Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

mandag den 30. juli 2018

Opskrift på karklud med 3D mønster



Jeg er igang med denne fine karklud, som jeg også viste et billede af på bloggens Instagram. Jeg viste også i et indlæg her på bloggen et billede af den strikkeprøve jeg havde lavet. 
Så her får i opskriften til karkluden med 3D firkanter. 

Alt garn der er 100 % bomuld kan bruges til karklude. Jeg har brugt 8/4 bomuldsgarn og strikkepinde 3,5 mm. Hvis man strikker meget løst kan det være at man skal bruge pind 3 i stedet.
Materialer til karklude kan fås hos Rito, en side jeg ofte selv bestiller fra, når jeg mangler materialer. Bomuldsgarn hos Rito kan findes her

Antallet af masker skal kunne deles med 10, da mønsteret er på 10 masker som gentages. 
Jeg slog 76 masker op (70 pga mønsteret og 3 masker i hver side til kanten.) 

 Start med at strikke 6 pinde ret 

Derefter strikes 3 ret og derefter runde 1 i diagrammet som gentages pinden ud indtil der er 3 masker tilbage som strikkes ret. 

Hver runde starter med 3 masker ret og slutter med 3 masker ret.

Symbolforklaringen betyder hvad du skal strikke når du støder på det viste symbol i diagrammet, ikke hvordan masken bliver vist på ret eller vrangsiden. 
Når den tomme kasse er vist i diagrammet, skal man altid strikke ret, også selvom du er på pind 8 som er en vrang pind (den ses som vrang på vrangsiden). Når kassen med stregen er vist i diagrammet, skal man altid strikke vrang (den ses som ret på vrangsiden). 

Strik herefter efter diagrammet alle 20 runder og start herefter forfra med runde 1. (Runde 1 er ret side og runde 2 vrangside. Det har jeg vist ikke fået gjort så tydeligt i diagrammet 🙈)

 Fortsæt indtil karkluden er ved at være kvadratisk, men istedet for at færdiggøre diagrammet eller starte forfra med runde 1-20 skal man afslutte karkluden med at strikke runde 1-15. 

Strik igen 6 pinde ret og afslut og hæft ender. 


Til dem, hvor diagrammet driller, er jeg blevet kontaktet af søde Mette, som tilbød at skrive mønsteret. Tusind tak til Mette for hjælpen, det er jeg meget taknemlig for :) 
Her får i så hele opskriften i skrift: 

Opskrift på karklud med 3D mønster

Garn forbrug: 50 g af bomuld 8/4
Pind: 3.5
Første pind mønstret er retsiden og anden pind er vrangsiden. 
1. Slå 76 masker op på pind 3.5
2. strik 6 p ret
3. Strik mønster:
• Pind 13r, *1r, 1v gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 2: 3r, *1v, 1r, 1v, 2r, 2v, 1r, 1v, 1r gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 3: 3r, *1r, 1v, 3r, 3v, 1r, 1v gentag * til sidste 3 m, 3r
• Pind 4: 3r, *1v, 4r, 4v, 1r gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 5: 3r, *5r, 5v gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 63r, *5r, 5v gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 7: 3r, *4r, 1v, 1r, 4v gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 8: 3r, *3r, 1v, 1r, 1v, 1r, 3v gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 9: 3r, *2r, 1v, 1r, 1v, 1r, 1v, 1r, 2v gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 10: 3r, *1r, 1v gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 11: 3r, *1v, 1r gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 12: 3r, *2v, 1r, 1v, 1r, 1v, 1r, 1v, 2r gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 13: 3r, * 3v, 1r, 1v, 1r, 1v, 3r gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 14: 3r, *4v, 1r, 1v, 4r gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 15: 3r, *5v, 5r gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 16: 3r, *5v, 5r gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 17: 3r, *1r, 4v, 4r, 1v gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 18: 3r, *1v, 1r, 3v, 3r, 1v, 1r gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 19: 3r, *1r, 1v, 1r, 2v, 2r, 1v, 1r, 1v gentag fra * til sidste 3 m, 3r
• Pind 20: 3r, *1v, 1r gentag fra * til sidste 3 m, 3r
4. Gentag pind 1-20 indtag karkluden er kvadratisk men i stedet for at færdiggøre diagrammet eller starte forfra med pind 1-20 skal man afslutte karkluden med at strikke pind 1-15
5. Strik 6 p ret og luk af

God fornøjelse, jeg håber i kan bruge opskriften :)  
(Det er første gang jeg har skrevet en strikkeopskrift så sig endelig til hvis der er noget det er helt uforståeligt.)
Jeg vil rigtig gerne se jeres færdige resultater så tilføj #sommerfuglenblog så kigger jeg med :)



lørdag den 8. april 2017

DIY Hæklede blomster


Jeg har tidligere i et blogindlæg vist jer disse blomster. I indlægget havde jeg linket til blog hvor opskriften var. Desværre er bloggen siden da blevet lukket og opskriften forsvundet. 
Jeg er blevet kontaktet og spurgt om jeg har gemt opskriften, da den ikke er til st finde på nettet. Det havde jeg desværre ikke . 
Jeg har nu prøvet at lave en opskrift på blomsterne efter de blomster som jeg havde hæklet. Synes at de er kommet til at ligne meget godt, så jeg håber i kan bruge den. 
Her kommer opskriften så på de hæklede blomster. 

Masker brugt: 

Lm = luftmaske
Km = kædemaske
Fm = fastmaske
Stm = stangmaske 
Lm-bue = luftmaskebue 


Runde 1: Start med at lave en magisk ring med 12 fm. Afslut i den 1. fm med 1 km. 

 

Runde 2: lav 3 lm, spring 1 fm over og lav 1 fm i den næste m. Gentag hele vejen rundt, indtil der er 6 buer. Afslut med en km i km fra forrige runde. 



Runde 3: Lav 1 fm om den første lm-bue. Lav derefter 5 stm om samme lm-buen og så 1 fm (1. blad er færdig). Lav 1 fm om den næste lm-bue, 5 stm og 1 fm. Gentag i alle lm-buerne til der er 6 blade. Afslut med 1 km i 1. fm. 



Runde 4: Skift evt farve! Start med 1 km om fm fra rundt 2. Lav 4 stm i den fm du sprang over i runde 2. Lav 1 lm, 1 km om fm, 1 lm 4 stm, 1 lm, 1 km om fm. Fortsæt rundt til der er 6 blade og afslut med 1 km i den km du lavede, da du startede runden. 

Træk løse ender om på bagsiden og hæft. 
Vupti blomsten er færdig 😊

Hvis der er nogle spørgsmål eller noget der ikke giver mening, så skriv endelig en kommentar. 





søndag den 14. august 2016

DIY pæn afslutning - hækling fastmasker


Jeg tænkte at jeg lige vil vise jer, hvordan jeg laver en pæn afslutning, når jeg hækler i runder med fastmasker. Jeg viser det på disse firkanter, hvor jeg afslutter firkanten med en runde fm. Det bliver rigtig fint og helt usynligt der hvor afslutningen er. 


Jeg starter med at lave en løkke på nålen og begynder at hækle fm hele vejen rundt.



Når jeg er nået hele vejen rundt klipper jeg garn enden og hiver i løkken på hæklenålen så garnenden kommer gennem. 



Så finder jeg en nål med så stort et øje at garnet kan gå gennem. Derefter stikker jeg nålen gennen 2. første maske! 


Så skal nålen hen i den sidste maske i midten hvor garnet i forvejen stikker op og så hen på vrangsiden og fange den lille maske som sidder under topmaslen. 


Derefter hiver man garnet gennem og strammer pænt til og nu er der ingen der kan se hvor afslutningen er :) 



Sådan ser der ud efterfølgende fra vrangsiden. Snores fra start løkken med knude på kan lige strammes ind ved knuden og derefter hæftes.

Håber tippet kan bruges :) 

mandag den 13. juli 2015

Sjal i kærlighedsknuder

Som jeg viste i sidste uge havde jeg fået noget nyt lækkert garn og slået op til et sjal i kærlighedsknuder. Det er hurtigt at hækle og bliver rigtig fint synes jeg. Her får i lige en vejledning til hvordan jeg helt præcis har lavet sjalet.


Garnet jeg har brugt er Drops Alpaca Silk Brushed. 
Jeg har brugt ca 1,5 nøgle á 25 g. Det færdige sjal vejer 37 gram. 
På garnet står der nål 5mm, men jeg har brugt nål 6mm. 

Jeg har brugt denne video til at få begyndt på sjalet.
Garnet har jeg trukket ca. 1,5 - 2 cm store løkker.
Og så har jeg hæklet til der er 36 firkanter fra spidsen af sjalet og hele vejen langs den ene side (firkanten i spidsen er talt med.)
Jeg har taget et par billeder, hvor jeg har det på, for at i kan fornemme størrelsen af det. 


Kanten på de 2 sider,  har jeg lavet ved at lave en fm i den første knude, 7 lm og så en fm i den næste knude. Sådan fortsætter man rundt,  indtil man når den sidste knude på den anden side. Her vender man arbejdet og laver 4 lm og en fm i luftmaskebuen. Herefter laver man 7 lm og en fm i lm-buen. Der afsluttes med 4 lm og en fm i den sidste knude. 
  
Jeg er rigtig glad for det. Det er lunt og alligevel let som en fjer. Dog tror jeg mere jeg kommer til at bruge det som et tørklæde end et sjal.

tirsdag den 14. oktober 2014

DIY Spøgelset Ingeborg


Her får i opskriften til det lille Halloween spøgelse Ingeborg.

Det er en opskrift jeg selv har lavet, så hvis der er noget der ikke giver mening, i finder en fejl eller bare noget i ikke forstår så smid endelig en kommentar så jeg kan rette det.



Den er hæklet med bomuldsgarn og nål 3 - 3,5


Hækleforkortelser: 
fm = fastmaske
m = maske
lm = luftmaske
km = kædemaske
stm = stangmask
lm-bue = luftmaskebue  

Hoved: 
Lav 6 fm i en magisk ring (vejledning her)
Omgang 1: *2 fm i hver m*, gentag fra *_* (12)
Omgang 2: *1 fm, 2 fm i næste m*, gentag fra *_* (18)
Omgang 3: *2 fm, 2 fm i næste m*, gentag fra *_* (24)
Omgang 4: *3 fm, 2 fm i næste m*, gentag fra *_* (30)
Omgang 5-8: 1 fm i hver m (30)
Placer øjnene mellem runde 6 og 7 (jeg har brugt sikkerhedsøjne 9mm)
Omgang 9: *3 fm, 2 fm sammen i næste m*, gentag fra *_* (24)
Omgang 10: *2 fm, 2 fm sammen i næste m*, gentag fra *_* (18)
Omgang 11: *1 fm, 2 fm sammen i næste m*, gentag fra *_* (12) 

Kom fyld i
Omgang 12: 2 fm sammen (6)
Luk af og hæft


Krop:

Lav en ensfarvet Granny Square (vejledning her)
Jeg har lavet denne Granny Square med 1 lm mellem hver vifte og 2 lm i hjørnerne.

Lav 4 lm, Saml dem til en ring, vha. en km i 3. lm.

Omgang 1: 3 lm (tæller som første stm), 2 stm, 2 lm, *3stm, 2 lm*, gentag fra *_* 3 gange, saml i 3. lm med en km.


Omgang 2: Lav 3 lm (tæller som første stm), 2 stm i lm-buen, 2 lm, *3 stm i lm-buen, 1 lm (i hjørnet laves 2 lm )*, gentag fra *_* 6 gange,  saml i 3. lm med en km.

Omg 3: Lav 3 lm (tæller som første stm), 2 stm i lm-buen, *3 stm, 1 lm (i hjørnet laves 2 lm) *, gentag fra *_* 11 gange. Saml i 3, lm med en km.

 
Gentag til der er 6 omgange.



Arme (x 2): 
Lav 6 fm i en magisk ring
Omgang 1-4: 1 fm i hver m (6)


Kæden laves ved at lave 30 lm i gråt garn.


Montering: 
Hoved og krop sys sammen. Armene klemmes sammen ved afslutningen og sys gennem de sidste 6 m, sy derefter armene på der hvor hovedet og kroppen er samlet. Sy kæden fast på den ene hånd/arm.

Held og lykke med alle de små spøgelser ;)

Hvis i ligger spøgelserne på Instagram må i meget gerne sætte #sommerfuglenblog på så jeg kan se alle jeres fine varianter :)

Find også opskriften til Spøgelset Egon HER
 
Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

mandag den 13. oktober 2014

DIY Spøgelset Egon



Her får i så opskriften på mit lille Halloween spøgelse Egon.
Det er en opskrift jeg selv har lavet, så hvis der er noget der ikke giver mening, i finder en fejl eller bare noget i ikke forstår så smid endelig en kommentar så jeg kan rette det.

Den er hæklet med bomuldsgarn og nål 3 - 3,5

Hækleforkortelser: 
Fm = fastmaske
m = maske


Hoved: 
Lav 6 fm i en magisk ring (vejledning her)
Omgang 1: *2 fm i hver m*, gentag fra *_* (12)
Omgang 2: *1 fm, 2 fm i næste m*, gentag fra *_* (18)
Omgang 3: *2 fm, 2 fm i næste m*, gentag fra *_* (24)
Omgang 4: *3 fm, 2 fm i næste m*, gentag fra *_* (30)
Omgang 5-8: 1 fm i hver m (30)
Placer øjnene mellem runde 6 og 7 (jeg har brugt sikkerhedsøjne 9mm)
Omgang 9: *3 fm, 2 fm sammen i næste m*, gentag fra *_* (24)
Omgang 10: *2 fm, 2 fm sammen i næste m*, gentag fra *_* (18)
Omgang 11: *1 fm, 2 fm sammen i næste m*, gentag fra *_* (12) 

Kom fyld i
Omgang 12: 2 fm sammen (6)
Luk af og hæft


Krop: 
Lav 6 fm i en magisk ring
Omgang 1: 1 fm i hver m (6)
Omgang 2: 1 fm i hver m (6)

Omgang 3: 1 fm i hver af de første 3 m, 2 fm i hver af de sidste 3 m (9)
Omgang 4: 1 fm i hver m (9) 
Omgang 5: 1 fm i hver de første 6 m, 2 fm i hver af de sidste 3 (12) 
Omgang 6: 1 fm i hver m (12)
Omgang 7: 1 fm i hver m (12) 
Fyld spidsen af halen
Omgang 8: *1 fm, 2 fm i næste m*, gentag fra *_* (18)
Omgang 9: 1 fm, 2 fm i næste m (lav dette i 12 m), 1 fm i de sidste 6 fm (24)
Omgang 10: 2 fm, 2 fm i næste m (lav dette i 14 m), 1 fm i hver af de sidste 10 m (28) 
Omgang 11: 1 fm i hver m (28)
Omgang 12: 1 fm i hver m (lav undervejs 2 indtagninger) (26)
Omgang 13: *2 fm, 2 fm sammen*, gentag fra *_* (20)
Omgang 14: *1 fm, 2 fm sammen*, gentag fra *_* (13)
Fyld resten af halen
Omgang 15: 2 fm sammen, lav en fm i den 7 m (7) 


Arme (x 2): 
Lav 6 fm i en magisk ring
Omgang 1-4: 1 fm i hver m (6)


Montering: 
Hoved og krop sys sammen. Armene klemmes sammen ved afslutningen og sys gennem de sidste 6 m, sy derefter armene på der hvor hovedet og kroppen er samlet. 

Held og lykke med alle de små spøgelser ;)
Hvis i ligger spøgelserne på Instagram må i meget gerne sætte #sommerfuglenblog på så jeg kan se alle jeres fine varianter :)


Så stor bliver han :)
Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

onsdag den 1. oktober 2014

Min første DIY video



Jeg er et par gange blevet spurgt om, om jeg ikke ville lave en video eller havde et par tips til, hvordan man hæklet granny squares sammen med den flade sammenhækling, som jeg før har lavet en billede guide til. Det har jeg så lavet nu, det er min første video nogensinde og autofokus driller lidt under vejs, men jeg håber i alligevel kan se, hvad jeg laver og hvordan jeg gør.

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

torsdag den 1. maj 2014

DIY Rosie Posie Grannie Square



Jeg har her lavet en vejledning til den fine Rosie Posie Grannie Square.
Jeg har fået lov til at oversætte den engelske vejledning til dansk, som Sandra der har bloggen Cherry Heart, har lavet. Den originale vejledning kan i finde HER

Jeg har brugt bomuldsgarn og hæklenål 3 mm.
Den færdige firkant kommer ca. til at måle 6x6 cm.
Forkortelser brugt:
Maske = m
Luftmaske = lm
Fastmaske = fm
Kædemaske = km
Stangmaske = stm
Luftmaske bue = lm-bue
Halvstangmaske = hstm
Dobbeltstangmaske = db-stm

Runde 1:
Start med at lave en magisk ring med 8 fm (Vejledningen til magisk ring kan findes her).


Runde 2:
Derefter laves der 2 fm i hver m og afsluttes med en km (16 masker i alt).

Runde 3:
Nu skiftes der farve. Lav 1 km og 2 lm.


Lav nu 1 stm i samme m som du startede i og lav 1 lm.

I næste maske hækles der: *2 stm sammen, 1 lm* gentag 15 gange i alt.
Start med at slå garnet om nålen og igennem m (3 m på nålen), træk garnet igennem 2 m (2 m på nålen), slå om igen og stik gennem samme maske (4 m på nålen)....


..... derefter trækkes garnet gennem 2 m (3 m på nålen), nu trækkes garnet gennem de 3 sidste masker og nu er der hæklet 2 stm sammen.

Snoren fra forrige runde (den ene blå) kan hækles med på bagsiden så man slipper for at hæfte den yderligere.


Færdig med runde 3.


Runde 4:
Start som tidligere, med at skifte farve. Lav 1 km og 2 lm. Hækl derefter 2 stm sammen i samme lm-bue som du startede . Derefter laves 2 lm.


Nu hækles der *3 stm sammen, 2 lm* gentag 15 gange i alt og afslut med en km.

Samme princip som ved sammenhækling af 2 stm, man slår bare om en ekstra gang inden men trækker garnet igennem alle 4 m på nålen.

Sådan ser de 3 sammenhæklede stm ud.


4. runde færdig.


Runde 5:
I den sidste runde er det helt alm. stm som laves.
Start som tidligere med ny farve og 1 km og 2 lm, lav 2 stm i samme lm-bue.
Derefter laves der i næste lm-bue 3 hstm. I næste lm-bue laves der igen 3 stm.


Nu er vi kommet til hvad der skal være hjørnet på firkanten. Nu skal vi lave 3 db-stm i samme lm-bue. Ved en db-stm skal man slå garnet om nålen 2 gange inden man stikker gennem lm-buen.


Når man har trukket garnet gennem lm-buen er der 4 m på nålen.


Så trækker man garnet gennem 2 masker. Nu er der 3 m på nålen.


Så trækker man garnet igennem 2 masker igen. Nu er der 2 m på nålen.


Og dette gør man igen med de 2 sidste m (nu er der lavet en db-stm). Lav i alt 3 db-stm i samme lm-bue.


Så laves der 2 lm.


Nu skal der laves yderligere 3 db-stm i samme lm-bue som de 3 tidligere.

Så blev hjørnet færdig. I næste lm-bue laver man igen 3 stm og i den næste 3 hstm og så igen 3 stm.


Det ser sådan ud og man er nu nået til hjørnet igen, gentag hjørnet og fortsæt rundt som tidligere.


Den færdige Rosie Posie Grannie Square ser sådan ud :)

Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin