søndag den 22. august 2021

Hæklede Hvaler

Jeg har efterhånden modtaget flere forespørgseler på en opskrift til de små hæklede hvaler, som jeg lavede for et par år side. Jeg havde heldigvis skrevet opskriften ned efterfølgende, da der allerede var forespørgsler dengang, jeg viste hvalerne frem første gang, så her kommer den: 




Hval:


-1: 6 fm i mr 

2: 2 fm i hver 

3: 1fm, 2 fm i næste M 

4: 2fm, 2 fm i næste M

5: 3fm, 2 fm i næste M

6: 4fm, 2 fm i næste M

-7: 5fm, 2 fm i næste M

-8: 6fm, 2 fm i næste M

-9: 7fm, 2 fm i næste M (54) 

-10-16: 1 fm i hver M 

-17: 10 fm, HALE: (3 fm i forreste ml, *1 lm vend , 3 fm* gentag 3 gange), (1 fm, 1 halvstm, 1 stm, 1 tredobbelt stm, 1 stm, 1 halvstm 1 fm i samme M) 1 km, (1 fm, 1 halvstm, 1 stm, 1 tredobbelt stm, 1 stm, 1 halvstm 1 fm i samme M) 4 km ned langs halens side. 

11 fm, FINNER: (1 fm, 1 halvstm, 1 stm, 1 tredobbelt stm, 1 stm, 1 halvstm 1 fm i samme M) 

22 fm, FINNER: (1 fm, 1 halvstm, 1 stm, 1 tredobbelt stm, 1 stm, 1 halvstm 1 fm i samme M), 1 fm. 

Lav 5 udtagninger under vejs (49)

18: skift til hvid  1 fm i hver M i bagerste ml. 

19: 5 fm, 2 fm sammen 

20: 4 fm, 2 fm sammen 

21: 3 fm, 2 fm sammen 

22: 2 fm, 2 fm sammen 

23: 2 fm sammen 


Hæft og klip ender. 

Broder øjne med sort garn. 



Håber i kan bruge opskriften og at den giver mening. Jeg har ikke kigget på den siden jeg skrev den ned og hæklede de 3 hvaler til min søn. 

 

lørdag den 21. august 2021

Længe siden sidst


Det er ved at være meget længe siden jeg sidst har udgivet et indlæg, faktisk er det helt tilbage i januar. Dette skyldes ikke at jeg ikke har lavet noget 🙈 Faktisk har jeg haft rigtig travlt. 

Grunden til at der har været for lidt timer i døgnet siden januar er at vi har købt hus. Vi købte hus sidst i januar og flyttede ind 1. April. Vi har haft rigtig travlt med at male hele huset indvendig samt at få slebet gulve. Vi er endelig ved at være nogenlunde på plads. Vi mangler dog stadig nogle flyttekasser, købe nogle lamper og få kontoret endeligt færdigt. Men det hjælper på det. 

Vi har også hen over sommeren været i gang i haven. Vi har fjernet en frygtelig masse mos og sået nyt græs og det samme i forhaven. 

Alt dette er grunden til at der ikke er blevet løftet mange hæklenåle eller strikkepinde den seneste tid 🙈 Jeg håber at overskuddet snart er så meget tilbage da vi er ved at være på plads, at tiden til at hækle vender retur. 

Her kommer lidt billeder af hus og have 😊















søndag den 24. januar 2021

En lille Update

Det er godtnok længe siden, at jeg har fået lavet et indlæg her på bloggen. Så her kommer en update på det jeg har fået lavet i 2020 og så vil jeg gerne være meget mere aktiv på bloggen her i 2021. 


På billedet her over ses alt det jeg fik hæklet og strikket i 2020. 
2020 var året, hvor jeg rigtig fik taget hul på at strikke andet end karklude og fik taget mod til at kaste mig ud i, at følge en opskrift og lave en trøje til min søn. Det blev, så til hele 3 trøjer til min søn og en til en venindes søn. Det blev også til en strikket hue til mig selv, samt en kyse og en nissehue til sønnen 😊

Jeg fik da også hæklet lidt og vil gerne her i 2021 fortsætte med at hækle noget legemad. Jeg fik startet et babytæppe op, som jeg havde lovet en tidligere kollega at lave, da hendes datter venter en lille pige. 



Her er så det færdige babytæppe. Det blev færdig her i uge 3 og ligger nu og venter på at blive givet videre. Det er OJ bølgesvøbet, som jeg har hæklet i Ekstrafine Merino 150 i råhvid. Det er blevet så fint og jeg håber det vil bringe lykke. 

2021 starter godt. Vi har lige købt hus og overtager nøglerne allerede 1/3. Så skal vi igang med at male inden vi flytter ind omkring 1/4 👏🏻 Derefter skal vi igen igang med malerrullen, da vores lejlighed skal afleveres 20 dage inde i april. Det bliver lidt spændende, om vi når i mål med alt malerarbejdet, når vi har en lille pilfinger på 15 mdr., som er i alt og over alt 😂

God Søndag