen på 175 grader (varmluft.)
Smelt smør og chokolade, imens røres æg og sukker lyst og luftigt. Mel, vanillesukker og bagepulver blandes og sigtes ned i æggemassen, rør det forsigtigt sammen. Den smeltede chokolade/smør masse røres i dejen. Dejen fordeles i en smurt springform 20 cm.
Kagen bages i 20 - 25 min. og afkøles derefter. Kagen skal helst være tung og svampet.

Når kagen er afkølet røres chokolade mousse.
Kom posens indhold i en skål og tilsæt mælken. Rør først i 1 min ved lav hastighed (det sprøjter meget så jeg skulle have haft låget til min røremaskine over skålen). Rør derefter i 4 min ved høj hastighed. Moussen er nu klar og kan fordeles over kagen i springformen. Pynt med hvad i synes.
Det anbefales at sætte kagen i køleskabet i ca.1 time inden servering da den så er lettere at løsne fra formen.
Jeg vil gerne lige tilføje at efter den har været i køleskabet og taget ud af formen, så synes jeg at den skal have lov til at stå ude på køkkenbordet lidt, da jeg synes at selve kagen bliver lidt hård i det når den kommer direkte fra køleskabet.

Men den er super lækker og let at lave og jeg vil bestemt lave den igen en anden gang :)

 
Velbekomme! 

Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

torsdag den 25. september 2014

Hurra til kæresten min ❤️




Ja, som i kan se og som overskriften afslører så har min kæreste fødselsdag i dag, så et stort tillykke til ham!! Jeg har været tidligt oppe for at lave morgenmads-fødselsdags-bord eller næsten brunch, med rundstykker, hjemmelavet kakao, scrambled eggs og kyllingepølser. Jeg har self også været i gang med at bagt en kage til ham, med masser af chokolade (opskriften kommer på bloggen en af de nærmeste dage).
Lige nu står aftensmaden i ovnen og dufter, og han har self bestemt menuen - bøffer, hasselbagte kartofler, flûte og majskolber :) Håber han har haft en dejlig dag og får en dejlig aften, jeg har hvertfald hygget mig og nydt dagen sammen med ham :) 


Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

onsdag den 24. september 2014

Up date på sidste to do liste

 
Billederne er fundet: Snegle her, hue her, kålorm her,
dåseskjuler her og mit evigheds projekt :)
For godt et år siden lavede jeg en to do liste. Nu vil jeg lige lave en lille up date på den, så i også kan følge med i, hvad jeg har fået lavet at det. Billedet ovenover er fra min sidste liste, med lidt af de ting jeg gerne ville lave. Indlægget med min to du liste kan findes her.  
Her får i så alle tingene på listen samt en status på dem.  

1: Hækle granny stripe tæppe færdig
- Jeg har fået hæklet mit granny stripe bomulds tæppe færdig og jeg har brugt det flere gange siden da. (læs mere her)
 
2: En lækker hue (måske den fra Yarnfreak)
- Jeg har hæklet en rigtig lækker hue i Alpaca silk fra Hjertegarn det blev ikke den fra Yarnfreak men den fra Lutter Idyl i stedet. (Opskriften kan findes her -Lutter Idyl)
 
3: Lave sneglen fra  Babsie's Hook
- Jeg har ikke fået lavet sneglen endnu ...
 
4: Lave kålormen fra Mala Designs
- ... og heller ikke kålormen
 
5: Hækle dåseskjuler med bryster (Opskrift her)
- Jeg har til gengæld fået hæklet dåseskjuleren, som blev givet i julegave sidste jul.
 
6: Hækle et uldtæppe 
- Jeg er kommet igang med mit længe ønsket uldtæppe, som jeg hækler af Arwetta superwash merino uld (læs mere om tæppet her)
 
7: Et sjal/tørklæde
- er endnu ikke på nålen
 
8: En firkantet zpagetti kurv
- Sådan en har jeg ikke fået lavet, og jeg tror faktisk at den ryger af min liste, da jeg måske ikke synes at den er så spændende alligevel.
 
9: Lære at strikke strømper 
- Jeg har gjort et forsøg på at strikke strømper, og skal fortsat øve mig (som i nok kan se på billedet), men øvelse gør vel mester.
 
Her er et billede af resultaterne og de påbegyndte projekter.
Mit super dejlige uldtæppe, min hue fra Lutter Idyl,
et forsøg på at strikke en strømpe,min hæklet dåseskjuler
og sidst men ikke mindst det færdige Granny Strip tæppe.
 
Alt i alt har jeg fået lavet/ gået i gang med lidt over halvdelen. Jeg er super glad for alle de færdige resultater og glæder mig til at mit påbegyndte uldtæppe også bliver færdigt :) 
 
 
Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

torsdag den 18. september 2014

Æbletærte



Jeg har bagt en æbletærte og det passer jo perfekt til årstiden. Hvis man har nogle æbler liggende som er ved at være lidt kedelige så er de super gode til denne kage. Jeg havde et par æbler liggende som var ved at få et par brune pletter og skralden var ved at være lidt sej, men de fik nyt liv i denne kage. Jeg har valgt kun at drysse sukker over æblerne, da min kæreste ikke er vild med kanel, men det smager nu også super godt! :)

Æbletærte: 
Dej:
100 g blød smør eller margarine
100 g sukker
2 æg
1,5 tsk. vanillesukker
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt 
200 g hvedemel
1 spsk. mælk
Pynt:
Ca. 350 g æbler 
Sukker og kanel

Bland smør og sukker godt indtil det er luftigt. Rør æggene i et af gangen. Bland vanillesukker, bagepulver, salt og mel sammen og rør det i lidt af gangen. Når alt melet er rørt i tilsættes 1 spsk mælk. 
Dejen fordeles i en smurt og melet springform. 
Skræl evt æblerne (kan sagtens laves med skrald) og fjern kernehuset. Skær æblerne i både, ca. 0,5 cm tykke og læg dem oven på kagen. Drys til sidst med sukker og kanel. 
Bag kagen i 30 min ved 200 grader (alm ovn. eller 180 grader ved varmluft) i en forvarmet ovn. 

Lad kagen afkøle og server med skyr/ creme fraiche (hvad man nu har), rørt med vanillesukker. 

 
Velbekomme :)
 
Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

onsdag den 17. september 2014

Farveskifte og løse ender

 
Jeg har nu brugt 4 nøgler uldgarn (2 grå og 2 lilla). Jeg har brugt alt det lilla og har nu taget hul på 5 og 6 nøgle og dermed også en ny farve, som er blå. Den lilla stribe måler lige omkring 27 cm, så lige nu måler tæppet næsten 30 cm. Det næste jeg har bestemt mig for, inden jeg fortsætter med den blå er at hæfte alle ende for det lilla stykke, så ender jeg forhåbentligt ikke med et kæmpe hæftearbejde, når tæppet er færdigt.
Men ja, jeg kunne selvfølgelig ikke vente og måtte lige hækle 2 cm med den blå for at se, hvordan det ser ud. Selvom jeg meget hellere bare vil hækle videre, ja så tror jeg at jeg senere vil fortryde hvis jeg ikke får hæftet de ender nu inden jeg hækler alt for meget mere.


Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 13. september 2014

Hækling og en død computer

 
Det er ved at være en uges tid siden det sidste indlæg her på siden. Jeg har ikke fået hæklet på så meget andet end tæppet her, men der er til gengæld også sket lidt siden sidst.
Der ud over gik min computer i stykker i søndags, så der var krise!!
Vi prøvede alt for at få den til at virke igen, men intet virkede. :( Mandag var jeg så ude i en børnehave for at blive skrevet op til vikar og på vej hjem var jeg i Silvan efter trykluft på dåse, som et sidste forsøg på at rede min computer. Desværre virkede det heller ikke, så efter jeg kom hjem måtte jeg skynde mig af sted igen og ud i Elgiganten, hvor de havde en computer på tilbud.
Rigtig dejligt at have computer igen!! Nu har jeg så bare ventet på en lille kasse til min harddisk fra den gamle computer, for så kan alt fra den computer nemlig overføres til den nye og så er jeg ved at være helt op to date igen med opskrifter, billeder og alt mulig andet jeg ikke kan undvære!
På mandag skal jeg så ud i en anden børnehave for at se om jeg kan komme i virksomhedspraktik (aktivering) der ude, så det bliver godt :)
Jeg har for resten høstet 3 af de store tomater og de var super gode, glæder mig til at kunne høste flere!!
God weekend!
 
 
Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

søndag den 7. september 2014

Rosie Posie projekt


Inden jeg begyndte på mit nye uldtæppe da var jeg i gang med de her Rosie Posie Granny Squares som jeg nok har vist nogle gange, men jeg gav mig til at hækle en masse af dem, for et par uger siden og jeg er nu på omkring 50 stk.
Hver cirkel/firkant kan varieres 6 gange med de samme 3 farver, så hvis jeg bare når op på 100, så kan jeg så lave hver af de 100 fem gange mere uden at der er nogen der er ens, og så er jeg på de 600 stk. jeg skal bruge til et tæppe. Men det er lige det med at finde på 50 stk. mere som overhoved ikke er magen til de 50 stk. jeg allerede har lavet.
 Puh.... sikke mange tal jeg fik skrevet i dette stykke, men alt i alt mangler jeg altså rigtig mange lapper endnu for at have nok!
 
 
Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 6. september 2014

En grøn oase

 
 
 
Jeg fik lige lyst til at vise jer, hvor flot grøn vores altan er og lige nu er det hele ved at modne, så der er fyldt med frugter! Der er masser af chilier, men også mine tomatplaner og min ene peberfrugtplante har mange frugter. De små tomater har jeg høstet en enkel af og smagt og den var SÅ gode og fyldt med smag!!! Nu glæder jeg mig til at de store tomater også er færdigmodnet, så jeg kan smage dem. Tomaterne får jeg heldigvis for mig selv, da kæresten ikke er vild med tomater, men så har han alle chilierne.
Mens jeg gik rundt der ude og tog billeder var der en lille kat, som gerne ville ud og sad inde for døren og fulgte med i alt hvad jeg lavede. Min anden kat fik sneget sig ud og troede ikke han var opdaget, men fik alligevel fart på, for at komme ind da han opdagede mig.  
 
Håber i også nyder de dejlige sensommerdage og god weekend

En lille grøn oase på altanen.
Chili - Jalapenos
Masser af chili og peberfrugter.
En af tomatplanterne med dejlig mange tomater.
Patrick sidder og følger med i hvad jeg laver.

Oswald fik sneget sig ud
og tror ikke han er opdaget.
 
Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin