tirsdag den 28. maj 2013

Stille på bloggen

Her den sidste uges tid har der været noget stille på bloggen. Det skyldes at jeg har været syg med influenza :( Så jeg har tilbragt en hel uge under dynen med te, halspastiller og lommetørklæder , og ikke haft lyst til andet end at blive rask. Jeg hoster dog stadig, hvilket er rigtig irriterende, især når man vågner 5 gange i løbet af natten af det
 :( Men.... så er det godt at man har et par søde katte, som indimellem kommer og vil puttes med, det hjælper lidt på humøret :)
 
 
Jeg har også en rigtig dejlig kæreste som har gidet pleje mig og er kommet hjem med blomster til mig hele 2 gange ❤
 
 

Jeg havde en vase som jeg faktisk aldrig havde brugt, så den kom frem og så blev jeg lidt inspireret til at prøve at klippe blomsterne i forskellige længder, da vasen er meget smal og de ellers ville stå oven i hinanden. Synes nu at det blev rigtig pænt :) Den ene rose havde knækket et hoved så det satte jeg i en lille vase ved siden af :)
 
 

Jeg har i et stykke tid været i gang med en kurv til mine katte, men den har ligget et stykke tid og ventet på at blive lavet færdig.
Så de sidste par dage har jeg arbejdet med hæklenålen og lavet kurven færdig.
 
 
Patrick skulle dog lige afprøve kurven inden den blev færdig, og vi blev enige om at jeg godt kunne lave kanterne noget højere, så det blev de :)
Kanterne på kurven er lige høje hele vejen rundt, selvom det ikke ser sådan ud på billedet, men det er fordi Patrick har lagt sig på den ene kant, så kurven er lige ved at tippe, men det ser ud som om at han ligger meget godt alligevel :)


 
Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar