Viser opslag med etiketten Sponsoreret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sponsoreret. Vis alle opslag

søndag den 25. marts 2018

Lige ved og næsten - sjal færdigt


Mit sjal er færdigt eller næsten ihvertfald! Garnet slap desværre op da jeg manglede at hækle det sidste lille stykke af kanten. Men sådan ser det altså ud 😊
Elsker farverne og overgangene!! Jeg må prøve nogle andre farve kombinationer fra Mayflowers også! Garnet er sponsoreret af Hobbii.dk og kan findes på deres hjemmeside! 
Mønsteret på sjalet er “Secret Paths” af Mijo Crochet. Jeg har brugt nål 4,5 men tænker at nålen gerne måtte have været lidt større, da jeg synes at sjalet er blevet lidt for kompakt ;) 
Men alt i alt er jeg virkelig glad for resultatet og jeg glæder mig til at tage det i brug. 

Håber i nyder søndagen og det forårsagtige vejr :)



mandag den 26. februar 2018

Nyt garn


I dag da jeg kom hjem fra job ventede der en dejlig pakke, nemlig dette skønne garn fra Mayflowers!!
Det er meningen at garnet skal blive til et hæklet sjal. Jeg har længe haft kig på Mayflowers flotte garn med farveskift og det er svært at vælge hvilken farvesammensætning som det skulle være, men nu fik jeg muligheden til at afprøve det og se de flotte overgange som kommer mellem farverne i garnet. Det bliver spændende at finde ud af, hvor let garnet er at hækle med da trådene i garnet ikke er spundet sammen ligesom f.eks. alm bomuldsgarn.
Jeg glæder mig til at komme igang med sjalet og afprøve garnet, som er sponsoreret af Hobbii. 

søndag den 20. november 2016

Semilla økologisk garn







Jeg har for første gang forsøgt mig med økologisk garn. Semilla er uldgarn som er 100 % økologisk. Semilla garn kan købes lige her hos emooto.dk. Jeg synes at garnet er virkelig lækkert, blødt og kan bruges til virkelig mange ting. 
Jeg synes ikke at denne uld kradser det mindste, men nu er jeg heller ikke særlig følsom overfor uld og kan sagtens gå med det, modsat min mand, som er meget meget følsom overfor uld. Bare der er den mindste smule uld i kan han mærke det, men jeg har altså fået ham til at mærke på garnet, for at finde ud af, om det kradser. Han kom med den melding at det kun kradser lidt, så det er vel rigtig positivt for dem, som har det svært med uld :) 

Jeg er både ved at hækle og strikke af garnet. Jeg er ved at lave en hæklet hue og et strikket halstørklæde. Garnet er virkelig nemt at arbejde med, både når man strikker og hækler. Jeg har ofte oplevet at nogle garner kan være lidt svære at hækle med, da garnet nemt deler sig. Det synes jeg, ikke jeg oplever med dette garn og det gør det meget let at arbejde med.
Garnet er en god tyk uld og jeg kan godt fornemme at ulden er af en god kvalitet, da det mærkes meget blødt og fint. Noget uld kan være lidt stift og krads i det, når man mærker på det. Semilla fås i en masse smukke farver som er lette at kombinere. Alle de lækre farver kan ses her. Og lige nu er der faktisk 15 % rabat på garnet :)
Jeg glæder mig til at få både hue og halstørklæde færdigt og få det i brug så jeg rigtigt kan få glæde af det gennem vinteren :)
 

søndag den 1. maj 2016

Lille Lerke fra Dale Garn


Som jeg tidligere har vist har jeg fået noget lille Lerke garn fra Dale Garn.  
Jeg har flere gange kigget på Woolspires hjemmeside og tænkt på at jeg gerne ville prøve noget af deres lækre garn. Men har aldrig lige fået bestilt noget og har haft en periode her, hvor jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle hækle og kun har hæklet og strikket karklude. Men så blev jeg kontaktet af Woolspire med mulighed om, at prøve noget af deres garn. Jeg var også faldet over en hæklet poncho på Drops, som jeg gerne ville lave. 

Jeg valgte garnet Lille Lerke fra Dale Garn da det passede til ponchoen og da jeg aldrig har hæklet i en uld/bomuldsblanding før og tænkte at det ville være en god kombination til en sommer poncho, bomuldens holdbarhed og uldens evne til at lune :) 

Jeg bestilte garnet via Woolspires hjemmeside, som er nem at finde rundt i og man kan både søge på typer af garn og mærker. 
Der var utrolig god service, da man pga. lagerflytning automatisk fik 10% rabat, da der kunne forekomme forsinkelser på ens ordre. Der var ingen forsinkelser på min trods flytning og jeg havde garnet allerede efter 2 dage! 



Dale Lille Lerke er utrolig let ligesom uld og så er det rigtig lækkert blødt og kradser bestemt ikke. Det er af 53 % merino uld og 47 % egyptisk bomuld. 
Jeg har hæklet et par firkanter til ponchoen men der er dog lang vej endnu, da der skal bruges 56 firkanter. Jeg bruger en nål 4 mm da det passer til den opskrift jeg bruger men anbefalet nål størrelse til garnet er 3 - 3 1/2 mm. 
Det eneste der er lidt irriterende ved garnet er, at det er løst spundet, så det gør det lidt svært at hækle med, da man skal være lidt opmærksom på om man får alle trådene i garnet med. Men på den anden side er det også en af tingene, som er med til at gøre garnet så blødt, så derfor er det som sådan ikke negativt og jeg elsker garnets kvalitet!! Jeg synes også det bliver nemmere at holde styr på trådene jo flere firkanter, jeg får hæklet og dermed vænner sig mere til garnet. 

Lille Lerke fra Dale garn koster 49 kr pr nøgle og kan som sagt købes her hos Woolspire :)