Viser opslag med etiketten Uld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Uld. Vis alle opslag

mandag den 12. august 2019

Babytæppet



Det er lidt tid siden sidste indlæg :) 
I mellemtiden har jeg afsluttet mit job, da mit vikariat udløb. Jeg har også været på ferie. Næsten fået styr på alle indkøb til baby og så har jeg hæklet på babytæppet. 
Babytæppet lagde jeg sidste hånd på i dag, så det mangler kun at blive vasket. I dag er der også kun 9 uger og 1 dag til termin. 

Det har taget lidt tid at hækle, da jeg ikke har haft overskud til at hækle på det hver dag eller hver uge, men nu er det færdigt og det er blevet så fint! 
Jeg hæklede på det, da jeg var på ferie, (da hende den gravide 🙈) skulle bruge lidt ekstra pauser fra Madeiras stejle gader. Heldigvis var der ikke mega varmt på Madeira, som det var hjemme i Danmark så det var skønt! I får lige et billede af maven nederst, fra ferien. På det tidspunkt var der omkring 11 uger til termin, så maven er nok vokset lidt siden 🙈

Babytæppet hedder OJ Babysvøb og opskriften kan findes hos OJ hæklerier. Babytæppet jeg har hæklet måler 105x105 cm og er hæklet i Extrafine merino 150 fra Hjerte Garn. Garnet er superwash behandlet og kan vaskes ved 40 grader uldvask, hvilket er smart når det er et babytæppe. 
Jeg glæder mig til at skulle tage det i brug engang midt/ sidst i oktober 💙




tirsdag den 3. april 2018

Filtede bordskåner og kaffebrikker



Jeg har stadig en enkelt feriedag tilbage imorgen, men der får jeg nok ikke hæklet så meget. Vi overtog vores nye lejlighed her i weekenden og der er under 14 dage til at vi flytter og vi er først lige begyndt at pakke ting. 
Nå men jeg vil lige vise, hvad jeg fik lavet i påsken. Jeg fik hæklet nogle bordskånere og kaffebrikker. De er hæklet i uld  - Drops Eskimo og derefter er de filtet i vaskemaskinen. Opskriften kan findes på Hobbii.dk
Her under kan i se et par billeder af, hvordan de så ud inden en tur i vaskemaskinen. 
God aften :) 



søndag den 12. marts 2017

Baby tæppe



Så blev det smukke tæppe i ananasbølger færdigt! Det er blevet så fint synes jeg og min veninde glæder sig så meget til at få det, så det er klart til at deres lille søn kommer til verdenen omkring 29. april 💙 
Babytæppet måler ca. 90x58 cm og er hæklet i Tusindfryds Engleuld. Opskriften kan købes hos Yarnfreak. 
Målene på tæppet er efter vask. Jeg vaskede tæppet i hånden med Neutral uldvask og så i lunkent vand. Derefter har det ligget fladt til tørre på et håndklæde, hvor jeg strakte det lidt i facon mens det var fugtigt. 




tirsdag den 7. februar 2017

Endelig endelig færdig!


Jeg startede for over et år siden på dette halstørklæde! Det har siden da holdt flere pauser og jeg har hadet det og været ved at smider det væk flere gange! 
Mønsteret har drillet og jeg har trevlet op utallige gange, hvilket bestemt ikke er let i dette garn! 
Men jeg knækkede koden og har strikket der ud af da jeg havde sat mig i hovedet at det skulle være færdigt her i vinter så jeg kunne bruge det. 

Søndag aften skete det helt utrolige så, halstørklædet blev færdigt og jeg ELSKER det! 
Det er den første ting jeg har strikket efter en opskrift, første gang jeg har strikket 2 masker drejet sammen og første gang jeg har lavet huldmønster (hvor hullerne faktisk er med vilje og ikke fordi en maske er tabt). 
Halstørklædet er lavet efter denne opskrift på pind 5 1/2. Det er strikket af Drops Alpaca Silk Brushed garn. Det er fjer let men dejlig lunt! 


søndag den 11. december 2016

På nål og pind


Ja altså selvom der er lidt stille på bloggen er det ikke fordi jeg ikke har gang noget garn. På det sidste har jeg strikket en del på det halstørklæde jeg begyndte på sidste år, for jeg har bestemt at jeg vil have det færdig denne vinter! Der ud over hækler jeg self en masse på det babytæppe jeg er ved :) 

Hvad har i på pindene eller nålen?
God 3. søndag i advent :) 

søndag den 27. november 2016

Status på babytæppe


Som jeg tidligere har vist er jeg begyndt på et babytæppe til en veninde. Her er så status på tæppet indtil videre. Jeg har indtil nu brugt 1 nøgle og er lige begyndt på nr 2. 
Nu begynder man også rigtigt at kunne fornemme mønsteret. Jeg synes det er sådan et fint og sødt mønster som er nemt at hækle efter man lige er kommet igang med de første 5-10 rækker. 

God 1. Søndag i advent :) 


søndag den 20. november 2016

Semilla økologisk garn







Jeg har for første gang forsøgt mig med økologisk garn. Semilla er uldgarn som er 100 % økologisk. Semilla garn kan købes lige her hos emooto.dk. Jeg synes at garnet er virkelig lækkert, blødt og kan bruges til virkelig mange ting. 
Jeg synes ikke at denne uld kradser det mindste, men nu er jeg heller ikke særlig følsom overfor uld og kan sagtens gå med det, modsat min mand, som er meget meget følsom overfor uld. Bare der er den mindste smule uld i kan han mærke det, men jeg har altså fået ham til at mærke på garnet, for at finde ud af, om det kradser. Han kom med den melding at det kun kradser lidt, så det er vel rigtig positivt for dem, som har det svært med uld :) 

Jeg er både ved at hækle og strikke af garnet. Jeg er ved at lave en hæklet hue og et strikket halstørklæde. Garnet er virkelig nemt at arbejde med, både når man strikker og hækler. Jeg har ofte oplevet at nogle garner kan være lidt svære at hækle med, da garnet nemt deler sig. Det synes jeg, ikke jeg oplever med dette garn og det gør det meget let at arbejde med.
Garnet er en god tyk uld og jeg kan godt fornemme at ulden er af en god kvalitet, da det mærkes meget blødt og fint. Noget uld kan være lidt stift og krads i det, når man mærker på det. Semilla fås i en masse smukke farver som er lette at kombinere. Alle de lækre farver kan ses her. Og lige nu er der faktisk 15 % rabat på garnet :)
Jeg glæder mig til at få både hue og halstørklæde færdigt og få det i brug så jeg rigtigt kan få glæde af det gennem vinteren :)
 

søndag den 13. november 2016

Babytæppe med ananasbølger


Jeg har en sød veninde som venter sig til april. Jeg er derfor igang med at lave et babytæppe. Mønster har vi samarbejdet om at vælge og hun har valgt farven. Mønsteret på tæppet er købt hos Yarnfreak, ligeså er garnet. Garnet er Tusindfryds engleuld som er virkelig dejlig blødt og babyegnet da det ikke kradser :) 


søndag den 30. oktober 2016

Nyt økologisk garn


Jeg har fået nyt økologisk uldgarn og jeg glæder mig meget til at komme igang med de to projekter jeg har planlagt. Et hækle og et strikke projekt :) 

lørdag den 13. august 2016

Hverdagsuld


Sidst viste jeg jer jo, hvor mange rester af garn jeg har af Tusindfryds Hverdagsuld (kig med her), både rester af garn fra andre projekter og hele nøgler, som jeg aldrig har fået brugt, til detde var tiltænkt og pt. synes jeg, at vi har nok hæklede puder :P 
Så her får i lige en Update på, hvad jeg har bestemt resterne skal bruges til. 


Jeg er gået i gang med at hækle firkanter (opskriften kan findes her), som jeg tænker der engang kan blive til er tæppe (ikke så opfindsomt men det bliver nok godt)! Det vil så blive mit eget tæppe helt for mig selv (måske kommer jeg til at dele med kattene), da min kæreste ikke kan lide ren uld. 
Nu må vi se, hvor lang tid der går før det bliver færdigt og om jeg bliver nød til at købe mere for at have nok ;) 


God weekend :) 

søndag den 7. august 2016

Garn rester


Jeg kiggede lige i min garn gemmerne i dag og opdagede at jeg faktisk har ret mange rester og et par nøgler som slet ikke er brugt af endnu, og det er alt sammen Tusindfryds Hverdagsuld!! Hvor meget mon jeg så har af andet garn?? 
Nu er det store spørgsmål, hvad skal jeg bruge det til, alle de her rester??? 
Hmm måske jeg bare skal lave firkanter og se hvor mange det bliver til? 
Hvis i har nogle forslag så smid endelig en kommentar eller hvis i har samlet lige så mange rester som mig og brugt det til noget sjovt :) 

God Søndag! 

søndag den 1. maj 2016

Lille Lerke fra Dale Garn


Som jeg tidligere har vist har jeg fået noget lille Lerke garn fra Dale Garn.  
Jeg har flere gange kigget på Woolspires hjemmeside og tænkt på at jeg gerne ville prøve noget af deres lækre garn. Men har aldrig lige fået bestilt noget og har haft en periode her, hvor jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle hækle og kun har hæklet og strikket karklude. Men så blev jeg kontaktet af Woolspire med mulighed om, at prøve noget af deres garn. Jeg var også faldet over en hæklet poncho på Drops, som jeg gerne ville lave. 

Jeg valgte garnet Lille Lerke fra Dale Garn da det passede til ponchoen og da jeg aldrig har hæklet i en uld/bomuldsblanding før og tænkte at det ville være en god kombination til en sommer poncho, bomuldens holdbarhed og uldens evne til at lune :) 

Jeg bestilte garnet via Woolspires hjemmeside, som er nem at finde rundt i og man kan både søge på typer af garn og mærker. 
Der var utrolig god service, da man pga. lagerflytning automatisk fik 10% rabat, da der kunne forekomme forsinkelser på ens ordre. Der var ingen forsinkelser på min trods flytning og jeg havde garnet allerede efter 2 dage! 



Dale Lille Lerke er utrolig let ligesom uld og så er det rigtig lækkert blødt og kradser bestemt ikke. Det er af 53 % merino uld og 47 % egyptisk bomuld. 
Jeg har hæklet et par firkanter til ponchoen men der er dog lang vej endnu, da der skal bruges 56 firkanter. Jeg bruger en nål 4 mm da det passer til den opskrift jeg bruger men anbefalet nål størrelse til garnet er 3 - 3 1/2 mm. 
Det eneste der er lidt irriterende ved garnet er, at det er løst spundet, så det gør det lidt svært at hækle med, da man skal være lidt opmærksom på om man får alle trådene i garnet med. Men på den anden side er det også en af tingene, som er med til at gøre garnet så blødt, så derfor er det som sådan ikke negativt og jeg elsker garnets kvalitet!! Jeg synes også det bliver nemmere at holde styr på trådene jo flere firkanter, jeg får hæklet og dermed vænner sig mere til garnet. 

Lille Lerke fra Dale garn koster 49 kr pr nøgle og kan som sagt købes her hos Woolspire :) 


lørdag den 23. april 2016

Uld/bomulds blanding


Så fik jeg mit skønne nye garn fra Dale Garn! Det er Lille Lerke som er en blanding af 53% merino uld og 47% egyptisk bomuld! Det mærkes virkelig lækkert og glæder mig til at skulle igang med at hækle af det og finde ud af om det også er lækkert når man arbejder med det. 
Det jeg skal hækle er denne fine poncho fra drops "Lily of the Valley". 
Tænkte at den vil være rigtig dejlig til sommer og især med den blanding som garnet er. Nu skal jeg bare igang med hækleprøver for at finde den rette nål til den rette hæklefasthed. Jeg skal nok lave en opdate når jeg har hæklet et par ruder med garnet :)


God weekend og nyd vejret hvis det er luge så godt som her :) 

søndag den 17. april 2016

Passion for tæpper

Som overskriften antyder så er jeg vild med at lave tæpper!! 
Jeg synes det er så dejligt at have et projekt, som ikke kræver det store tælleri, da mønsteret ofte sidder i hænderne efter de første runder. Så selvom det er noget som tager LANG tid så elsker jeg det bare!
 Jeg får faktisk perioder, hvor jeg ikke aner hvad jeg skal hækle når jeg ikke lige har gang i et tæppe! Sådan en periode har jeg nu. Ved ikke hvad jeg skal hækle af projekter, jo jeg har en poncho jeg gerne vil lave men det er noget bestemt garn og det har jeg ikke lige penge til nu og har heller ikke penge til en masse garn til et tæppe, det er jo ikke det billigste at lave. Men så det jo godt jeg altid kan hækle og strikke karklude ;) 
Jeg har hæklet er par tæpper, som i nok ved jer som har fulgt bloggen i et stykke tid. 

Dette var mit første tæppe i bomuld i granny stripes. 

Mit andet tæppe var et babytæppe i bomuld til en dejlig veninde. 

Dette er mit seneste tæppe som er hæklet i uld! Jeg har brugt det flittigt gennem vinteren :) 

De tæpper jeg godt kunne tænke mig at lave er: 
- Et uldtæppe i tunesisk hækling 
- Et zigzag eller bølge tæppe 
- Og det ville også være fedt at lave et strikket tæppe 

Har i det også sådan??

torsdag den 31. marts 2016

Ide om et nyt projekt


Jeg har fået den lille ide at mit næste projekt skal være denne fine poncho fra drops.  
Jeg synes den er rigtig sød, men vil måske undlade frynser og finde på noget andet. Jeg kunne godt tænke mig at afprøve en type garn jeg endnu ikke har hæklet med før, nemlig en blanding af uld og bomuld. Jeg har fundet noget lækkert garn fra Dale Garn som hedder "Lille Lerke" som er en blanding af 53% merino uld og 47% blød egyptisk bomuld. 
Np må vi se hvornår det projekt kommer igang da de fleste penge pt. går til opsparing til bryllup til september :) 

søndag den 21. februar 2016

Endelig :)



Ja som i kan se på billedet går det endelig fremad med mit strik! Sidst jeg lavede et indlæg var hvor jeg viste at jeg havde pillet en masse op og dermed havde samme udgangspunkt som for mange uger siden! Men efter jeg fandt den manglende maske, så passer mønsteret! 
Det er stadig med tungen lige i munden og en masse tælleri men det er i det mindste rigtigt det jeg strikket nu ;) 




tirsdag den 16. februar 2016

At strikke baglæns


Sådan ser det ud når strikketøjet driller og mange mange pinde må strikkes baglæns for at finde den manglende maske! Så nu er jeg tilbage til hvor jeg var for nogle uger siden! MEN JEG FANDT DEN MANGLENDE MASKE! Hvis det før var med tungen lige i munden og tælle masker, så ved jeg ikke hvad jeg skal nu for at få alle masker med :/ 
Det her halstørklæde bliver vist først færdig og klar til brug til næste vinter! Men på med strikke vanten igen og så må ve se hvor langt jeg så når inden jeg skal pille op igen ;) 

søndag den 17. januar 2016

På pindene


Som i kan se så øver jeg mig stadig i strik. Det er første gang jeg følger en opskrift og første gang jeg prøver at lave omslag, ind- og udtagninger. Jeg har før strikket f.eks. halstørklæder og pandebånd ud fra hovedet, kun med ret og vrangmasker. Men hvis man skal blive bedre må man jo prøve noget nyt. Jeg har forsøgt mig med en strikket sok, men det gik galt ved hælen, så tænkte at jeg hellere måtte starte med noget andet og prøve det med ind- og udtagninger. 
Det er ikke så tit jeg får strikket på det, da jeg skal sidde koncentreret og følge opskriften og tælle masker. Så det ender tit med hækletøjet for det er lige ud af landevejen og det hele sidder bare i fingrene. 

Der kan være at halstørklæder når at blive færdigt til næste vinter ;) 

Men hvis jeg skal blive bedre til at strikke bliver jeg jo nød til at øve mig  og prioritere strik i stedet for hækling, selvom det er lettest bare at vælge hækletøjet. Der er godtnok lidt småfejl her og der. Jeg kom til at lave en fejl og måtte trevle op, hvilket ikke er nemt i det garn jeg strikker med og så kom jeg til at dreje maskerne da jeg skulle have dem på pinden igen og det kan man altså godt se, men ja det er også mit første rigtige strikkeprojekt ;) 
Så på med strikke vanten og strik der ud af! 

God Søndag ❤️

søndag den 29. november 2015

Advent og hækling



For noget tid siden viste jeg jer billeder som er øverst, fordi min søster havde sendt mig billedet af stranden, da hun ønskede sig en pude med den turkise farve som vandet har. Jeg prøvede så at matche farverne i billedet og er nu endelig kommet i gang med puden i tunesisk hækling. Så i dag blev en rigtig hyggedag med adventskrans, hækling og nybagt stenalderbrød :) 

God 1. Søndag i advent :) 



tirsdag den 27. oktober 2015

Blomstrende hækling



Her er hvad mit garn til det hemmelige projekt blev til. Det blev til en hæklet kaktus, som en dejlig veninde havde ønsket sig i fødselsdagsgave :) Opskriften  kan købes hos Yarnfreak og der kan garnet også købes. 
Denne kaktus skal nok holde selvom man glemmer at vande den et par gange om året, den skal måske højst støvsuges for støv indimellem ;) 
Her er kaktussen som det skulle ligne