søndag den 25. juni 2017

Så langt så godt


Som jeg tidligere har fortalt, er jeg igang med at lave en poncho, magen til den jeg lavede til mig selv. Jeg har en veninde, som blev helt forelsket i min og spurgte, om jeg ville lave en til hende. 
Jeg igår var jeg så lidt over halvvejs med ponchoens første del og jeg fik hæklet en del igår, så nu mangler jeg kun 7 firkanter for at være helt færdig med første del. Så mangler der bare 32 firkanter til anden del ;)


Vi er også endelig ved at være helt på plads i den nye lejlighed. Vi mangler dig at komme helt på plads på ekstra værelset/kontorer. Der roder stadig lidt men det er lidt svært at finde ud af, hvordan man lige skal have alle tingene. Min mand har en meget stor stationær computer og kræver derfor et stort skrivebord, da han også indimellem arbejder hjemme. Så skal vi også have plads til min mands hobbyting, da han laver noget elektronik og programmere tingene. Og ja jeg vil jo også gerne have have plads til mit garn og hobbyting. Vi har alle tingene der inde og det meste er på plads men alle overflader er fyldt med ting vi ikke helt ved, hvor vi skal have eller ting, som vi har sat på plads, men så alligevel bliver flyttet rundt på, fordi det endnu ikke er en fast plads det har. 

Jeg ville gerne have haft hvide lofter, men vi bor til leje og udlejer vil ikke bruge penge på noget, så hvis det skal gøres er det os der skal bruge tid og penge på det og så det jo alligevel udlejer der vinder på den energi vi har lagt i det når vi flytter, da han jo så har fået forbedret lejligheden gratis. Så jeg må lære og leve med de brune lofter indtil vi engang har penge til et hus ;) 

torsdag den 8. juni 2017

Husk bloggen på IG


Husk at i også finder Sommerfuglen på Instagram. I kan finde bloggen ved at søge på @sommerfuglen.blog ellers kan i finde Sommerfuglens IG side her på bloggen ude i højre side. 
På Instagram kommer der lidt oftere nogle her og nu billeder og ja bare generelt lidt oftere billeder end her på bloggen. Det er ikke alle ting, hvor der er nok på til et blogindlæg eller, hvis det bare er et "hvad er jeg i gang med nu" billede, så kommer det på Instagram :) 
God dag der ude! 

tirsdag den 6. juni 2017

Vores indendørs have


Ja så er det igen ved at være en uge siden jeg viste jer billeder af vores Hydroponic system i køkkenvinduet. Det er jo er jordløst system hvor planterne står i vand. De er vokset helt vildt fra i sidste uge og de har nu fået lidt gødning. Et par af planterne har fået en lille støttepind, da de var væltet lidt. Vi har også fået plantet persillen over nu. Den var meget længe om at spire iforholdt til de andre. 
På billedet her under kan i se billeder fra de blev plantet over i huset (23. maj), fra en uge efter (30. maj) og så i dag (6. juni).




mandag den 5. juni 2017

Flere projekter på én gang


Hmm måske jeg ikke burde have starter et nyt projekt nu når jeg allerede er igang med minimum 2 andre (og har faltisk et 3 som ligger i en pose og venter), så nu er det faktisk 4 projekter jeg har gang i. 

Nå jeg har jo altid en karklud på pindene og ud over det skrev en veninde, at hun vildt godt kunne tænke sig sådan en poncho, som jeg hæklede til mig selv sidste sommer (se den her). Så jeg lovede at hækle sådan en poncho til hende også, som hun kan bruge her længere hen på sommeren, når den bliver færdig. 
Så havde jeg set sådan et fint mønster som min mor havde strikket en karklud i. Så da vi var hjemme på besøg her i weekenden, fik jeg lidt hjælp til teknikken i mønsteret, og ja det var jo ret simpelt. Så da jeg kom hjem igår måtte jeg selvfølgelig igang med at slå op til en ny karklud. 


Der ud over har jeg gang i en hæklet boble pude, som jeg egentlig har været i gang med i et par år efterhånden og den er blevet trevlet op og starter forfra, da der var for stort mellemrum mellem boblerne og så gik jeg i stå igen efter at være begyndt igen med mindre mellemrum. 
Det skulle have været en indflytningsgave til min søster og hendes kæreste, men jeg må se om jeg kan nå at få den færdig, til når de flytter igen, om en 3 måneder tid. 



Har i også altid gang i flere ting? 

søndag den 4. juni 2017

Lækker kartoffelpizza


Jeg har for første gang prøvet at lave en kartoffelpizza og den var virkelig lækker!! 
Så her får i opskriften så i kan lave en der hjemme: 

1 portion grunddej
Marcarpone 
3-5 kartofler alt efter størrelse 
Rosmarin 
Hvidløgspulver 
Salt 
Ost til topping 


Start med at skrælle og skære kartoflerne i helt tynde skiver, eller brug et mandolinjern hvis man har det. Kom kartoffelskiverne op i en skål med koldt vand og lad dem stå minimum 10 min. 
Imens rulles dejen ud og der smøres marcarpone på bunden. Kom kartoffelskiverne på. Drys med rosmarin, hvidløgspulver og friskkværnet salt og kom til sidst osten på. Bag pizzaen i den forbarmede ovn til den er gylden og sprød! 


Velbekomme! 

Grunddej til pizza


Her får i min favorit opskrift på en lækker luftig og elastisk pizzadej som er nem at arbejde med og som bliver dejlig sprød! 
Den er meget let at lave så alle kan være med her! 

25 g gær 
2 1/2 dl lunken vand 
3 spsk olivenolie 
1 tsk salt 
150 g durummel (gør pizzaen ekstra sprød og dejen mere smidig at arbejde med) 
100 g grahamsmel 
250-350 g hvedemel (hvis man ikke har grahamsmel eller durum kan man bare erstatte det hele med hvedemel)
1 spsk olivenolie til skålen 

Rør gæren ud i vandet og kom ca en dl mel i sammen med olie og salt. Rør resten af melen i lidt efter lidt til en smidig dej. 
Ælt dejen godt i et par minutter på bordet. 
Vask herefter skålen og smør den med olivenolie. Kom dejen i skålen og vend den så der kommer olie rundt på hele dejen. 
Olien gør dejen smidig og skorpen ekstra sprød, så spar ikke på det og brug en god olivenolie! 
Lad dejen hæve i 45 min og gerne længere! Dejen kan også laves koldhævet hvis der bare bruges mindre gær. 
Varm ovnen op til 250 grader og lad pladen blive i ovnen så den bliver varm. Det gør bunden på pizzaen sprød når den kommer på en varm plade. Endnu bedre kan der bruges en pizza sten hvis man har. 
Ruld pizzaen ud på bordet! 
Kom det ønskede fyld på. 
Jeg kommer tit pizzasauce, schwartzwalder skinke, friske tomatskiver  og ost på!