Viser opslag med etiketten Tæppe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tæppe. Vis alle opslag

søndag den 12. marts 2017

Baby tæppe



Så blev det smukke tæppe i ananasbølger færdigt! Det er blevet så fint synes jeg og min veninde glæder sig så meget til at få det, så det er klart til at deres lille søn kommer til verdenen omkring 29. april 💙 
Babytæppet måler ca. 90x58 cm og er hæklet i Tusindfryds Engleuld. Opskriften kan købes hos Yarnfreak. 
Målene på tæppet er efter vask. Jeg vaskede tæppet i hånden med Neutral uldvask og så i lunkent vand. Derefter har det ligget fladt til tørre på et håndklæde, hvor jeg strakte det lidt i facon mens det var fugtigt. 




søndag den 27. november 2016

Status på babytæppe


Som jeg tidligere har vist er jeg begyndt på et babytæppe til en veninde. Her er så status på tæppet indtil videre. Jeg har indtil nu brugt 1 nøgle og er lige begyndt på nr 2. 
Nu begynder man også rigtigt at kunne fornemme mønsteret. Jeg synes det er sådan et fint og sødt mønster som er nemt at hækle efter man lige er kommet igang med de første 5-10 rækker. 

God 1. Søndag i advent :) 


søndag den 13. november 2016

Babytæppe med ananasbølger


Jeg har en sød veninde som venter sig til april. Jeg er derfor igang med at lave et babytæppe. Mønster har vi samarbejdet om at vælge og hun har valgt farven. Mønsteret på tæppet er købt hos Yarnfreak, ligeså er garnet. Garnet er Tusindfryds engleuld som er virkelig dejlig blødt og babyegnet da det ikke kradser :) 


lørdag den 13. august 2016

Hverdagsuld


Sidst viste jeg jer jo, hvor mange rester af garn jeg har af Tusindfryds Hverdagsuld (kig med her), både rester af garn fra andre projekter og hele nøgler, som jeg aldrig har fået brugt, til detde var tiltænkt og pt. synes jeg, at vi har nok hæklede puder :P 
Så her får i lige en Update på, hvad jeg har bestemt resterne skal bruges til. 


Jeg er gået i gang med at hækle firkanter (opskriften kan findes her), som jeg tænker der engang kan blive til er tæppe (ikke så opfindsomt men det bliver nok godt)! Det vil så blive mit eget tæppe helt for mig selv (måske kommer jeg til at dele med kattene), da min kæreste ikke kan lide ren uld. 
Nu må vi se, hvor lang tid der går før det bliver færdigt og om jeg bliver nød til at købe mere for at have nok ;) 


God weekend :) 

søndag den 17. april 2016

Passion for tæpper

Som overskriften antyder så er jeg vild med at lave tæpper!! 
Jeg synes det er så dejligt at have et projekt, som ikke kræver det store tælleri, da mønsteret ofte sidder i hænderne efter de første runder. Så selvom det er noget som tager LANG tid så elsker jeg det bare!
 Jeg får faktisk perioder, hvor jeg ikke aner hvad jeg skal hækle når jeg ikke lige har gang i et tæppe! Sådan en periode har jeg nu. Ved ikke hvad jeg skal hækle af projekter, jo jeg har en poncho jeg gerne vil lave men det er noget bestemt garn og det har jeg ikke lige penge til nu og har heller ikke penge til en masse garn til et tæppe, det er jo ikke det billigste at lave. Men så det jo godt jeg altid kan hækle og strikke karklude ;) 
Jeg har hæklet er par tæpper, som i nok ved jer som har fulgt bloggen i et stykke tid. 

Dette var mit første tæppe i bomuld i granny stripes. 

Mit andet tæppe var et babytæppe i bomuld til en dejlig veninde. 

Dette er mit seneste tæppe som er hæklet i uld! Jeg har brugt det flittigt gennem vinteren :) 

De tæpper jeg godt kunne tænke mig at lave er: 
- Et uldtæppe i tunesisk hækling 
- Et zigzag eller bølge tæppe 
- Og det ville også være fedt at lave et strikket tæppe 

Har i det også sådan??

lørdag den 11. april 2015

Mit smukke tæppe!





Endelig!! I dag fik jeg lagt sidste hånd på mit uldtæppe!! Det er SÅ flot synes jeg og er vild med resultatet! 
Tæppet er hæklet med Moss Stitch og i uldgarnet Arwetta, som er super lækkert, og gør at tæppet er dejlig lunt. Jeg har brugt nål 4,5 mm da dette mønster normalt er meget stramt i det. Jeg har til hver stribe brugt 2 farvede nøgler og ca 2 grå og 1 grå nøgle til kanten, så i alt 25 nøgler. Kanten er hæklet med nål 3,5 mm og så i fastmasker og afslutter med en krebsemaskekant. 

Glæder mig vildt til at tage tæppet i brug selvom det godtnok ikke er helt årstid til uldtæpper! 
Men som altid tager et evighedsprojekt længere tid end man først regner med men så længe man har hygget sig med at lave det er det jo lige meget hvor lang tid det tager! 
Jeg vil nyde resten af aftenen under mit nye tæppe med en god film :) 

God Weekend!! 


søndag den 5. april 2015

Næsten i mål



Jaa så blev mit tæppe næsten færdigt!!! 
Her til aften fik jeg lavet de sidste fastmasker og luftmasker på selve tæppet, så nu mangler jeg bare at hæfte ender ved den mørkegrønne og lysegrønne og så hækle en kant! Tør slet ikke tænke på, hvor mange luftmasker og fastmasker jeg har lavet! 
Tæppet måler indtil nu 104 x 180 cm og det bliver self lidt større når jeg får hæklet kanten :) Jeg er super glad for resultatet indtil nu og jeg er stadig vild med farverne og rækkefølgen og ja.... i det hele taget bare vild med hele tæppet!! 

lørdag den 7. februar 2015

Den 6. og sidste stribe



 
Som lovet så kommer her nogle bedre billeder af hvor langt jeg er med mit tæppe. Og ja... det er snart færdigt. Jeg skal bare lige hækle den limegrønne stribe færdig og hækle en kant rundt! Jeg elsker farverne og glæder mig til at se det færdige resultat :)

 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

onsdag den 4. februar 2015

Tilvænning

En tidlig morgen på vej på job.
Ih det er ved at være længe siden, at der har været et indlæg på bloggen. Jeg har været syg i en uges tid og så har jeg jo fået job (et fuldtidsvikariat i en daginstitution), og jeg skal rigtig tidligt op hver dag (ca kl 5-6) og er de fleste dage først hjemme mellem 16-18, så der har ikke været så meget energi til at lave kreative ting når jeg kom hjem. Jeg skal vist lige vænne mig til at skulle så tidligt op igen og komme sent hjem. Jeg har dog fået hæklet en smule på mit tæppe og er nu i gang med den aller sidste stribe og farve. I skal nok få nogle bedre billeder når jeg er hjemme en dag hvor det er lyst :) 



 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

torsdag den 15. januar 2015

En lille Update

Det er lidt tid siden der sidst har været et indlæg på bloggen.
I sidste uge skulle min kæreste færdiggøre sin bachelor opgave, som skulle afleveres i mandags, så jeg har hjulpet med at rette lidt hist og her. Der ud over var jeg i torsdags og fredags vikar i den institution, hvor jeg var i virksomhedspraktik. Det var hyggeligt at se dem alle igen. I mandags var jeg så ude i en institution, som havde et fuldtidsvikariat på minimum 2 mdr. Og jeg var så heldig at få vikariatet og starter allerede på mandag!! 
Siden tirsdag har jeg været syg, så der er ikke rigtig sket så meget :/ Jeg hæklede en smule i går men det er ikke helt så sjovt når næsen løber og man hoster :( Nu håber jeg så bare, at jeg snart er rask igen!

Men i kan da lige se lidt af det, som har været på Instagram. 





Jeg har fået afprøvet mine 2 nye Essie neglelakker som jeg tidligere har vist frem her på bloggen! På det øverste billede er det "jiggle hi jiggle low" og på det nederste er det "sand tropez" med "summit of style" oven på. Jeg er ville med dem begge og vild med kombinationen af de to lakker på nederste billede!



En ny farve er påbegyndt på tæppet! Det er den anden sidste farve og så er tæppet færdigt!! Nå ja... så skal der self også hækles en kant på det. 



I søndags lavede jeg brunch, super lækkert. Det var bl.a. skyr med min hjemmelavede citronsirup, Isis müsli og granatæble. Det var super lækkert!!
 
 
 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

tirsdag den 9. december 2014

En ulden update



  
Det er lidt tid siden jeg har vist mit tæppe, men det er også lidt tid siden at jeg har hæklet på det.
Jeg er ca. halvvejs med den mintfavede og derefter skal der være 2 striber i 2 grønne nuancer også, inden det er færdigt :) Jeg synes at det bliver rigtig fint, og glæder mig til at få det lavet helt færdigt og det begynder også at blive noget koldt, så kunne være rart med et lækkert uldtæppe at putte sig under. Forrige up date på tæppet kan i se her.

Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

onsdag den 5. november 2014

Et halvt tæppe





Nu er jeg halvvejs med mit tæppe!! :) Det måler omkring 88 cm nu, så nu kan jeg sidde og lune sig under tæppet mens jeg hækler på det :) 
Jeg er lige begyndt på den 4. farve, som er den mint, som i kan ses på billedet her under, så mangler jeg bare den den mørke blå-grønne/ grønne farve og så den lime. Tror det bliver så fint!! Jeg mangler selvfølgelig også at lave en kant rundt. Har planer om at den bare bliver grå, og ellers har jeg ikke helt bestemt mig endnu for hvordan den ellers skal se ud. 





Husk i kan få en rabatkode til webshoppen (Garn10), hvor jeg har købt alt mit garn til tæppet her, ved at hjælpe bloggen op over 310 følgere på Bloglovin!! (Bloggen er nu på 304) :) 

 
Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

mandag den 20. oktober 2014

Gang i hæklenålen

 



Jeg har ikke fået hæklet så meget på mit dejlige uldtæppe den sidste uges tid, da jeg jo har hæklet spøgelser i stedet og været i Århus.
Men jeg har alligevel fået hæftet ender i den ene side af tæppet og hæklet et par rækker, da jeg synes, det blev for kedeligt at hæfte ender og jeg nåede derfor ikke til den anden side. Tæppet er da alligevel blevet en smule større siden i sidst har set det. Nu kan man rigtigt se den lyseblå stribe, som vokser sig større og større. Næste gang jeg skifter farve er til en lidt mere blå-grøn/mint farve.
Jeg glæder mig altid helt vildt til at begynde på en ny farve og se den i sammenhæng med farverne der allerede er i tæppet, og se om det bliver lige så fint som jeg forestiller mig.
Den næste uges tid har jeg planer om, at få rigtig gang i hæklenålen og få hæklet et godt stykke på tæppet. Nu må vi se, om den plan den holder ;)
 
Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

fredag den 3. oktober 2014

Evighedsprojektet

 

 
 
Jeg er nu nået så langt med mit tæppe at det er 1/3 færdig. Jeg er lige begyndt på en ny farve, en lys blå og det måler nu ca. 56 cm. Jeg er helt vild med uldgarnet og jeg tror at tæppet bliver rigtig lækkert når det er helt færdigt! 
Der er lige sneget sig et enkelt billede ind i iPhone kvalitet, da jeg ikke kunne fange farveovergangen fra den ene blå til den anden, med spejlreflekskameraet, da jeg mangler en makro linse, så jeg kan tage billeder tæt på af ting. Solen vist også lidt så jeg ikke helt kunne fange nuancerne :) Det kunne også godt se ud til at der er en lille kat der har puttet sig lidt for tæt på mens jeg har hæklet, men de hår ryger nok af når det er færdigt og bliver skyllet op og luftet :)
 
Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

onsdag den 17. september 2014

Farveskifte og løse ender

 
Jeg har nu brugt 4 nøgler uldgarn (2 grå og 2 lilla). Jeg har brugt alt det lilla og har nu taget hul på 5 og 6 nøgle og dermed også en ny farve, som er blå. Den lilla stribe måler lige omkring 27 cm, så lige nu måler tæppet næsten 30 cm. Det næste jeg har bestemt mig for, inden jeg fortsætter med den blå er at hæfte alle ende for det lilla stykke, så ender jeg forhåbentligt ikke med et kæmpe hæftearbejde, når tæppet er færdigt.
Men ja, jeg kunne selvfølgelig ikke vente og måtte lige hækle 2 cm med den blå for at se, hvordan det ser ud. Selvom jeg meget hellere bare vil hækle videre, ja så tror jeg at jeg senere vil fortryde hvis jeg ikke får hæftet de ender nu inden jeg hækler alt for meget mere.


Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin