mandag den 26. februar 2018

Nyt garn


I dag da jeg kom hjem fra job ventede der en dejlig pakke, nemlig dette skønne garn fra Mayflowers!!
Det er meningen at garnet skal blive til et hæklet sjal. Jeg har længe haft kig på Mayflowers flotte garn med farveskift og det er svært at vælge hvilken farvesammensætning som det skulle være, men nu fik jeg muligheden til at afprøve det og se de flotte overgange som kommer mellem farverne i garnet. Det bliver spændende at finde ud af, hvor let garnet er at hækle med da trådene i garnet ikke er spundet sammen ligesom f.eks. alm bomuldsgarn.
Jeg glæder mig til at komme igang med sjalet og afprøve garnet, som er sponsoreret af Hobbii. 

søndag den 25. februar 2018

New skill - patentstrik



Igår lærte jeg en ny strikketeknik nemlig patentstrik! Strik er stadig ikke noget jeg er super skrap til, ud over, at jeg er vildt god til at strikke karklude i alle mulige mønstre, men modet på at kaste mig ud i større opskrifter har jeg ikke. Jeg synes altid det er så indviklet hver gang jeg siddet med en strikkeopskrift. 
Nå men jeg satte mig altså for at lære patentstrik igår og jeg fandt ud af at det faktisk er virkelig nemt! 
Jeg fandt en opskrift på Drops på et rigtig fint pandebånd Nelly. Jeg havde en rest Arwetta Classic og Drops Alpaca Silk Brushed. 
Jeg startede med at øve lidt patent i helt alm bomuldsgarn og da jeg synes det sad i fingrene slog jeg masker op til pandebåndet og så igang. Pandebåndet fin jeg færdig i dag :) Det er blevet et rigtig lækkert varmt pandebånd lige til den kommende uge med sibirisk kulde!! 

Opskriften på Nelly pandebånd og halstørklæde finder i her. Jeg slog lidt færre masker op da mit hoved omkreds ikke er så stor som ‘normen’ så bliver pandebånd og huer hurtigt for brede eller for store i omkreds, men så det jo dejligt, at man kan lave noget selv som passer perfekt. 


torsdag den 22. februar 2018

Sød barnevognskæde


I sidste indlæg viste jeg, at jeg er ved at hækle nogle små dyr, til en barnevognskæde til min venindes kommende barn, hvor kønnet bliver en spændende overraskelse til fødslen. 💕 
Jeg har nu fået færdiggjort den fine kæde og jeg håber at min veninde bliver rigtig glad. Den er laver efter hendes ønsker som var: små dyr, specielt en pingvin, alle farver tilladt dog helst ikke lyserød. Grønne perler som græs til dyrene og jeg synes at den er blevet rigtig sød! Jeg har læst at noget af det første en baby lærer af skelne, er kontraster som hvid og sort, derefter klare farver som rød og gul. Når babyen er 4 mdr kan de adskille og reagere på hele farvespektret! 
Jeg glæder mig til at se kæden i brug og møde den lille ny når han/hun kommer til verdenen. 😊


Opskriften på mariehønen kan i finde her. 


Hvis du vil lave bien er opskriften her.


Pingvinen kan findes i bogen “Hæklede dyr” af Maja Hansen

torsdag den 8. februar 2018

Hæklede små dyr



Her går tiden med at hækle en masse fine ting til min veninde 💕 Bien og pingvinen er til en barnevognskæde hvor jeg bare mangler at hækle en mariehøne og så samle kæden. Jeg er også igang med en sprutte som bliver SÅ fin. 
Lige nu ligger jeg syg, men håber på at blive rask inden lørdag fordi på lørdag kommer min veninde på besøg sammen med 2 andre dejlige damer! Vi har alle fire gået i gymnasie sammen for snart mange år siden! Det bliver så hyggeligt og jeg glæder mig til at se dem igen. 

Der ud over er min mand og jeg ved at planlægge at flytte igen! Og ja til maj er det et år siden vi flyttede ind i den lejlighed vi bor i nu. Da vi flyttede ind i denne lejlighed gav jeg afkald på min altan  og den savner jeg virkelig! Den nye lejlighed vi har fået er 12 kvm mindre end den vi bor i nu, tilgengæld er der en KÆMPE altan med en skøn udsigt og den er nyrenoveret og der er vaskemaskine og plads til tørretumbler og ingen af delene har vi nu. Det er spændende men glæder mig ikke helt så meget til at skulle pakke alle ting ned igen, faktisk hader jeg denne del af det. 
Nå men alt bliver jo sikkert godt og der er det mest fantastiske lysindfald i lejligheden så trods vi mister 12 kvm så er de kvm der er bedre udnytter plus der er en masse plusser ved den nye som vi ikke har nu :) 

søndag den 28. januar 2018

Avocado Planten igen

28. Januar 2018

Her under kan i se, hvordan det er gået med Avocado planten, siden jeg sidst fremviste den på bloggen. Sidste gang skrev jeg, at jeg havde sat 3 avocado sten i vand og at en var spiret. De to sidste spirede desværre aldrig, men denne vokser rigtig godt. 
Den er ved at blive til en stor flot plante og skal til foråret/sommer nok plantes om og i en større potte. Lige nu får den vand to gange om igen. Hvis den mangler vand begynder bladede at hænge. Den står i vinduet lige nu, men jeg ved endnu ikke om den kan stå samme sted hen over sommeren, da der kommer sol om eftermiddagen og hele aftenen, men så må jeg bytte lidt rundt på planterne igen. 
Jeg synes at den vokser ret hurtigt og hurtigt bliver en flot plante så bare igang med en masse avocadoer og en masse tålmodighed i starten :)

23. September 2017
12. Oktober 2017
11. November 2017
30. December 2017

søndag den 21. januar 2018

Nyt projekt



Nu er der købt ind til et nyt projekt. Det er faktisk mange små projekter. Min dejlige veninde helt tilbage til gymnasietiden skal have en dejlig lille baby til maj. Kønnet er er overraskelse til maj, så farverne skal kunne bruges både af drenge og piger :) 
Jeg har lovet at lave lidt forskelligt så derfor skulle det købes nye materialer. 
Min veninde ønsker sig bl.a. en blæksprutte, en barnevognskæde med forskellige dyr og så en tobenet kanin. 
Den tobenede kanin er jeg allerede færdig med. Kaninen har knitrecellofan i ørene. Den er både nem og hurtig at hækle og opskriften finder i her. Jeg er nu igang med dyrene til barnevognskæden. Jeg har fået hæklet en lille pingvin og så skal jeg lave en mariehøne. Det sidste dyr ved jeg endnu ikke, men det kommer nok.  


søndag den 7. januar 2018

Planter i min indretning



Som jeg har fortalt tidligere er jeg ret vild med planter! Jeg synes, at de giver liv og hygge. 
Så her over er der et par billeder, af næsten alle mine plante her hjemme. Den sidste indkøbte planye er den store Kentiapalme, som er på billedet lige her over. Kentiapalmen skulle være en virkelig god luftrensende plante. 

Jeg har både paraplytræ, pileaer, stuebambus, kaffeplante, orkideer, et par calathea’er, lidt kaktusser, et bønne kastanje træ, gummitræ, monstera, avocado plante og et par stykker jeg ikke kan navnene på. 
Den som er virkelig nemme at passe er kaffeplanterne, monsteraen og paraplytræet. Calathea’erne er også rimelig nemme, de skal bare sprøjtes med lidt vand en gang om uden, da de ikke kan tåle det varme miljø indendørs og så bliver spidserne i bladene brune. 
Det er ikke altid jeg er lige god til at passe dem. Indimellem skal jeg have planten to gange, før jeg har lært planten at kende. 
Perler på snor er dog en af de planter, jeg har haft en del gange, men stadig ikke kan passe. Ligemeget hvad jeg gør synes jeg at de dør. 
De andre planter synes jeg, at jeg har fået styr på og som jeg kan holde! Jeg elsker at gå og kigge til dem og se når de har vokset. Min veninde og jeg er begge to lige plantetossede og jagter nogle gange rundt for at finde en bestemt plante som vi har set. Vi tager indimellem til Århus for at lede efter planter! Men det er hyggeligt og vi deler lidt viden/ erfaring om pasning og pleje af de forskellige planter.

Har i også mange planter i jeres indretning i hjemmet?  



tirsdag den 2. januar 2018

Året der gik


Så blev det nytår og vi er nu igang med 2018. 
Jeg håber at i alle har haft en skøn jul og et rigtig godt nytår. 
Her ovenover er et billede af nogle af de ting jeg fik laver i løbet af året. Det er de mest likede billeder på bloggens Instagram i 2017 , og ja som i kan se fik jeg faktisk mest strikket klude.


Her et så lidt billeder af nogle af de største eller mest mindeværdige ting som skete i mit liv i 2017. 
Vi starter øverst til venstre og følger firkanterne i læseretning. 
Der skete en masse andre ting inden det første billede, bl.a. døde min farmor, som var den sidste af mine bedsteforældre. Hun nåede lige sidste jul at se vores bryllupsbilleder og lidt billeder fra Bali. Nå men jeg har altså valgt at fokusere på nogle af alle de positive og gode ting som er sket :) 

Nå men vi starter med at jeg blev rundt. Ja nu er man “rigtig” voksen, men det er også lidt skræmmende at man “allerede” er 30 år for det føles bestemt ikke sådan og synes da at tiden er gået alt for hurtigt. Men nogen større krise over jeg blev 30 har jeg altså ikke, det er bare et tal og ikke noget jeg går rundt og tænker over. 

Så var manden og jeg for første gang i Musikkens hus og se/høre symforniorkesteret. Det var en rigtig god oplevelse. 

Jeg fik lavet et babytæppe færdigt til en veninde som ventede en lille dreng :) 

Så stod vi i en flytning. Vi flyttede i en større lejlighed. Det tog noget tid at komme på plads og der er stadig nogle småting som mangler at få en plads. 

I sommers gik manden og jeg 15 km. Det var en rigtig skøn og flot tur og noget vi gerne vil gøre igen! 

Vi var også ude at rejse. Vi var en tur i Rom for første gang. Det var super varmt. De første to dage over 40 grader og derefter faldt temperaturen til “kun” 36-38 grader. Vi fik set så mange ting og fik gået over 100 km på en uge trods varmen. Vi vil rigtig gerne til Rom igen, men gerne med lidt lavere temperaturer! 

En anden stor begivenhed var at vi havde 1 års bryllupsdag! Det betyder også at det er et år siden at vi var på Bali. Det er de to største oplevelser i mit liv indtil videre og det er ikke til at forstå at det er et år siden, for det føltes som igår! 

Så lærte jeg at strikke strømper! Det er noget jeg længe gerne har villet men det lykkedes bare ikke. Jeg havde lagt det lidt på hylden og strikket en masse klude og et halstørklæde og da jeg igen tog strømpe projektet op lykkedes det.

Sidst men ikke mindst købte vi bil her i december! Nu bliver det så meget lettere at komme rundt, komme på tur og komme ud og opleve noget!

Overordnet set har det været et godt år, selvom jeg synes det har været travlt og med lidt mangel på overskud, hvilket også har kunne ses på bloggen.

Nu glæder jeg mig til at komme igang med 2018 og se hvad året byder.
Der er dog et par ting som jeg allerede er planlagt og som jeg allerede glæder mig til. Manden og jeg skal i Marts til Ida Corr koncert, hvilket jeg glæder mig super meget til. Så glæder jeg mig også til sommerens rejse som i år går til Rhodos. Der har hverken manden eller jeg været, så jeg glæder mig! 

mandag den 25. december 2017

Glædelig jul


Rigtig glædelig jul til jer alle!! Jeg håber i havde en skøn aften igår. 
Det havde jeg selv og fik nogle skønne gaver, bl.a. et ur og en parfume, som jeg havde ønsket mig.

Det er ved at være rigtig længe siden at jeg har lagt noget på bloggen. Jeg har haft lidt småtravlt og jeg har ikke fået lavet så meget kreativt,ud over at strikke flere karklude ;) Bloggen har også drillet lidt, den app jeg plejer at skrive indlæg i virker ikke længere og jeg er stadig igang med at finde alternativer til den jeg brugte før.
Men her er et billede af nogle af de karklude, jeg fik strikket og forærede i julegave. Det første billede var 2 karklude til min søster og det næste var en karklud til min veninde, som er helt vild med den gule farve. 



Jeg har også fået købt lidt garn, for snart længe siden, så nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg skal lave af det. Jeg har en veninde som venter sig en lille dreng eller pige til maj, så jeg har planer om at jeg skal i gang med at lave noget til hendes bette bebs :) 


tirsdag den 17. oktober 2017

Det lykkedes! - En strikket strømpe



Endelig!!!! Jeg har strikket en strømpe! Jeg har før forsøgt, hvor det gik galt allerede ved starten og helt galt ved hælen (her) . Siden sidste forsøg har jeg strikket en del karklude og et halstørklæde i hul mønster (her). Så da jeg begyndte denne gang, var det en del lettere. 
Igår aftes afsluttede jeg strømpen og jeg er rimelig godt tilfreds. Det er bare en prøve/øve strømpe. 
Dog er jeg ikke tilfreds med tåen. Jeg synes at den er for spids, så når jeg skal lave en ny øve strømpe, skal jeg finde en anden opskrift på tåen. Garnet er heller ikke det pæneste, men det er købt netop til dette formål, at øve sig på strikkede strømper. 
Men alt i alt synes jeg, at det er super fedt at have lavet min første strømpe. Jeg havde næsten opgivet håbet på, at jeg nogensinde ville lære det!