Viser opslag med etiketten Sokker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sokker. Vis alle opslag

tirsdag den 26. juni 2018

Mine første strømper


Vi er endelig ved at være helt på plads i den nye lejlighed og jeg har nydt det gode vejr og at jeg endelig har altan igen. Men vi har altså også været på ferie til Rhodos! Det passede så fint, at vi var afsted den uge, hvor vejret ikke var super her hjemme. Vi havde lige sidste uge, hvor vi var hjemme fra ferie igen, hvor vejret ikke var det bedste, men nu er sommeren tilbage! 

Jeg fik strikket lidt på mine strømper i løbet af ferien. Jeg fik strikket lidt i flyet på vej til Rhodos. Det var nu meningen, jeg ville sove det meste af turen, da vi havde været oppe kl 2 om natten. Men sæderne i flyet var simpelthen de dårligste, jeg endnu har siddet i på en flyrejse! Meget tynde og intet til at støtte hovedet som i overhovedet intet! Så med ondt i nakken måtte jeg opgive at sove og fik strikket lidt istedet for. 


Jeg fik også strikket lidt en enkelt aften på hotellet og en dag ved poolen. Som jeg har nævnt før er jeg ikke en som ligger hele dagen ved poolen. Jeg kan ligge der 2-3 timer og så gider jeg ikke mere den dag! For mig er ferie at kunne opleve et land, se, smage, lugte og føle landet! Så vi er self ude at spise lokalt, ude at se/ gå rundt alverdens steder og så er ferie også for mig frihed til at tage der hen jeg vil når jeg vil! 
Men selvom jeg fiser rundt og oplevet landet, så blev jeg næsten færdig med mine strømper! Jeg fik strikket det sidste af tåen færdig, da jeg var hjemme igen i DK! Det er så det første par strikkede strømper jeg har lavet! 

De andre strømper jeg har lavet har været forsøgsstrønper og derfor har jeg kun lavet en og så lavet en ny med nogle ændringer. Det gjorde jeg et par gange indtil jeg var helt tilfreds med tåen og nu har jeg så lavet det første par! 

I kan også følge med på Instagram og se når der sker noget nyt! Som f.eks disse strømper :) IG kan findes i højre side her på bloggen. 


tirsdag den 17. oktober 2017

Det lykkedes! - En strikket strømpe



Endelig!!!! Jeg har strikket en strømpe! Jeg har før forsøgt, hvor det gik galt allerede ved starten og helt galt ved hælen (her) . Siden sidste forsøg har jeg strikket en del karklude og et halstørklæde i hul mønster (her). Så da jeg begyndte denne gang, var det en del lettere. 
Igår aftes afsluttede jeg strømpen og jeg er rimelig godt tilfreds. Det er bare en prøve/øve strømpe. 
Dog er jeg ikke tilfreds med tåen. Jeg synes at den er for spids, så når jeg skal lave en ny øve strømpe, skal jeg finde en anden opskrift på tåen. Garnet er heller ikke det pæneste, men det er købt netop til dette formål, at øve sig på strikkede strømper. 
Men alt i alt synes jeg, at det er super fedt at have lavet min første strømpe. Jeg havde næsten opgivet håbet på, at jeg nogensinde ville lære det! 



lørdag den 7. oktober 2017

Strikkede strømper - øvelse gør mester


Jeg har købt ind til et par strikkede strømper. Nu vil jeg gerne lære at strikke de strømper! Sidst jeg prøvede gik det ikke helt så godt, der gik det galt ved hælen. Siden da har jeg strikket et halstørklæde med hul mønster og en masse karklude i forskelligt mønster! Så håber det kommer til at gå bedre denne gang. 


For ikke at bruge alt det fine nye garn, har jeg fundet noget andet garn til at lave et par øve strømper! Og indtil videre synes jeg at det går bedre end sidst. Jeg synes at det var lettere at slå op på de fire pinde og at undgå huller mellem pindeskifte. Den opskrift jeg fandt er bare ikke god nok! Der står intet om hvor lang man skal lave foden fra hælen til tåen begynder. 
Så hvis nogle har en nem og god opskrift på sokker ala den jeg er begyndt på, må i meget gerne skrive :) 

God weekend