Viser opslag med etiketten Berlin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Berlin. Vis alle opslag

tirsdag den 3. december 2013

Berlin - dag 3: Jeg så julemanden!



Potsdamer Platz

Lørdag, sidste hele dag i Berlin :)
Vi tog til Potsdamer Platz, hvor der er rigtig flot pyntet. I år var det der fyldte mest en stor 3D reklame for Hobitten. Alt det gule i kan se på billedet i baggrunden er "guldmønter" fra den kæmpe Hobit reklame. Der sad vi på en cafe og fik en varm kakao mens vi sad og kiggede på alle de flotte juletræer og lys.
Min kæreste havde ikke set Holocaust mindesmærket så det skulle vi selvfølgelig se, og prøve at gå mellem de mange beton klodser, hvor man kan fare helt vild. Jeg havde set det en enkelt gang før, da jeg i 2.g var med gymnasiet på studietur til Berlin.
Derfra gik vi et smut ind til Brandenburger Tor og op ad Under den Linden. Sidste år var vi der om aftenen og så alle de flotte lys ned af Under den Linden, men i år lavede de vejarbejde så det gav slet ikke den samme flotte allé med lys, så vi blev enige om at droppe at tage der hen igen om aftenen.

Et af de julemarkeder, som jeg havde glædet mig til at se igen var julemarkedet på Gendarmenmarkt. Det ligger utrolig flot mellem en kirke og musikhuset. Det er også et af de eneste markeder, hvor det koster penge at komme ind.
Markedet var lige så flot som jeg huskede, dog var der mere julestemning sidste år da sneen væltede ned, i stedet for at regne som i år. Der var virkelig mange mennesker der inde men vi fik set hele markedet :)
Derefter gik turen videre til et julemarked på Karl-Liebknecht Strasse, hvor vi fik nogle super gode stegte champignon, som var tiltrængt da jeg var ved at være meget sulten.
Da vi var nået næsten hele markedet rundt, kom Julemanden "flyvende" i sin kane hen over markedet. Det var nu sjovt at opleve.
Da hele markedet var set gik turen oven på den anden side af gaden på Block House for at få nogle gode bøffer. Gode bøffer må man sige at vi fik! Jeg fik en bøf på 250g, som i kan se på billedet nedenfor. Min kæreste fik en bøf på hele 500g! Den kunne næsten ikke være på tallerkenen og tilbehøret er på en tallerken ved siden af! Og ja han spiste det hele!
Efter den kæmpe bøf var det tid til at tage undergrundsbanen for sidste gang på denne tur, hjem til hotellet og pakke til turen hjem søndag.
Kan klart anbefale at tage til Berlin i December, for det er virkelig hyggeligt!!

Holocaust mindesmærket

Brandenburger Tor

Julemarkedet Gendarmenmarkt

Julemarkedet på Karl-Liebknecht Strasse

Min Bøf på Block House

Min kærestes 500g bøf på Block House

Venter på undergrundsbanen.

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

mandag den 2. december 2013

Berlin - dag 2 :)

Julelys i Berlins gader

Så er der rigtig julestemning fra Berlin! :)

Fredag startede med at vi tog ud til Olympia Stadion i vest Berlin, som blev bygget af det nazistiske Tyskland til sommer OL i 1936. Derefter tog vi tilbage til centrum for at shoppe lidt. Jeg fik købt Essie neglelak (kan købes i Douglas), som er en del billigere i Tyskland end her i Danmark. 
Jeg gav 8 € som er ca. 60 dkr, så det er jo en del at spare :) 

Min kæreste og jeg ville gerne prøve at spise på KFC (Kentucky Fried Chicken). Der inde får men en spand fyldt med kylling og pomfrits med smeltet ost og chili. Det var godt, der var bare alt for meget mad til os to. Derefter gik vi lidt rundt på julemarkedet lige uden for, hvor vi spiste. Det var på Kurfürstendamm og julemarkedet hedder "City Weinachtsmarkt". Når det begynder at blive mørkt kan man rigtig se alle de flotte julelys som er rundt over alt i centrum. Det er virkelig flot og hyggeligt at gå rundt på gaderne ved aftentid.

Den aften spiste vi på en virkelig god italiensk restaurant som hedder "Capone". Jeg fik en super god pizza, men appetitten var desværre ikke så stor efter alt det kylling til frokost ;)
Derefter tog vi til Alexanderplatz, hvor vi købte super gode donuts. Det er en butik som har alle mulige slags donuts, mums! :) Vi var også lige et smut inde på julemarkedet ved Alexanderplatz inden turen gik hjem til hotellet :)

Olympia Stadion i vest Berlin

Mad på KFC (Kentucky Fried Chicken

City Weinachtsmarkt på Kurfürstendamm

Julelys på Kurfürstendamm

MMM Pizza

Mums donuts!!!!

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

fredag den 29. november 2013

Berlin - dag 1

Dagen i går (torsdag) gik med at køre til Berlin. Om aftenen var vi inde og se et helt fantastisk show "berlin ERLEUTCHET" (vintershow) på europas største scene i Friderichstadt Palast. Det er en virkelig flot bygning også når man kommer indenfor. 
 
Showet var virkelig fantastisk, og hele scenen blev brugt, så kom der noget op af gulvet forskellige steder i scenen flere gange og noget ned fra loftet og på et tidspunkt fløj en af artisterne hen over hovedet på en. Lyset var virkelig flot også og musikken var live i hele stykket. Helt fantastisk var det også da de spredte kæmpe mængder hvid konfettig (sne) ud over hele salen, scenen og publikum! Man måtte desværre ikke tage billeder under showet men før det startede og til aller sidst i showet måtte man, så her får i lidt billeder.
Hvis i engang kommer til Berlin mens dette show kører, er det virkelig værd at undersøge og bestille billetter til inden afrejse for det er helt fantastisk og en kæmpe oplevelse :) 












Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

onsdag den 13. november 2013

Juletur til Berlin

Brandenburger Tor

Sidste år i december var jeg i Berlin sammen med min kæreste og mine svigerforældre. Det var en rigtig hyggelig tur. De har spurgt om vi ikke ville med i år igen, og det ville vi selvfølgelig gerne. Nu nærmer turen sig her sidst i november (28. nov. - 1. dec.), så jeg synes at i skulle se nogle af billederne fra sidste års tur, hvor både by og vejret var julet.
I Berlin går de rigtig meget op i jul og der er pynt, lys og julemarkeder over alt i byen. Det er rigtig flot når man går rundt i byen efter mørkets frembrud :)

Check Point Charli

Der er pyntet op i hele Berlin og vi var rundt på nogle af de største julemarkeder rundt om i byen. På julemarkederne kan man købe alverdens ting og smage på mindst lige på mange ting. Julemarkederne består af en masse små boder i form af hytter eller telte. På nogle af de største julemarkeder er der over 100 boder.


Julemarked - kan ikke lige huske hvilket :)

Et af de flotteste julemarkeder var nok dette "Weihnachts Zauber Gendarmenmarkt" , det er også det julemarkeder jeg glæder mig mest til at se igen, med de fine hvide telte og stjernerne på toppen. Så blev det jo ikke mindre julet af, at der var mega koldt og sneen væltede ned sidste år!

Weihnachts Zauber Gendarmenmarkt

Under den Linden

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin