I dag har jeg haft gang i gryden og nogle citroner.
Jeg har lavet citronsirup med lime. Det smager vildt godt og er rigtig nemt at lave!!
Her får i opskriften.
Citronsirup:
300g sukker
skralden fra 1 økologisk citron
1 dl saft fra citroner og/eller lime (ca. 2 - 2½ citron (jeg brugte 1½ citron og 2 lime))
ca. ½ dl vand eller mindre
Kom 300g sukker i en gryde. Skrald citronen med en kartoffelskralder i lange strimler og kom dem i gryden sammen med ½ dl vand og ca. 1 dl citronsaft.
Lad det koge op til sukkeret er smeltet og skru ned og lad det simre til den rette konsistens er nået (ca 15 min). Lav en prøve på konsistensen ved at tage lidt på en teske og lad det køle af. Konsistensen kan ikke vurderes når det er varmt, da det størkner og bliver tykkere når det bliver afkølet. Jo længere tid det koger, des tykkere og mørkere bliver det.
Når det har den rette konsistens så sigtes citronskralderne fra siruppen. Siruppen hældes på glas og afkøles ved stuetemperatur inden den lukkes for og stilles på køl.
Følg bloggen på Facebook
Følg mig på Bloglovin



