Viser opslag med etiketten Barnevognskæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Barnevognskæde. Vis alle opslag

søndag den 1. september 2019

Små hvaler på række



Er de ikke søde? 
Jeg har været ved at hækle hvaler, som er til en barnevognskæde. 
Jeg har ledt og ledt på nettet efter en opskrift på fine små hvaler. Jeg havde fundet nogle hvaler, som jeg kunne li’, men desværre var opskriften på dem slettet. Jeg måtte igang med at søge igen og fandt en anden opskrift, men der var hvalerne for små og ikke lige som jeg ville have dem. Så fandt jeg en tredje opskrift, men der bulede selve det hæklede mærkeligt og jeg synes ikke det blev pænt. Derfor jeg har været lidt i gang med at lave min egen opskrift med lidt inspiration fra en af de andre opskrifter. 
Det endte så ud i det resultat i kan se ovenover. 3 små nuttede hvaler. 

Jeg bestilte perler, clips og elastiksnor så jeg kunne lave en barnevognskæde med de 3 hvaler. I kan se det færdige resultat her under. 

Husk at følg med på Instagram også. Link til Instagram profilen findes her på bloggen i højre side. 
God søndag 



søndag den 1. april 2018

Baby hæklerier


Igår påske lørdag var min dejlige veninde og hendes mand lige et smut forbi for at hente den lille baby pakke jeg havde lavet til dem og deres kommende barn. 
Nogle af tingene havde min veninde bestilt og så har jeg tilføjet lidt forskelligt også! De blev rigtig glade for kurven med alle de hæklede ting (og et par købte). Så nu glæder jeg mig bare til at hilse på den lille nye når han/hun engang melder sin ankomst. 

I kurven var der: 
En skildpadde med en rasleboks inden i 

En tobenet kanin med knitrepapir i ørene 

En lille sød blæksprutte

En fin lille barnevognskæde

Sidst min ikke mindst et par luftballoner! 

Så havde jeg kønt en lille strikket hue og de her 2 fine langærmede bodyer 💕


Jeg håber i nyder påsken! Her hvor jeg er i Nordjylland har der været skønt vej! 🐣

torsdag den 22. februar 2018

Sød barnevognskæde


I sidste indlæg viste jeg, at jeg er ved at hækle nogle små dyr, til en barnevognskæde til min venindes kommende barn, hvor kønnet bliver en spændende overraskelse til fødslen. 💕 
Jeg har nu fået færdiggjort den fine kæde og jeg håber at min veninde bliver rigtig glad. Den er laver efter hendes ønsker som var: små dyr, specielt en pingvin, alle farver tilladt dog helst ikke lyserød. Grønne perler som græs til dyrene og jeg synes at den er blevet rigtig sød! Jeg har læst at noget af det første en baby lærer af skelne, er kontraster som hvid og sort, derefter klare farver som rød og gul. Når babyen er 4 mdr kan de adskille og reagere på hele farvespektret! 
Jeg glæder mig til at se kæden i brug og møde den lille ny når han/hun kommer til verdenen. 😊


Opskriften på mariehønen kan i finde her. 


Hvis du vil lave bien er opskriften her.


Pingvinen kan findes i bogen “Hæklede dyr” af Maja Hansen

onsdag den 2. oktober 2013

En færdig hæklet babypakke ❤

Sådan endte det med at se ud sammen og det blev til et helt baby sæt :)

Det er er hvad det blev til at hæklede ting til min venindes kommende baby :) Det blev til et babytæppe, en barnevognskæde, en rangle og en suttesnor. Pakken er blevet sendt, det blev den i mandags, men viser først indlægget og alle tingene samlet i dag da der er et par ting som skulle være en overraskelse. Min veninde havde spurgt om jeg ikke ville lave et babytæppe og lidt tid efter spurgte hun om jeg ikke også ville lave barnevognskæden, så det er de ting hun ved, at hun får :)
Suttesnoren og ranglen vidste hun ikke noget om og derfor kunne jeg først udgive indlægget efter at hun havde modtaget pakken, da hun indimellem følger lidt med på bloggen her :) Hun modtog pakken i går og ringede og var SÅ glad! Det er bare rigtig dejligt at lave og give noget som bringer glæde :) Jeg havde også gået og været lidt spændt på hvad hun synes om tingene, da hun kun har set billeder af tæppet og barnevognskæden, så jeg blev self. også rigtig glad for at hun kunne li det :D
Jeg synes at det er blevet nogle rigtig fine ting, som bettemanden forhåbentlig får en masser glæde af når han kommer til verdenen. Jeg glæder mig også helt vildt til at se ham når han er kommet til verdenen og til at se min veninde igen, da det er ved at være noget tid siden ❤ 



Så er pakken klar til at blive sendt :) Hvem ville ikke gerne
 modtage sådan en pakke??

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

søndag den 22. september 2013

Barnevognskæde med ugler ❤


Barnevognskæden er færdig!
Som nogen måske har set, skrev jeg på bloggens FB side i fredags, at jeg kun manglede vinger, fødder og så at hækle båndene til selespænderne.
Ja, jeg har fået lavet alle delene og samlet kæden og den er lige blevet færdig. Jeg valgte at bruge en 2mm polyestersnor til at samle kæden med, da den er meget stærk og ikke springer eller slides over ligesom elastik og garn, derved falder perlerne ikke af ved at uheld. Perlerne er træperler, som er godkendte til at kunne bruges til legetøj. Jeg har brugt opskriften til barnevognskæden og uglerne fra Familie Journalen, hvis der er andre som skulle få lyst til at lave en af de søde kæder.
Jeg synes virkelig at den er blevet sød.
Jeg elsker de små fine detaljerede ugler, ja generelt elsker jeg bare ugler og perlerne giver flot farve til kæden så den forhåbentlig bliver spændende at kigge på for den lille prins :)
Nu glæder jeg mig til at give min veninde både babytæppe og barnevognskæde, så det er klart til når den lille kommer ❤
 
God Søndag!

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin