lørdag den 28. februar 2015

Rundpinde


 
Jeg har bestilt lidt rundpinde og tilhørende wire, så jeg kan komme i gang med, at øve mig på, at strikke, læse en strikkeopskrift og selvfølgelig i gang med at strikke den lækre poncho fra Familie Journalen! Jeg valgte KnitPro rundpinde med udskiftelig wire, da jeg skal bruge 2 forskellige tykkelser og 2-3 længder af hver tykkelse, så jeg synes, det var smartest, at jeg kun behøvede et sæt 7 mm og et sæt 8 mm og så ellers en wire i hver af de tre forskellige længder, som skal bruges. De kan jo også bruges til alle fremtidige nåletykkelser. Jeg købte det hos Vi Strikker, som har et stort udvalg af strikketilbehør og garn. Nu mangler jeg så bare garnet!
 Det koster jo det hele. 


God weekend!! 

søndag den 22. februar 2015

Status - tunesisk hækling


Her er så hvad jeg har laver i tunesisk hækling siden jeg lærte det. Det er blevet til 6 puder (lavede 3 af de lyserøde/hvide). Bare rolig, min sofa er ikke fyldt til randen med de tunesiske puder, nogle af dem er også endt som gaver. De 3 lyserøde puder blev givet til min farmor i gave og den mørkeblå fik en veninde. Den mørkerøde er en pude som er til salg og de 2 sidste er mine egne som pynter i sofaen. Alle puderne er lavet i Tusindfryds Hverdagsuld, undtagen puden i nederste højre hjørne som er lavet i bomuld 
Tror det næste bliver at jeg skal lege lidt med nogle billeder/figurer i tunesisk hækling eller en anden type masker, selvom jeg er virkelig glad for striberne!!! Jeg synes at tunesisk hækling er sjovt, det går hurtigt, man kan lave nogle virkelig flotte farvekombinationer og så er det enkelt og let at lære. Så hvis i ikke er kommet i gang endnu så vil jeg klart anbefale jer at kaste jer ud i det og prøve tunesisk hækling :) 

fredag den 20. februar 2015

2 års fødselsdag


Hurra, Hurra, HURRA!! 
I dag fylder Sommerfuglen 2 år. Det er helt vildt at det er 2 år siden jeg startede bloggen her. 
Jeg er super taknemlig for alle jer som gider følge min blog og ja bare for alle som indimellem kigger med! Så tusind tusind tak!! 
Jeg har i samarbejde med søde Wenche som står bag bloggen Tusindfryd og webshoppen Tusindfryd CPH lavet en lille fødselsdags giveaway. 
Jeg har ofte handlet hos Tusindfryd CPH, som sælger en masse lækre ting og der er altid hurtig levering. Jeg elsker at få pakker fra Tusindfryd, da de altid er pakket så fint ind i silkepapir, så jeg nænner næsten ikke at åbne, men jeg ved jo hvilke lækre sager der venter indeni.
 
"Vokseværk" - Strikket vest
Jeg ved jo at mange af jer som kigger med her på bloggen selv er nogle dygtige og kreative mennesker! Derfor er giveawayen denne gang noget som man selv skal hygge lidt med at lave. 

Man kan nemlig blive den heldige ejer af strikkeopskriften på denne vest, "vokseværk" og et nøgle garn i en valgfri farve! Vesten er let at strikke i dobbelt perlestrik og rib og er til de mindste (fra 0-2 år). Den er strikket i det vildt lækre garn fra Tusindfryd nemlig Engleuld, som fås i et væld af farver!! 

Alt man skal gøre for at deltage er:

1: Følg min blog på Bloglovin eller Instagram

2: Skriv en kommentar med, hvor i følger bloggen og link til jeres favoritprodukt på Tusindfryd CPH's webshop og skriv ,hvorfor du er vild med lige netop det produkt. HUSK også e-mail, så jeg kan kontakte den heldige vinder!
 
Del konkurrencen og få et ekstra lod :) Husk at skriv i kommentaren om i har delt :)

Sidste frist for at deltage er søndag d. 1. marts.
Held og lykke!!

Jeg trækker lod blandt alle deltagere, og den heldige vinder modtager en mail og bliver derefter offentliggjort på bloggen.

For deltagelse skal man være bosat i Danmark.

Engleuld

 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

mandag den 16. februar 2015

5 km


http://www.femina.dk/sundhed/kvindeloeb
En veninde spurgte mig her for nyligt om jeg ville være med til at løbe 5 km til Feminas Kvindeløb i år (man kan melde sig til her). Det er jeg så kommet til at sige ja til, så nu står den på træning selvom det først er til maj. Jeg har fundet en træningsplan over 16 uger på endomondo så jeg kan træne op til at kunne løbe 5 km. Programmet starter heldigvis med kun 3 km og så interval løb. Jeg har været ude at løbe en 3 gange nu da jeg har sat den til at skulle løbe 3 gange om ugen for at kunne nå at træne op inden slutningen af maj. Jeg synes faktisk det er gået fint, og har været ude og købe løbe- vanter og pandebånd da det ellers var alt for koldt. 
Så i dag står den på en løbetur igen. 
Glæder mig til at finde ud af om jeg kan/når at træne mig op til de 5 km! 






 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

søndag den 15. februar 2015

Sweet Valentine




Sådan så min valentines aften ud. Jeg troede jo kun at vi skulle sidde og hygge med film og sushi, men der fik jeg mig en overraskelse, da min kæreste kom hjem med blomster, jordbær, chokolade og Asti. Jordbærne var rigtig gode, men er de ikke altid det med chokolade på? Idag vil jeg nyde resten, måske med skyr til, ellers skal dagen vist bruges til lidt rengøring, oprydning, afslapning og hækling og så er den dag vist også brugt :) 
 

 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 14. februar 2015

Venindehygge og valentine


I går var jeg sammen med en veninde ude at spise og efterfølgende en tur i biografen for at se den film, som mange tusind andre også har, skulle eller skal se, det er selvfølgelig Fifty Shades of Grey. Vi havde en virkelig hyggelig aften! Og synes begge at filmen var god (jeg har læst bogen, har min veninde ikke), selvom de selvfølgelig er sprunget over en masse i filmen i forholdt til bogen. Jeg var dog lidt skuffet over valget af hovedpersoner inden jeg så filmen, men de spiller godt og var bestemt ikke skuffet da filmen var slut.



I dag valentines dag er der bare blevet slappet af hjemme og aftenen står på sushi og film hjemme i sofaen. Mmm elsker sushi!!!! 

Næste lørdag glæder jeg mig også utroligt meget til, da jeg får besøg af min dejlige veninde fra Århus og så skal vi om aften til hyggeligt gensyn med 3 andre tøser fra vores gymnasietid! Bliver SÅ godt! :)

Håber i alle får en dejlig weekend!!! 
 
 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 7. februar 2015

Den 6. og sidste stribe



 
Som lovet så kommer her nogle bedre billeder af hvor langt jeg er med mit tæppe. Og ja... det er snart færdigt. Jeg skal bare lige hækle den limegrønne stribe færdig og hækle en kant rundt! Jeg elsker farverne og glæder mig til at se det færdige resultat :)

 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

onsdag den 4. februar 2015

Tilvænning

En tidlig morgen på vej på job.
Ih det er ved at være længe siden, at der har været et indlæg på bloggen. Jeg har været syg i en uges tid og så har jeg jo fået job (et fuldtidsvikariat i en daginstitution), og jeg skal rigtig tidligt op hver dag (ca kl 5-6) og er de fleste dage først hjemme mellem 16-18, så der har ikke været så meget energi til at lave kreative ting når jeg kom hjem. Jeg skal vist lige vænne mig til at skulle så tidligt op igen og komme sent hjem. Jeg har dog fået hæklet en smule på mit tæppe og er nu i gang med den aller sidste stribe og farve. I skal nok få nogle bedre billeder når jeg er hjemme en dag hvor det er lyst :) 



 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 17. januar 2015

Kreative planer i 2015

Billede fra Familie Journalen

Jeg får jo nye ideer hele tiden. Der er et par ting jeg gerne vil lave i år. Den ene er at hækle et par puder i bobble stitch, som skal være til min søster. Hun har før nævnt at hun gerne vil have nogle puder med bobler og nu flytter hun og hendes kæreste i en anden lejlighed, så kunne jo fint lave nogle, som vil til at passe ind det nye sted, når de er faldet lidt på plads og bestemt sig for farve. 

Ellers vil jeg gerne være færdig med mit projekt strikke strømper. Jeg nåede til hælen sidst, inden jeg opgav. Men det er da længere end de tidligere forsøg, hvor det er gået galt allerede i starten ved ribkanten, de der 4 pinde er ikke helt nemme at holde styr på. 


Jeg skal self også have færdiggjort mit dejlige uldtæppe, men det mangler kun lidt under 2 striber nu, så det skal jeg nok nå. 

Og så har jeg så fået en ny tosset ide. Jeg har nemlig fundet opskrift på en virkelig fin strikket poncho som jeg gerne vil lave (den som er på det øverste billede). Har jo faktisk aldrig strikket andet end halstørklæder og et halsrør og så ja gjort et forsøg på at strikke en strømpe, men har aldrig fulgt en strikkeopskrift. Men tænkte at en poncho må da være mere enkel end en trøje da den jo skal strikkes ud i et. Heldigvis har jeg fundet ud af at der er masser af rare mennesker og strikkeklubber som gerne vil hjælpe. For helt ærligt tror jeg jeg vil være lidt lost allerede efter de første 18 cm i opskriften. Men hvad.... skal lige have købt garnet så må vi se om der opstår problemer endnu før end beregnet! Opskriften er forresten gratis og kan findes her. 
 
Har også allerede nu nogle planer for noget i gerne vil lave i 2015? 
 
 
 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

torsdag den 15. januar 2015

En lille Update

Det er lidt tid siden der sidst har været et indlæg på bloggen.
I sidste uge skulle min kæreste færdiggøre sin bachelor opgave, som skulle afleveres i mandags, så jeg har hjulpet med at rette lidt hist og her. Der ud over var jeg i torsdags og fredags vikar i den institution, hvor jeg var i virksomhedspraktik. Det var hyggeligt at se dem alle igen. I mandags var jeg så ude i en institution, som havde et fuldtidsvikariat på minimum 2 mdr. Og jeg var så heldig at få vikariatet og starter allerede på mandag!! 
Siden tirsdag har jeg været syg, så der er ikke rigtig sket så meget :/ Jeg hæklede en smule i går men det er ikke helt så sjovt når næsen løber og man hoster :( Nu håber jeg så bare, at jeg snart er rask igen!

Men i kan da lige se lidt af det, som har været på Instagram. 





Jeg har fået afprøvet mine 2 nye Essie neglelakker som jeg tidligere har vist frem her på bloggen! På det øverste billede er det "jiggle hi jiggle low" og på det nederste er det "sand tropez" med "summit of style" oven på. Jeg er ville med dem begge og vild med kombinationen af de to lakker på nederste billede!



En ny farve er påbegyndt på tæppet! Det er den anden sidste farve og så er tæppet færdigt!! Nå ja... så skal der self også hækles en kant på det. 



I søndags lavede jeg brunch, super lækkert. Det var bl.a. skyr med min hjemmelavede citronsirup, Isis müsli og granatæble. Det var super lækkert!!
 
 
 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin