søndag den 30. oktober 2016

Nyt økologisk garn


Jeg har fået nyt økologisk uldgarn og jeg glæder mig meget til at komme igang med de to projekter jeg har planlagt. Et hækle og et strikke projekt :) 

lørdag den 29. oktober 2016

Bali #4 Vulkanen Mt. Batur

Solopgang og udsigt fra toppen af Mt. Batur
 Turen til vulkanen Mt. Batur eller Gunung Batur, som det bliver kaldt af balineserne, var virkelig en oplevelse på alle måder!! Det var hårdt, det var smukt, det var fantastisk og det var enestående!
Kl 2 om natten blev vi hentet af en chauffør som vi havde snakket med på gaden et par dage før og aftalt turen med. Det tager omkring 2 timer at kører til området hvor Mt. Batur ligger fra vores hotel i Sanur. Mt. Batur er den mest aktive vulkan på Bali, det største udbrud fandt sted i 1963  og det seneste udbrud var i år 2000.

Vi var der omkring kl 4 hvor vi mødtes med vores guide som skulle føre os til toppen. Vi blev udstyret hver med lommelygte og en vandflaske. Der var rigtig mange mennesker som også ville opleve en solopgang fra toppen af Mt. Batur. Det første stykke var nemt men da vi kom højere op og der kom stigning på blev det noget mere udfordrende da der var store sten og en masse løse småsten som man nemt gled. Derfor holdt guiden mig i hånden derfra og helt til tops, for at jeg ikke skulle falde eller komme til skade på nogen måde. Det var virkelig varmt og sveden løb af en. Vi havde godt med tøj og lag på som var nemt at tage af og på og det var vi meget glade for da vi kom til tops, for der var hunde koldt!!!
Vi havde ikke fået morgenmad og vi havde brugt en del energi på at komme til tops, så det var skønt at få en banan sandwich (selvom jeg ikke bryder mig så meget om banen)  og 2 hårdkogte æg og et glas the at styrke sig på mens solen langsomt begyndte at stige op i horisonten. Æggene var for øvrigt lavet i varmen fra vulkanen.
Der var virkelig smukt på toppen og man havde kig til 2 andre bjerge hvor af det ene var det højeste på Bali, nemlig Mt. Agung.
Vi fik set krateret i vulkanen og en masse damp/røg, som kommer ud flere steder på vulkanen. Der var et huld hvor det dampede fra og man kunne mærke at jo længere ind man stak hånden desto varmere blev det.
Der boede også en masse aber der oppe og de var meget nysgerrige og frække. Som billedet viser her under sad jeg mens der blev taget billeder af mig og en abe hopper fra min kærestes skulder og hen til min. (jeg havde min vandflaske i et net på siden af tasken) Jeg kan ikke se hvad den laver ud over jeg har en hale og næsten en abenumse i hovedet, men jeg kan høre flere turister som står og venter og kigger pludselig siger "It steals your water bottle" og det var præcis hvad den gjorde for lidt efter hoppede den fra min skulder op på stenen/monumentet jeg sad på med min vandflaske i poten! Så der sad den så og prøvede at åbne vandflasken og jeg måtte undvære min på  hele turen med.
  
Mt. Batur er en af de mest aktive vulkaner på Bali

Der var frække aber på toppen,
 som stjæler ting fra ens rygsæk


Abe på Mt. Batur


Mt. Batur set nede fra
Efter turen på vulkanen var især mine ben så trætte at de gave efter under en mår jeg gik, så det var skønt at den næste ting på programmet var at besøge Batur Natural Hot Spring som er vandt varmet af vulkanen. Der er flere forskellige pools med forskellige temperaturer. Det ligger så smukt lige ned til Lake Batur, som er den største sø på Bali. Det var virkelig skønt at være der og meget afslappende.
Vi havde dog en enkelt ting mere på dagens programmet, nemlig at besøge Tegenungan Vandfaldet og bade for foden af det.
Det var igen en kæmpe oplevelse selvom jeg ikke brød mig om at gå rundt der ude i vandet da bunden bare var en masse løse sten man skulle holde balancen på, men det var stadig en oplevelse og i vandet kom jeg da også med min blege krop og meget røde arme fra Nusa Penida turen og vandet var faktisk dejlig varmt imod forventning.
Efter dagens program var overstået, var vi meget meget trætte of faldt vist også lidt i søvn på køreturen hjem :)

Hot Spring med skøn udsigt over søen og bjerge

Tegenungan Waterfall

Og vi fik også badet ved vandfaldet!


søndag den 23. oktober 2016

Vores Bali Bryllup


I dag er det præcis 4 uger siden vi blev gift!
Vi havde en fortryllende dag. Vores bryllupsarrangør havde styr på det hele og havde lavet alting så flot! Vi startede 13.30 med at jeg fik ordnet hår og makeup. Fotograferne kom og tog en masse billeder af de sidste forberedelser, inden turen gik ned til stranden i Jimbaran.

På stranden var der pyntet så smukt op med friske blomster. Vi havde self begge bare tæer, da det hele jo foregik på stranden. Det var en fantastisk oplevelse at stå der på stranden, i 30 graders varme, i bryllupskjole og sige ja til min mand, i de smukke omgivelser, det havde jeg aldrig drømt om!

Da ceremonien var slut, fik vi taget en masse billeder og kørte derefter over til det sted, hvor vores bryllupsmiddag skulle foregå. Det var også på stranden, SÅ ROMANTISK! Vi fik fantastisk mad og sad der, mens det sidste dagslys forsvandt og mørket overtog de tropiske omgivelser, med sin lune aftenbrise og bølgeskvulp fra havet.

Det er den mest fortryllende dag jeg nogensinde har oplevet og tiden fløj af sted.
Det er en dag jeg altid vil huske og gemme i mit hjerte. Jeg kommer til at længes efter de smukke omgivelser og stemningen for Bali betyder noget helt specielt for os! 
Tak BALI

Her er lidt billeder fra brylluppet. Der kommer sikkert flere og flere detaljer i et andet indlæg. Det hele kan ikke være i et :)






 

 

 



 


tirsdag den 18. oktober 2016

Halloween spøgelser


Nu nærmer tiden sig for Halloween og dermed også tiden for spøgelser og andre mystiske væsner. Husk at i kan finde opskriften på Spøgelset Egon her og Spøgelset Ingeborg her

God Halloween  

søndag den 16. oktober 2016

Planteophæng



I mandags lavede jeg dette fine planteophæng til en ny lille perler på snor. Det var faktisk overraskende nemt at lave og det pynter så fint at den kom op at hænge i vinduet. 


torsdag den 13. oktober 2016

Bali #3 Nusa Penida


Nusa Penida er en lille ø som ligger ca. 12 km sydøst for Bali og man kan sejle der til fra Sanur på 30 min. Selvom afstanden er så kort er klimaet alligevel lidt varmere og tørre end på Bali. Øen har en mere utæmmet natur og er et mindre turistet område. Men hold nu op hvor var der nogle smukke udsigter!!!!!!! Hvis jeg kunne lide at svømme, så havde jeg bestemt været ude at snorkle, da området here er en dykkerdestination i verdensklasse med utroligt klart vand og over 247 arter koraller og 562 arter af fisk!!!!!! Et af de mest kendte snorkling steder er Crystal Bay. Jeg har aldrig set så klart vand!!! Det var helt utrligt så smukt klart blåt det var og helt turkis!!


Nå men vi kom rundt på øen bag på 2 scootere som blev kørt at en utrolig flink og sjov guide og en ansat i hans firma. Det var VIRKELIG varmt og det er længe siden jeg har svedt så meget, som jeg gjorde på den tur. Vejene var mange steder virkelig dårlige og det bumpede og hoppede meget bag på scooteren, så vi var meget trætte, havde ømme numser og var blevet røde som rejer efter dagens oplevelser, men hold nu fast så smukke udsigter vi fik set!!! Og vi fik set min 3 Manta rays (djævlerokker) selvom vi ikke snorklede!! Manta rays kan blive op til 8 m og er den største af alle rokker. De er helt ufarlige og ikke det samme som Stingrays (pilrokke) som har en lang pig på halen. Vi var helt utrolig heldige!! Jeg kan godt love jer for at vi gik tidligt i seng den aften og sov som sten!  

Broken Beach (Pasih Wug)

Vores Guide har fået øje nogle Manta rays

Manta rays (Djævlerokke)

Angel’s Billabong



Crystal Bay

Crystal Bay


onsdag den 12. oktober 2016

Bali #2 Godmorgen ko og Skildpadder



Ja altså nu springer jeg lidt i tiden, da det efter det sidste indlæg om Bali egentlig skulle være bryllup. Men brylluppet kommer i et helt indlæg for sig. Ovenfor er der lidt stemnings morgen billeder fra vores hotel. Solen stod op hver morgen omkring kl 6 og ja gik ned omkring kl 18. Så automatisk kom man tidligt op, hvis man skulle have noget ud af de lyse timer og self tidligt op, hvis man ville se solen stå op. Ud over at kunne opleve smukke solopgange kunne man altså også møde hotellets ko, som hver morgen river stranden foran hotellet. Kør er hellige på Bali da over 90 % af øens indbyggere er hinduer.




En af dagene var vi ude på Turtle Island, hvor vi besøgte et skildpadde center som hedder Turtle Conservation & Education Center, hvor de får æg ind fra turiststrandene som de så ruger ud. De modtager også skildpadder, som er kommet til skade i f.eks. fiskenet. Ved at donere penge til centeret kunne man også få lov til at sætte små havskildpadder ud i det fri. De 2 fyre, som ses i spanden her ovenfor blev de heldige i denne omgang. Hvis heldet følger dem og de overlever i mange år kan de komme til at blive nogle lige så fine havskildpadder, som den fra centeret som også ses på et billede her over (den er stadig en lille ung skildpadde, men meget meget flot). Jeg håber at centeret kan redde rigtig mange skildpadder så vi fortsat i fremtiden kan nyde de smukke dyr.

Solnedgang

tirsdag den 11. oktober 2016

Bali #1 Ankomst


Så letter vi fra Aalborg

Så kom dagen endelig, som vi har ventet på siden januar!! Vores første helt egen rejse sammen og så endda helt om på den anden side af kloden, på den sydlige halvkugle, nemlig Bali! Rejsen der over var lang. Først fra Aalborg - København, så fra København - Singapore og fra Singapore - Denpasar på Bali. En rejse på godt 19 timer.

Bryllupskage fra Singapore Airlines

Vi fik dog en kæmpe overraskelse af Singapore Airlines inden vi landede i Singapore. Vi havde skrevet til flyselskabet inden rejsen for at høre om det kunne lade sig gøre at få en ekstra håndbagage med til min brudekjole. Det havde vi fået lov til så der var ingen problemer. Men derfor vidste de jo så at vi skulle giftes og inden vi landede kom de med en stor bryllupskage kun til os!! Det var helt vildt. Vi blev meget overrasket og desværre havde vi næsten lige spist aftensmad på flyet og kunne derfor kun klemme et par bidder ned af den store kage. Vores sidemand og hans kone, et par fra Singapore gav vi også et stykke kage, så lidt blev der da spist af den inden vi måtte sende den ud og vi skulle lande. Så endnu engang TAK Singapore Airlines :)
  

Mmm aftensmad

Bali er et utroligt skønt land fandt vi hurtigt ud af. Der er ikke bare lidt frodig, men meget, meget frodig. Der er grønt over alt og der vokser planter over alt! Vi skulle bo i byen Sanur, da vi var blevet frarådet af flere at bo i Kuta, som er meget larmende så vi fulgte rådene, hvilket vi er MEGET glade for. Hotellet lå i en stor velholdt have/park og værelserne var fordelt i små huse med 4 værelser i hver. Hotellet lå også lige ned til havet. Langs stranden kunne man gå på en sti, hvor der lå masser af hoteller og restauranter. Vi fandt en lækker restaurant som også lå ned til vandet. Billedet her under viser udsigten fra bordet. Vi fandt hurtigt ud af at maden er utrolig lækker på Bali og billig. Vi fik et måltid som vist ovenfor og hver fik vi en vand og en juice hvilket alt sammen kostede under 100 dkr! Alt maden er frisklavet og det kan smages! Maden bestod af grillet kæmperejer, grillet blæksprutte og bedst af alt grillet Mahi Mahi og alt sammen self. med ris!!

Udsigten fra vores bord

Den næste dag blev brugt på at slappe af og gøre klar til bryllup ❤️
Her er lidt billeder fra dagen inden bryllup.
 
Solopgang


Dagens udsigt i et par timer fra liggestolen på stranden


Juice lørdag sidst på eftermiddagen på stranden
foran vores hotel

mandag den 10. oktober 2016

Polterarbend

Jeg har lovet at vise lidt billeder fra min polterarbend! Jeg havde en rigtig rigtig hyggelig dag og aften i det bedste selskab :)


Først "overraskede" (jeg havde gættet at det nok var den dag) pigerne mig hjemme med morgenmad. Derefter skulle jeg pakke en sportstaske og jeg anede ikke, hvad vi skulle lave eller hvor vi skulle hen! 
Det viste sig så at vi skulle prøve Pole Dance! 
Jeg kan godt love jer for at det er hårdt og man bliver så øm i armene! Men det var rigtig sjovt at prøve. 
 

Derefter fik jeg tyld slør på og en hvid tyldnederdel og et diadem og så var jeg klar til resten af dagen. 
Vi fik lækker frokost nede ved fjorden og tog derefter hjem til en af mine veninder, hvor der var forberedt en masse til mig. 
Jeg skulle bl.a. beklæde en lækker kage med marcipan, altså først rulle det ud og så beklæde og pynte kagen. Man godtnok holde tungen lige i munden når det skal liges på og glattes ud. 
 
 
Og sådan endte den med at se ud. Synes selv den blev okay ;) 

Derefter skulle vi lave en ansigts scrub med æteriske olier og brunfarin. Vi grine lidt af hinanden med brun farin i hele hovedet, men nøj, hvor fik man dejlig blød hud af det.
Vi havde også nogle sjove konkurrencer indimellem og fik taget billeder og sidst men ikke mindst fik vi noget lækkert at spise og hyggede os til den store guldmedalje!!
 
TAK PIGER ❤️