onsdag den 24. august 2016

Rejse hæklenåle


Nu er der snart tid til ferie, rejse og bryllup til mig og min forlovede. Nu er jeg så også klar til at kunne tage hækletøjet med på rejsen og kunne hækle i flyet. 
Har nemlig lige fået disse flotte Knit Pro Symfonier hæklenålen i træ, som kan gå gennem sikkerhedskontrollen. 
Så nu glæder jeg mig bare til snart at skulle afsted og fordrive noget af den lange rejsetid i flyet med hækling :) 



onsdag den 17. august 2016

Perler og brudekjole


Jeg har endelig fået min brudekjole justeret hos skrædderen og er nu langt om længe begyndt at sy perler på med kun 5 uger tilbage.
Det tager godtnok lang tid med de perler! 
De sidste tre weekender op til brylluppet er kalenderen fuldt booket med både venindehygge, navngivningsfest, min fars 60 års fødselsdag og min venindes bryllup. Derefter rejser vi og så er det vores eget bryllup og min kærestes (snart mand) 30 års fødselsdag! 
Så jeg må bruge alle aftener og de sidste 2 ledige weekender til at få kjolen helt klar :) 

søndag den 14. august 2016

DIY pæn afslutning - hækling fastmasker


Jeg tænkte at jeg lige vil vise jer, hvordan jeg laver en pæn afslutning, når jeg hækler i runder med fastmasker. Jeg viser det på disse firkanter, hvor jeg afslutter firkanten med en runde fm. Det bliver rigtig fint og helt usynligt der hvor afslutningen er. 


Jeg starter med at lave en løkke på nålen og begynder at hækle fm hele vejen rundt.



Når jeg er nået hele vejen rundt klipper jeg garn enden og hiver i løkken på hæklenålen så garnenden kommer gennem. 



Så finder jeg en nål med så stort et øje at garnet kan gå gennem. Derefter stikker jeg nålen gennen 2. første maske! 


Så skal nålen hen i den sidste maske i midten hvor garnet i forvejen stikker op og så hen på vrangsiden og fange den lille maske som sidder under topmaslen. 


Derefter hiver man garnet gennem og strammer pænt til og nu er der ingen der kan se hvor afslutningen er :) 



Sådan ser der ud efterfølgende fra vrangsiden. Snores fra start løkken med knude på kan lige strammes ind ved knuden og derefter hæftes.

Håber tippet kan bruges :) 

lørdag den 13. august 2016

Hverdagsuld


Sidst viste jeg jer jo, hvor mange rester af garn jeg har af Tusindfryds Hverdagsuld (kig med her), både rester af garn fra andre projekter og hele nøgler, som jeg aldrig har fået brugt, til detde var tiltænkt og pt. synes jeg, at vi har nok hæklede puder :P 
Så her får i lige en Update på, hvad jeg har bestemt resterne skal bruges til. 


Jeg er gået i gang med at hækle firkanter (opskriften kan findes her), som jeg tænker der engang kan blive til er tæppe (ikke så opfindsomt men det bliver nok godt)! Det vil så blive mit eget tæppe helt for mig selv (måske kommer jeg til at dele med kattene), da min kæreste ikke kan lide ren uld. 
Nu må vi se, hvor lang tid der går før det bliver færdigt og om jeg bliver nød til at købe mere for at have nok ;) 


God weekend :) 

søndag den 7. august 2016

Garn rester


Jeg kiggede lige i min garn gemmerne i dag og opdagede at jeg faktisk har ret mange rester og et par nøgler som slet ikke er brugt af endnu, og det er alt sammen Tusindfryds Hverdagsuld!! Hvor meget mon jeg så har af andet garn?? 
Nu er det store spørgsmål, hvad skal jeg bruge det til, alle de her rester??? 
Hmm måske jeg bare skal lave firkanter og se hvor mange det bliver til? 
Hvis i har nogle forslag så smid endelig en kommentar eller hvis i har samlet lige så mange rester som mig og brugt det til noget sjovt :) 

God Søndag!