lørdag den 28. februar 2015

Rundpinde


 
Jeg har bestilt lidt rundpinde og tilhørende wire, så jeg kan komme i gang med, at øve mig på, at strikke, læse en strikkeopskrift og selvfølgelig i gang med at strikke den lækre poncho fra Familie Journalen! Jeg valgte KnitPro rundpinde med udskiftelig wire, da jeg skal bruge 2 forskellige tykkelser og 2-3 længder af hver tykkelse, så jeg synes, det var smartest, at jeg kun behøvede et sæt 7 mm og et sæt 8 mm og så ellers en wire i hver af de tre forskellige længder, som skal bruges. De kan jo også bruges til alle fremtidige nåletykkelser. Jeg købte det hos Vi Strikker, som har et stort udvalg af strikketilbehør og garn. Nu mangler jeg så bare garnet!
 Det koster jo det hele. 


God weekend!! 

søndag den 22. februar 2015

Status - tunesisk hækling


Her er så hvad jeg har laver i tunesisk hækling siden jeg lærte det. Det er blevet til 6 puder (lavede 3 af de lyserøde/hvide). Bare rolig, min sofa er ikke fyldt til randen med de tunesiske puder, nogle af dem er også endt som gaver. De 3 lyserøde puder blev givet til min farmor i gave og den mørkeblå fik en veninde. Den mørkerøde er en pude som er til salg og de 2 sidste er mine egne som pynter i sofaen. Alle puderne er lavet i Tusindfryds Hverdagsuld, undtagen puden i nederste højre hjørne som er lavet i bomuld 
Tror det næste bliver at jeg skal lege lidt med nogle billeder/figurer i tunesisk hækling eller en anden type masker, selvom jeg er virkelig glad for striberne!!! Jeg synes at tunesisk hækling er sjovt, det går hurtigt, man kan lave nogle virkelig flotte farvekombinationer og så er det enkelt og let at lære. Så hvis i ikke er kommet i gang endnu så vil jeg klart anbefale jer at kaste jer ud i det og prøve tunesisk hækling :) 

fredag den 20. februar 2015

2 års fødselsdag


Hurra, Hurra, HURRA!! 
I dag fylder Sommerfuglen 2 år. Det er helt vildt at det er 2 år siden jeg startede bloggen her. 
Jeg er super taknemlig for alle jer som gider følge min blog og ja bare for alle som indimellem kigger med! Så tusind tusind tak!! 
Jeg har i samarbejde med søde Wenche som står bag bloggen Tusindfryd og webshoppen Tusindfryd CPH lavet en lille fødselsdags giveaway. 
Jeg har ofte handlet hos Tusindfryd CPH, som sælger en masse lækre ting og der er altid hurtig levering. Jeg elsker at få pakker fra Tusindfryd, da de altid er pakket så fint ind i silkepapir, så jeg nænner næsten ikke at åbne, men jeg ved jo hvilke lækre sager der venter indeni.
 
"Vokseværk" - Strikket vest
Jeg ved jo at mange af jer som kigger med her på bloggen selv er nogle dygtige og kreative mennesker! Derfor er giveawayen denne gang noget som man selv skal hygge lidt med at lave. 

Man kan nemlig blive den heldige ejer af strikkeopskriften på denne vest, "vokseværk" og et nøgle garn i en valgfri farve! Vesten er let at strikke i dobbelt perlestrik og rib og er til de mindste (fra 0-2 år). Den er strikket i det vildt lækre garn fra Tusindfryd nemlig Engleuld, som fås i et væld af farver!! 

Alt man skal gøre for at deltage er:

1: Følg min blog på Bloglovin eller Instagram

2: Skriv en kommentar med, hvor i følger bloggen og link til jeres favoritprodukt på Tusindfryd CPH's webshop og skriv ,hvorfor du er vild med lige netop det produkt. HUSK også e-mail, så jeg kan kontakte den heldige vinder!
 
Del konkurrencen og få et ekstra lod :) Husk at skriv i kommentaren om i har delt :)

Sidste frist for at deltage er søndag d. 1. marts.
Held og lykke!!

Jeg trækker lod blandt alle deltagere, og den heldige vinder modtager en mail og bliver derefter offentliggjort på bloggen.

For deltagelse skal man være bosat i Danmark.

Engleuld

 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

mandag den 16. februar 2015

5 km


http://www.femina.dk/sundhed/kvindeloeb
En veninde spurgte mig her for nyligt om jeg ville være med til at løbe 5 km til Feminas Kvindeløb i år (man kan melde sig til her). Det er jeg så kommet til at sige ja til, så nu står den på træning selvom det først er til maj. Jeg har fundet en træningsplan over 16 uger på endomondo så jeg kan træne op til at kunne løbe 5 km. Programmet starter heldigvis med kun 3 km og så interval løb. Jeg har været ude at løbe en 3 gange nu da jeg har sat den til at skulle løbe 3 gange om ugen for at kunne nå at træne op inden slutningen af maj. Jeg synes faktisk det er gået fint, og har været ude og købe løbe- vanter og pandebånd da det ellers var alt for koldt. 
Så i dag står den på en løbetur igen. 
Glæder mig til at finde ud af om jeg kan/når at træne mig op til de 5 km! 






 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

søndag den 15. februar 2015

Sweet Valentine




Sådan så min valentines aften ud. Jeg troede jo kun at vi skulle sidde og hygge med film og sushi, men der fik jeg mig en overraskelse, da min kæreste kom hjem med blomster, jordbær, chokolade og Asti. Jordbærne var rigtig gode, men er de ikke altid det med chokolade på? Idag vil jeg nyde resten, måske med skyr til, ellers skal dagen vist bruges til lidt rengøring, oprydning, afslapning og hækling og så er den dag vist også brugt :) 
 

 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 14. februar 2015

Venindehygge og valentine


I går var jeg sammen med en veninde ude at spise og efterfølgende en tur i biografen for at se den film, som mange tusind andre også har, skulle eller skal se, det er selvfølgelig Fifty Shades of Grey. Vi havde en virkelig hyggelig aften! Og synes begge at filmen var god (jeg har læst bogen, har min veninde ikke), selvom de selvfølgelig er sprunget over en masse i filmen i forholdt til bogen. Jeg var dog lidt skuffet over valget af hovedpersoner inden jeg så filmen, men de spiller godt og var bestemt ikke skuffet da filmen var slut.



I dag valentines dag er der bare blevet slappet af hjemme og aftenen står på sushi og film hjemme i sofaen. Mmm elsker sushi!!!! 

Næste lørdag glæder jeg mig også utroligt meget til, da jeg får besøg af min dejlige veninde fra Århus og så skal vi om aften til hyggeligt gensyn med 3 andre tøser fra vores gymnasietid! Bliver SÅ godt! :)

Håber i alle får en dejlig weekend!!! 
 
 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 7. februar 2015

Den 6. og sidste stribe



 
Som lovet så kommer her nogle bedre billeder af hvor langt jeg er med mit tæppe. Og ja... det er snart færdigt. Jeg skal bare lige hækle den limegrønne stribe færdig og hækle en kant rundt! Jeg elsker farverne og glæder mig til at se det færdige resultat :)

 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

onsdag den 4. februar 2015

Tilvænning

En tidlig morgen på vej på job.
Ih det er ved at være længe siden, at der har været et indlæg på bloggen. Jeg har været syg i en uges tid og så har jeg jo fået job (et fuldtidsvikariat i en daginstitution), og jeg skal rigtig tidligt op hver dag (ca kl 5-6) og er de fleste dage først hjemme mellem 16-18, så der har ikke været så meget energi til at lave kreative ting når jeg kom hjem. Jeg skal vist lige vænne mig til at skulle så tidligt op igen og komme sent hjem. Jeg har dog fået hæklet en smule på mit tæppe og er nu i gang med den aller sidste stribe og farve. I skal nok få nogle bedre billeder når jeg er hjemme en dag hvor det er lyst :) 



 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin