mandag den 25. januar 2016

Nu igen


Ja jeg er altså så pokkers nysgerrig at jeg i går ikke kunne lade være med også at begynde på en strikket karklud! Jeg MÅTTE jo bare lige se hvordan det kom til at se ud med den flotte lyslilla farve ;) 

Men nu er jeg også kun i gang med: 
3 hæklede karklude, 
en strikket karklud, 
en hæklet pude med bobler, 
en hæklet hue og 
et strikket halstørklæde!! 

Hvornår mon jeg lære at gøre de projekter færdige jeg er i gang med inden jeg begynder en masse nye? 
Men det er self altid rart at have noget at give sig til og mulighed for at variere lidt :) 

søndag den 24. januar 2016

Nye hæklerier


Så er jeg gået i gang med et nyt projekt, trods de andre projekter jeg har liggende endnu ikke er færdige! 
Sidst jeg hæklede karklude var det jo til gave, så nu vil jeg lave nogle til mig selv! 
Når man ligger syg i weekenden så kan man jo lige så godt få noget ud af det med et lille overskueligt projekt :)  Glæder mig til at finde ud af om de er gode når de er færdige og blevet vasket :) 

søndag den 17. januar 2016

På pindene


Som i kan se så øver jeg mig stadig i strik. Det er første gang jeg følger en opskrift og første gang jeg prøver at lave omslag, ind- og udtagninger. Jeg har før strikket f.eks. halstørklæder og pandebånd ud fra hovedet, kun med ret og vrangmasker. Men hvis man skal blive bedre må man jo prøve noget nyt. Jeg har forsøgt mig med en strikket sok, men det gik galt ved hælen, så tænkte at jeg hellere måtte starte med noget andet og prøve det med ind- og udtagninger. 
Det er ikke så tit jeg får strikket på det, da jeg skal sidde koncentreret og følge opskriften og tælle masker. Så det ender tit med hækletøjet for det er lige ud af landevejen og det hele sidder bare i fingrene. 

Der kan være at halstørklæder når at blive færdigt til næste vinter ;) 

Men hvis jeg skal blive bedre til at strikke bliver jeg jo nød til at øve mig  og prioritere strik i stedet for hækling, selvom det er lettest bare at vælge hækletøjet. Der er godtnok lidt småfejl her og der. Jeg kom til at lave en fejl og måtte trevle op, hvilket ikke er nemt i det garn jeg strikker med og så kom jeg til at dreje maskerne da jeg skulle have dem på pinden igen og det kan man altså godt se, men ja det er også mit første rigtige strikkeprojekt ;) 
Så på med strikke vanten og strik der ud af! 

God Søndag ❤️

lørdag den 9. januar 2016

Nye løbebukser og snevejr



I dag var jeg en tur ude at løbe i det fantastiske snevejr. Jeg har fået nye vinterløbebukser som er vindtætte og vandafvisende så de skulle jo prøves. Det var så dejligt at få nogle ordentlige vinterløbebukser. Løbebukserne er fra Nike og hedder Nike Shield. Mine gamle løbebukser var billige og ikke særlig varme.



Efter løbeturen gik jeg og kæresten i Zoo. Der var nærmest helt mennesketomt og man kunne komme til at se da dyrepasseren fodrede tiger og løver. Der var heller ikke så mange dyr udenfor ud over isbjørnene, kameler, lamaer og lidt flere, resten måtte vi ind og besøge i deres huse. Det var en rigtig god tur og en flot tur gennem parken/skoven på vej hjem :) 


Løbebukserne skal nok blive flittigt brugt inden kæresten og jeg endelig skal på ferie sammen. Turen går til Bali til September så jeg skal jo lige se om jeg kan nå at komme lidt i bikini form inden rejsen ;) 

Håber i har haft en skøn lørdag og en god søndag til jer alle :)