tirsdag den 14. januar 2014

Bestået praktik og en fundet ring

I fredags skulle min endelige slutevaluering laves og sendes. Der skulle vurderes om min praktik var bestået eller ikke. Og ja min praktik vat bestået :) Nu har jeg så kun resten af denne uge og 14 dage mere tilbage ud af 6 måneders praktik :) De sidste par uger skal jeg have færdiggjort min specialiseringsrapport som skal afleveres den 24. januar. Den skal også bestås før man kan fortsætte på det sidste semester. Derefter står den på 6 måneder med opgaveskrivning og eksamener før jeg forhåbentlig til sommer kan kalde mig for pædagog :)


Så havde jeg jo fået sådan en smuk Stine A ring i julegave :) Desværre var den ring jeg havde fået ridset, så jeg var inde at bytte den i butikken hvor den var købt. Da jeg kommer hjem med den nye ring opdager jeg at der er mærkelige pletter på. Jeg skriver så til Stine A som er virkelig flinke og skriver at jeg bare kan sende ringen ind til dem og så sender de en fin ring retur. Jeg sender så ringen om lørdagen og torsdag skriver jeg så til Stine A for at høre om de har modtager ringen. Det har de ikke! 
Jeg ringer så til Post Danmark for at høre om de kan se hvor den er. De fortæller så at de desværre ikke kan hjælpe da den er sendt som et brev. Gisp... Suk... så er den nok blevet væk i posten tænker jeg. Jeg går og er lidt trist over at den er væk både fredag og lørdag men pludselig søndag formiddag skriver Stine A at min ring er ankommet, ombyttet og sendt retur :) Jubii en dejlig mail og en dejlig afslutning på weekenden. 
I går da jeg kommer hjem er min nye ring kommet. Den lever helt op til mine forventninger, både flot og fejlfri :) Jeg elsker den ring og det var bare en super service jeg fik hos Stine A :) 

God aften! 

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

søndag den 12. januar 2014

Ynglings hverdags makeup


Jeg bruger ikke vildt meget makeup til hverdag, dog skal der lige lidt til og her er mine ynglingsting i hverdagen.
Til hverdag har jeg ALTID mascara på!! Min mascara er altid vandfast, da jeg cykler frem og tilbage til toget og lige nu til praktikstedet, og jeg gider ikke ligne en panda når jeg når frem, hvis det regner en dag. Mascaraen på billedet er min absolutte favorit, da jeg synes den giver flotte vipper og jeg ved at den ér vandfast og man kan enda bade med den. Oftest har jeg også concealer og fugtigheds creme på. Concealeren til lige at dække under øjnene, så man ser mere frisk ud. Fugtighedscreme bruger jeg aloevera cremen fra The Body Shop til sart hud, som jeg synes er rigtig lækker og dejlig fugtgivende.
I det hele taget er jeg ret vild med produkter fra The Body Shop, da jeg synes det er rigtig lækre produkter, som ikke er testede på dyr og de benytter fair trade leverandører af deres ingredienser. 
Nå men så alt efter hvor træls hud jeg synes jeg har og om jeg vil beskyttes mod solen eller bare mangler lidt glød, kommer jeg lidt BB creme i ansigtet og hvis jeg nu også synes jeg ser alt for bleg ud stadigvæk, kommer jeg Bronzer på kinderne, næsen og lidt i panden, men altid kun så det ser naturligt ud og ikke for meget :)  
Produkterne på billedet er: 
- Maxfactor Fals Lash Effect vandfast mascara 
- Maybelline Dream Lumi touch highlighting concealer
- Maybelline Dream Fresh BB creme
- Aloe Smoothing Day creme fra The Bodyshop
- Rimmel Natural Bronzer 
Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 11. januar 2014

New in og frisør tur

 

Jeg har simpelthen købt mig en rigtig lækker taske og jeg er super glad for den :) Det er mærker Anna Field, som jeg synes laver nogle super fine tasker og til  meget overkommelige priser :)  Jeg elsker det at der er så mange rum i den så det hele ikke bare roder sammen i bunden af tasken. Der er både en lomme for og bag på tasken. Der ud over er der 3 rum indvendig, hvor det midterste er det største. I det største rum er der også 2 lommer til mobilen eller andet og 1 lomme med lynlås. Nu glæder jeg mig rigtigt til at få den brugt :) 

 
Jeg har også købt mig en ny fin pung med masser af plads til kort inden i. Min gamle pung var ved at gå helt i stykker så jeg havde ledt efter en i lidt tid som ikke var alt for dyr :) 

Så er jeg også blevet klippet, hvilket var virkelig tiltrængt, nu har jeg ligefrem en frisure igen også når håret ikke er sat op. Jeg fik både hårkur, hovedbundsmassage, massage i stolen, the og en masse modeblade at kigge i, så det var bare rigtig lækkert. Mit hår er blevet så dejlig let og blødt, selvom der ikke blev klippet flere længder af :) Det er blevet klippet ned i en spids og med nogle etager og så er pandehåret blevet klippet så det er sammenhængende med resten af håret :) 
 

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

fredag den 10. januar 2014

Kylling med parmaskinke, bagt tomatsalat og pasta


Jeg fandt en rigtig lækker opskrift på vores pastapakke, nemlig kyllingefilet med parmaskinke,
bagt tomatsalat og pasta. Det smagte virkelig godt og parmaskinken blev helt sprød rundt om kyllingen efter en tur i ovnen. Jeg havde desværre ikke soltørrede tomater eller frisk timian, så jeg nøjes med de friske tomater og tørret timian. Her får i så opskriften:

Kyllingefilet med parmaskinke, bagt tomatsalat og pasta:

2 pak Pastella Fettuccini Spinat 250g (eller andet pasta)
4 stk. kyllingebrystfilet
4 skiver parmaskinke
400 g cherrytomater i halve
75 g soltørrede tomater i mindre stykker
1 løg i både/tern
2 kviste frisk timian
1/2 dl olivenolie
3 spsk. lys balsamicoeddike
Salt og peber

Kom parmaskinke rundt om hvert kyllingebryst og kom dem i et ovnfast fad. Bland cherrytomater, soltørrede tomater, løg, timian, olivenolie, lys balsamico, salt og friskkværnet peber sammen. Læg det i et mindre ovnfast fad ved siden af kyllingen. Kyllingen og tomatsalaten ovnsteges ved 200 grader i 30-35 min. Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Vend derefter pastaen sammen med den varme tomatsalat og server sammen med kyllingen.



Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

torsdag den 9. januar 2014

Vaffeltæppe

Her er så mit vaffel(katte)tæppe som endelig er blevet, næsten, færdigt (i går aftes). Grunden til jeg siger næsten er fordi jeg overvejer at hækle en kant rundt. 
I skal nok få nogle bedre billeder af det her i weekenden, men der har været for mørkt til at tage billeder af det da jeg kom hjem i dag og det er det desværre også i morgen, da jeg igen i morgen har lukkevagt i vuggestuen.
Tæppet måler ca. 60 x 60 cm. Da jeg skulle i gang med tæppet fulgte jeg en rigtig fine vejledning på bloggen Filihunkat til at komme i gang med. Tæppet bliver rigtig dejlig tæt og tykt når man hækler i vaffelmønster og dermed også dejlig varmt (hvis man planlægger at lave et stort tæppe). Jeg har hæklet mit lille tæppe i bomuld, men hvis man skulle hækle et større tror jeg det ville blive ret tungt da det jo er et meget tæt og tykt mønster. 


 
Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 4. januar 2014

Lakseroulade


Her er hvad jeg lavede til forret til nytårs aften :) Rigtig nem lakseroulade som smager super godt!! 

Lakseroulade: 
1 pak hvedetortilla
200 g koldrøget laks
150 g natural flødeost
Evt dild

Tag en tortilla og smør flødeosten på (ikke ud til kanten, undlad de yderste 2 cm hele vejen rundt). Drys evt frisk eller tørret dild på. 
Derefter kommes laks på til det næsten dækker osten (ca. 3 stk). Rul tortilla sammen og rul derefter tortilla rullen stramt ind i madfolie og læg den på køl. Man kan med fordel lave rullen et døgn inden servering :) 

Dressing:
Creme fraiche 
Ketchup
Paprika
Salt
Peber

Det hele røres sammen i en skål og smages til. 

Jeg valgte at servere lakserouladen med frisk salat, avocado, tomat, asparges og rejer og flûte. 
Velbekomme



Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

torsdag den 2. januar 2014

Strawberry Daiquiri

  

Nu har i set hvordan jeg lavede jordbærsirup, og hvad jeg skulle bruge det til, så nu får i også opskriften til den dejlige sommerlige drinks :) 

Strawberry Daiquiri: 
3 cl lys Rom 
6-8 jordbær
3 cl Roses Lime
1 cl jordbærsirup 
8-10 isterninger 

Det hele blændes og serveres i et drinksglas :) 
Tip: Hvis det skal være ekstra festligt kan kanten af glasset pyntes med sukker: citronsaft i en tallerken, sukker i en anden, dyp først glassets kant i citronen og så i sukker!! :) 

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

onsdag den 1. januar 2014

Nytår!!

Jeg havde en rigtig hyggelig og dejlig nytårs aften i går. Kæresten og jeg holdt nytår hos min søster og hendes kæreste. Her er lidt billeder fra aftenen :) 
Mit nytårshår blev krøller. Jeg brugte 3 kvarter på at krølle mit hår og da jeg så endelig kom hen til min søster var krøllerne næsten væk, men der så godt ud mens de var der :) Hvordan får i krøller til at holde hele dagen/aftenen?? 
Nå men så havde vi delt det lidt ud så vi skulle stå for forretten som var lakseroulade med rejer, hjemmelavet dressing, salat, avocado, asparges og tomat. Så havde vi købt flûtes til, men det havde jeg glemt at varme og kom først i tanke om da vi stort set var færdige med forretten, men det smagte nu godt alligevel :) 
Hovedretten stod min søster og hendes kæreste for, det var coulotte steg, med ovnbagte kartoffelbåde, whiskysauce, flûte og salat med granstæble, det var også rigtig lækkert. 
Desserten havde min søster og hendes kæreste også stået for. En rigtig lækker hjemmelavet isdessert. Det var en mandel marengs bund med daim-is og så var den pyntet med brombær og hindbær, det var mums!! 
Så stod den på chips, dip, strawberry daiquiri, og kl 24 self på champagne (alt for sur efter vores smag) og kransekage :) 
Natmaden havde jeg lavet og det var Pizzaflûtes, dejlig nemt og rigtig godt :) 
Håber også at i havde en dejlig aften/nat?? :) 

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

mandag den 30. december 2013

Jordbærsirup

 
Jeg har været i gang med at lave jordbærsirup, og nøj det var nemt :) 
Det skal bruges til i morgen til Strawberry Daiquiri, mmm :) 
Her får i lige opskriften, det tager max 10 min at lave :) Man kan sagtens halvere opskriften hvis man synes portionen er for stor. Ud af denne opskrift bliver der som på billedet. 

Jordbærsirup:

200 g frosne bær 
360 g sukker
1 dl vand 
Evt korn fra en vanille stang 

Det hele kommes i en gryde og bringes i kog. Derefter skrues der ned for varmen og lad det simre i ca. 1 min (hvis det er for tyndt kan det koges længere, men pas på det ikke bliver for tykt. Man kan også koge det igen efter bærrene er sigter fra). Derefter hældes det hele gennem en sigte og bærrene moses så meget de kan så væsken løber fra. Bærmosen smides væk og siruppen hældes på flaske og afkøler inden der lukkes for flasken. Opbevares på køl. 
Siruppen kan bruges både til dessert, smoothies, drinks eller til at hælde over f.eks en portion skyr med bær :) 


Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Året der gik, i billeder

Jeg oprettede bloggen her i februar 2013, hvilket jeg har været super glad for st jeg valgte at gøre :) 
I maj havde kæresten og jeg 4 års dag og var på cafe og spise lækker brunch, det var en skøn dag med  god mad, hygge og shopping :)
Så var jeg for første gang nogensindet på Egholm hvor vi havde pakket en madkurv som vi havde med, så selvom det blæste lidt rigeligt, var det nu meget hyggeligt. 
En dejlig tur til vesterhavet med smuk solnedgang og is. Skøn sommer!! 
Så var kæresten og jeg med min søster og hendes kæreste i Reepark, også første gang jeg var der. 
Og ja så var jeg jo i Berlin her i december :)
 Det var lidt af året der gik med oplevelser :)



Ja jeg fik også hæklet en masse i 2013. Jeg fik bla hæklet mit første dyr, så fik jeg hæklet en woodoo dukke til min søster. En af de ting som der hoppede en del af nålen af var kurve i zpagetti garn, det blev til nogle stykker i årets løb :) 
Det er også blevet til et par DIY i løbet af året, bl.a. på nogle rigtig søde glasbrikker. De to største projekter og dem jeg er aller mest stolt af blev både påbegyndt og gjort færdig. Det ene er babytæppet som er det første babytæppe jeg har lavet, og så med tilhørende barnevognskæde, suttesnor og rangle. Og ja så det aller største projekt af dem alle nemlig mit evighedsprojekt, hyggetæppet i granny stripes. Det begyndte jeg på i februar lige da jeg startede bloggen og det blev færdig i starten af november! Det tog lang tid, men er utrolig glad for resultatet og klar til at begynde på et nyt :) 

Det var så året der gik på bloggen og jeg kan fortæller at bloggen her er lidt over 10 måneder og har fået 159 følgere på Bloglovin og 38 Faste læsere på Google Friend Connect. Der ud over er der udgivet 200 indlæg og bloggen har fået sin egen facebook side med 64 følgere :) 



Nu begynder dagene at blive længere og snart er det sol og sommer igen. 
Jeg vil ønske alle et rigtig godt nytår og sige tak til jer alle for året der gik og tak for at i har villet følge min blog :)

GODT NYTÅR!!  


Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin