Chilierne: Bird Pepper, Goat Horn og Sweet Banana. |
De 3 tomatplanter. |
T.S. Butch T og T.S. Morouga Blend. |
Så nu er det tid til endnu en chili update :) Chilierne en vokset så meget, at de højeste af dem snart ikke kan være inde i drivhuset længere. Det skal jeg ha fundet en løsning på. Enten bliver jeg nød til at tage den hylde ud som de står på nu og så må de stå på den nederste hylde næsten nede på gulvet. Det eneste der er ved det, det er, at jeg ikke ved om de får lys nok der nede, men så må jeg se om jeg kan finde på en måde, hvor jeg kan hæve dem lidt. De kan desværre ikke bare stå rundt i stuen, da kattene vil spise bladene på planterne :(
Chilierne kan godt komme til at stå ude på altanen, men det kræver at der er minimum 18 grader om dagen og så skal de ind om natten. Men det var faktisk tanken at de skulle stå ude i dagtimerne her til sommer, så derfor er jeg gået i gang med at hærde chiliplanterne.
Tomatplanterne er også vokset meget og skulle gerne kunne komme til at stå ude hele døgnet her til sommer, og derfor er jeg også gået i gang med at hærde dem.
Måden chilierne skal hærdes på (vænnes til at være ude) er ved at man flytter dem ud i et par timer når temperaturen er over de 18 grader. Så skal de stå ude i et par timer, et vindstille sted uden direkte sol og derefter flyttes ind igen. Det skal gøres i 1-2 uger hvor man gå giver planterne gradvis mere sol. Når jeg har gjort det skulle de være klar til at kunne stå ude en hel dag. Tomatplanterne vil efter de 2 uger være klar til at plante ud.
De 2 stærkeste chilier har ikke været ude, da de kræver et noget varmere klima.
Så er chiliplanterne ude for at blive hærdet. |
Følg mig på Bloglovin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar