onsdag den 5. februar 2014

Hæklet hue




Så langt er jeg kommet med huen. Målet nærmer sig og glæder mig vildt til at se det færdige resultat, men der mangler lige lidt endnu før at det er stort nok og så skal det hækles sammen og toppen skal lukkes og så prikken over i'et nemlig den fine pels pompom! Bliver SÅ fint :) 
Farven på garnet er forresten som på det øverste billede og ikke så lys som på det nederste :) 

Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

søndag den 2. februar 2014

Daimkage


Jeg bagte sidste weekend denne daimkage. Det var en prøve så jeg kunne smage den inden jeg skulle bage en og have med, den sidste dag i praktik. Jeg synes den var noget sød, men ellers virkelig god! Derfor lavede jeg et par ændringer da jeg bagte den igen i torsdags. Alle mine kollegaer i praktikken synes at den var virkelig god og næsten hele kagen blev spist. Der var dog lige en lille smagsprøve tilbage til kæresten, som også synes at den var god :)
Så nu får i opskriften.

Daimkage 12 pers.:
200 g mørk chokolade (jeg brugte 2. gang ca. 80 g 70% chokolade og 120 g mørk marabou)
1,5 del mælk
50 g mørk farin
1 tsk. vanillesukker
100 g smør
150 g sukker (jeg brugte 100 g alm sukker og 50 g rørsukker)
3 æg
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver

Glasur:
150 g flormelis
2 spsk. smeltet smør
1 tsk. vanillesukker
2 spsk. stærk kold kaffe

Pynt:
2 stk Daim (á 56 g)

Smelt chokoladen i mælken. Tilsæt farin og vanillesukker og lad blandingen afkøle. Rør smør og sukker lyst og rør et æg i af gangen. Tilsæt mel og bagepulver og rør chokoladeblandingen i.
Kom dejen i en smurt og melet springform og bag kagen på nederste rille i 30 - 40 min ved 200 grader alm ovn.

Rør glaspusterne sammen og smør den på den kolde kage. Hak eller knus Damien og kom det på kagen mens lasuren er våd.
Velbekomme :)


Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Sidste dag i praktik, en kage og en iPad



I fredags havde jeg sidste dag i praktikken. Det var en lidt underlig dag, da jeg jo havde været der i 6 mdr. men også en god dag for så var endnu et semester færdigt. Jeg havde bagt en kage som jeg havde med og den kunne de rigtig godt li. Af børnene i vuggestuen fik jeg et billede og et fint kort. Billede havde de ældste i vuggestuen malet og de yngste havde tegnet kortet. Alle børnene synes det var rigtig spændende da jeg skulle åbne gaven. Da dagen var ved at være slut fik jeg sagt farvel både til børn og voksne. Jeg må nu indrømme at jeg kommer til at savne alle de små banditter i vuggestuen :)
Opskriften på kagen skal nok komme på bloggen :)



Da jeg nu kun har 6 måneder tilbage af min uddannelse og skal skrive 3 eksamensopgaver, har jeg valgt at købe en iPad. Jeg er super glad for den da den er dejlig let at transportere op til skolen i stedet for min computer. Desværre er min iPhone ved at stå af og skal sendes ind til reparation. Jeg har fået at vide at det er en kendt batterifejl som er problemet, så nu skal jeg bare lige tage mig sammen til at indlevere den og undvære den i en periode :( Som jeg tidligere har nævnt har jeg afleveret min specialiseringsrapport og i torsdags fik jeg at vide at den er bestået, så det var super skønt. Nu er jeg så helt klar til på tirsdag hvor det sidste semester på uddannelsen begynder :)

Det her var så det første indlæg fra iPad'en så nu håber jeg at jeg har gjort det rigtigt :)

God søndag aften.


Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

tirsdag den 28. januar 2014

Projekt varme øre og tunesisk hækling


I dag har jeg været inde og købe ind til en rigtig lækker hue jeg skal i gang med. Garnet er Alpaca Silk som er virkelig lækkert og blødt. Det var virkelig svært at vælge farve på huen, for jeg er måde helt vild med mint og grå, men jeg faldt altså for denne lyng eller gammel rosa farve. 
Jeg også købt en pels pompom til toppen så jeg tror den bliver virkelig flot :) Huen er en jeg har set hos Lutter Idyl , hvor der også er en opskrift på den. Glæder mig til at få en lun hue, hvor der ikke blæser igennem når man cykler :) 


Jeg har de sidste dage fået hæklet lidt på mit pudebetræk i tunesisk hækling. Jeg er blevet lidt vild med den metode, da det går hurtigt og jeg er vild med at man kan "blande" farverne. Jeg synes det er spændende at se, hvordan det kommer til at se ud når jeg blander farverne, så det kommer til at se meleret ud. Indtil videre ser det sådan ud: 




Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 25. januar 2014

Tunesisk hækling


Så er jeg kommet i gang med tunesisk hækling. Det skal blive til et betræk til en pude. Der kommer mere effekt i når jeg skal skifte over til en ny farve. Jeg har trævlet det op et par gange fordi det ruller sig sammen, og prøvet en teknik i en video som skulle afhjælpe det, men det hjalp ikke og synes at kanten blev grimmere af det så jeg trævlede op igen og er nu nået så langt som på billeder. Det ruller sig dog stadig sammen, men det har jeg fundet ud af at sån gør det altså bare med tunesisk hækling. Ved ikke om det er pga. garnet som er uldgarn. Jeg har endnu ikke afprøver det i bomuldsgarn for at se om det også ruller, for nu vil jeg først være færdig med betrækket til puden. Den pude jeg har tænkt mig at bruge måler 35x60 og så skal jeg have købt noget stof til bagsiden af betrækket. 




Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

torsdag den 23. januar 2014

En færdig og afleveret rapport

Endelig blev min specialiseringsrapport færdig og afleveret :) Nu er det bare at vente og høre om den er bestået. Den kommende weekend her skal der bare slappes af, jeg er færdig med min rapport og kæresten har været til den sidste eksamen i denne omgang, så det bliver dejligt med en tiltrængt weekend uden opgaveskrivning eller eksamensforberedelser. Jeg har nu kun 1 dag og 1 uge tilbage i praktik, inden det er tilbage til skolebænken, hvor vi så starter en ny rapport op til den første eksamen som er pædagogik eksamen og vist ligger lige efter vinterferien. 



Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

søndag den 19. januar 2014

DIY Sammenhæklingen af granny squares (metode 3)

 
 
 
 
Jeg har lavet en lille guide til hvordan man kan hækle granny Squares sammen på en lidt anderledes måde. Jeg synes det bliver rigtig fint da det er svært at se sammenhæklingen og det bliver rigtig pænt når der kommer mindst en række med granny stripes rundt som kant :)
 
Jeg har her brugt bomuldsgarn og hæklenål 3,5 mm.
 


Firkanterne som skal hækles sammen ligges vrang mod vrang. Lav en løkke som hvis du skulle slå luftmasker op.

Hæklenålen puttes gennem hjørnet på den øverste firkant, som har ret siden opad. Så laver man en kædemaske og strammer til ved at rykke i den løse ende garn.

Derefter laves der 3 luftmasker.

Man slår garnet om nålen og putter nålen ind gennem hjørnet på den nederste firkant fra vrangsiden. Derefter laves der 3 stangmasker.

Når de 3 stangmasker er lavet skal man tilbage i den næste luftmaskebue i den øverste firkant. Her putter man nålen ind fra retsiden og hækler 3 stangmasker.

Det ser sådan ud.
 
Sådan fortsætter man indtil man mangler det sidste hjørne på den nederste firkant. Man laver så 3 lm.

Så putter nålen gennem det sidste hjørne, fra vrangsiden og laver en kædemaske.

 
Det vil så komme til at se sådan ud. Derefter bryder man garnet og hæfter.

Man fortsætter så på denne måde med at hækle firkanterne sammen til lange strimler. Når alle firkanter er brugt skal man i gang med at hækle firkanterne/strimlerne sammen på det lange led.

Igen ligger man firkanterne vrang mod vrang. Og starter på samme måde som vist tidligere, med en løkke på hæklenålen og så en kædemaske i hjørnet på den øverste firkant.
 

Man hækler som tidligere indtil man kommer til sammenhæklingen man lavede før på det andet led. Her skal man hækle skiftevis i hver firkant i luftmaskebuerne, ligesom før.

Det ser sådan ud og sådan fortsætter man rækken ud og med hver af alle strimlerne.

Det kommer til at se sådan ud ca. når man er færdig. Det er noget skævt men det retter sig jo flere firkanter der er på og så når man får hæklet en kant rundt om hele tæppet.
 

Kanten rundt skal være mindst en række med granny stripes før kanten ser lige ud.
 
Håber det gav mening, ellers så skriv en kommentar eller en mail.

Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

r />

lørdag den 18. januar 2014

Nyt hækleprojekt

Tusindfryd

Nyt projekt sat i gang og venter spændt! Jeg har lige bestilt alt dette på Tusindfryd. Det er en rigtig fin webshop med masser af lækre ting. Det er nemt og hurtigt at bestille på webshoppen og man kan købe med alle kort via Paypal. 
Det jeg har bestilt er en tunesisk hæklenål med wire og noget af Tusindfryds hverdagsuld. Nu vil jeg nemlig afprøve teknikken tunesisk hækling/hakning. Jeg glæder mig vildt til at få tingene og gå i gang. Der var simpelthen så mange fine farver garn, så det var svært at vælge hvilke det skulle være. Jeg gæder mig også til at se farverne sammen i virkeligheden og til at afprøve teknikken.


Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Kongvinter


Vi har da godtnok fået noget sne her i Aalborg. Det startede med at sne natten mellem torsdag og fredag og så har det sneet siden. I går da jeg kom hjem var min kæreste ved at bage boller og havde købt kakao! Det var lige hvad jeg trængte til efter en tur hjem fra arbejde i alt det sne. I dag sner det fortsat og det sner også en helt del nu, hvertfald kraftigere end i morges. Tror bare jeg skal være inde i dag og måske finde noget nyt jeg kan hækle, da jeg ikke er i gang med noget lige nu, og måske se en film. Ren hygge :) 



Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

fredag den 17. januar 2014

Vaffelmønster tæppe med kant

Det lille tæppe er nu helt færdigt og fik en kant rundt. Kattene har allerede indtager tæppet, så regner med at det er godkendt :) Er selv blevet ret godt tilfreds med hvordan det endte med at se ud :) 
Sidst vej viste tæppede lovede jeg at tage nogle billeder i ordentligt lys så i rigtigt kunne se tæppet. De er så her: 








God Weekend!


Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin