søndag den 31. maj 2015

Mit første løb

 

Så kom dagen! Jeg sagde jo for læææænge siden ja til en sød veninde, da hun spurgte om vi skulle tilmelde os Feminas Kvindeløb på 5 km ruten! Siden da har jeg været ude at løbe mindst en gang om ugen, men jeg har dog ikke været oppe at runde de 5 km endnu og slet ikke løbet op af de stride bakker som er på Feminas rute her i Aalborg. 

 

Der var en masse forskellige telte sat op på pladsen med alle mulige gode ting og sager. Der var smagsprøver, frisk frugt, man kunne købe løbetøj og sko og så var der stande, hvor vi fik udleveret vores t-shirts inden løbet. 

 
Så jeg tilbragte formiddagen med søde Annika her!
Nu er vi bare klar!!! 

Løbeturen gik godt, selvom vi et par steder måtte gå lidt, når bakkerne blev for stejle (eller når kondien ikke var, som vi gerne ville den var), men i mål kom vi da og jeg er meget godt tilfreds med mit resultat! Det var mine første 5 km, mit første løb og en rute, hvor det gik meget op og ned så med tiden 35:57minutter er jeg rigtig glad!!! 
 

Der skal self. strækkes ud efter løbet og så skal der spises!!! Jeg havde lavet kyllinge sandwich inden løbet, som vi havde taget med og vi fik fundet en lille plet i læ bag teltene, hvor vi kunne spise, snakke og evaluere lidt på dagen :) 
 

Vi fik også udleveret en goodie bag med alverdens lækre smagsprøver, cremer og blade! 
Så jeg takker Annika for en hyggelig og hård formiddag og jeg vil bare lige sige:
Mega godt løbet søde!!!!!
Skal vi gøre det igen næste år? ;) 
 

torsdag den 28. maj 2015

Hæklet lanterne









I går aftes færdiggjorde jeg min fine LindgrenLanterne fra Lutteridyl. 
Jeg skulle self afprøve den med det samme så her er et billede fra i går aftes med lys og et par stykker af hvordan den ser ud i dagslys! 
Den er så fin og jeg kunne godt tænke mig at have nogen hængende ude på altanen i alle mulige lækre farver! 
Den er nem at lave. Man skal bare bruge et syltetøjsglas og opskriften HER
Til min lanterne har jeg brugt helt alm bomuldsgarn og nål 3 :) 
 

onsdag den 27. maj 2015

Hoooked på nyt projekt


Se hvad jeg lige har fået ind af døren :) 
Ih glæder mig til at komme i gang og til at prøve at hækle med Hoooked Ribbon XL!! Kan jo ikke vente! Skal bare liiiige have færdiggjort en lanterne, og så må den pude, jeg er i gang med vente lidt længere :) 

God aften der ude :) 

mandag den 25. maj 2015

Hæklede karklude

   

 
Jeg har for lidt tid siden vist jer at jeg var i gang med at hækle til køkkenet. Jeg er nu blevet færdig med mine 3 karklude og jeg synes at det blev rigtig fine. De 2 af dem er hæklet i mønstre jeg aldrig har prøvet før, nemlig stjernemønster og grums. Grums har jeg dog lavet lidt anderledes. I stedet for at stangmaskerne har jeg brugt halvstangmasker og så efterfulgt af en fastmaske ligesom ved alm grums mønster.

God 2. Pinsedag :)

søndag den 24. maj 2015

Rabarbercoulis


Som i nok har set både på bloggen, Instsgram og Facebook, så har jeg også lavet rabarbercoulis. Coulis er en tynd frugt puré som både kan bruges til desserter men det er også rigtig lækkert at komme ovenpå f.eks. græsk yoghurt, skyr og lignende. 

Rabarbercoulis: 
 
400g rabarber 
200g sukker 
Ca 1 dl vand 

Rens og skyl rabarberne og skær dem i ud i stykker på ca 1 cm. Kom vandet i gryden sammen med rabarberne og lad det koge i ca 10 min. 

Sigt det hele og pres så meget frugtkød gennem sigten som muligt. 
Kom det tilbage i gryden og tilsæt sukker og lad det koge op til det skummer. Tag det af varmen og skum det af ved at tag det skum væk, som ligger i overfladen, med en skeSmag til og tilføj evt mere sukker, det er meningen at det skal være lidt syrligt. 
Kom det på glas og lad det afkøle inden glasset lukkes og kommes på køl.
Af denne opskrift fik jeg 2 små glas (det ene ses på det aller øverste billede og det andet på det nederste billede) 
 
 
 

Velbekomme :) 
 

søndag den 17. maj 2015

Værtindegave


Kæresten og jeg var i går til middag hos Annika og hendes kæreste Rasmus! Jeg ville self gerne have en værtindegave med og endte med disse tre ting. Et syltetøjsglas med hæklet frølåg og mini lakridskonfekt i. Et glas med hjemmelavet  rabarbercoulis og et med hjemmelavet hindbærcoulis og begge med hæklede låg. Jeg synes især at frøen blev rigtig sød og i kan finde opskriften på den lige HER. De hæklede låg til de to små firkantede syltetøjsglas, er hæklet ud fra fri fantasi :)



 

Hindbærcoulis



Jeg har forsøgt mig med at lave hindbærcoulis! Efter kæresten og jeg var ude at spise brunch, hvor vi fik yoghurt med hindbærcoulis har vi snakket om at lave det selv. Jeg har så været en tur i køkkenet som i kan se resultatet af her samt opskriften så i selv kan kaste jer ud i det. Det er super enkelt at lave og det smager virkelig godt både på yoghurt, skyr, desserter, pandekager og hvad man ellers kunne forestille sig hindbær til :) 

Hindbærcoulis:
600 g hindbær 
120 g sukker 
1 vaniljestang eller vaniljepulver (jeg brugte ca 1 tsk vaniljepulver) 
Lidt vand (så det lige dækker bunden af gryden)

Kom alle ingredienserne op i en gryde og lad det det hele koge i 10 min. 
Herefter blendes det, og stenene sigtes fra. Hæld på glas og lad hindbærcoulis'en afkøle. Smag evt til med sukker. Coulis'en skal være frisk og syrlig :) 




 

 

fredag den 15. maj 2015

Hudpleje uden parfume og parabener

 

Jeg er helt vild med Decubal!! Når man som jeg har tør hud og har døjet med eksem og stadig gør indimellem er Decubal altså bare super! Der er ingen farve, parfume eller parabener i og det fugter huden så den bliver dejlig blød. 
På billedet er hvad jeg bruger (havde dog lige glemt min uundværlige badeolie som er på næste billede): den store Decubal Orginal Clinic Cream bruger jeg til hele kroppen efter bad. 

Face Wash er en virkelig lækker skum og huden bliver dejlig blød. Den bruger jeg morgen og aften og derefter en god fugtigheds creme (mangler at få købt Decubals ansigts creme). 

Decubal lipid creme bruger jeg på hænderne om natten når mine hænder er meget tørre eller når mit håndeksem er der og Decubals Orginal clinic creme i den lille tube bruger jeg, hver eneste dag flere gange om dagen på mine hænder. Jeg har altid en hjemme og en med i tasken! 

Decubal shower and bath Oil bruger jeg self hver gang jeg er i bad! Den er let at vaske sig med og man fedter ikke sådan på huden når det er skyllet af, som med andet olie, den kan jeg ikke undvære!  
Jeg elsker de her produkter da de hjælper på min hud og jeg er stor fan af at der ikke er parabener og parfume i, især når man har en hud som kræver ekstra pleje. og så har hudlægen anbefalet disse produkter og jeg er rigtig glad for det, da jeg ikke bruger andet nu :)



Når det kommer til min daglige makeup, så bruger jeg en Mineral Loos Foundation fra Youngblood, som også er uden parfume og parabener og så til hverdag bare en mascara. Hvis det ikke bare er en dag på arbejdet, så har jeg også en super fin Mineral Blush også fra Youngblood som self også er uden parabener! 
Og ja alle de her ting er lidt dyre end andre billige mærker, som fås i supermarkedet men de holder også længe så i sidste ende bliver det nok det samme alligevel. 
Så man kan sagtens pleje sin hud og samtidig passe godt på den :) 



mandag den 11. maj 2015

Tilbage på bloggen :)

 
 

 
 

Det er længe siden at der sidst har været et indlæg her på bloggen, så nu får i lidt billeder af hvad jeg har rendt rundt og lavet ud over at være på arbejde. Der har været lidt travlt på arbejdet og jeg har været med på et par hyggelige ture, hvor jeg har haft lidt overarbejde, men det er jo altid sjovt at være med de dejlige børn på tur, men træt det bliver man :)

Kæresten og jeg har haft 6 års dag forrige weekend (3 maj),  hvor vi lørdag spiste brunch, gik en dejlig aftentur med den smukkeste solnedgang og fik frugt og chokolade til dessert :) Søndag sov vi længe og bare hyggede hjemme, hvor jeg fik en smuk Sif Jakobs ring, vi fik lækker aftensmad - bagt lakseside og så serie på Netflex! Sådan en dejlig og hyggelig weekend, trængte rigtig meget til en weekend hvor jeg intet skulle og bare kunne slappe af med kæresten!!!

Jeg har jo fortalt her at jeg har tilmeldt mig Årstiderne og får en grøntsagskasse om ugen! Nu har jeg 
fået min første grøntsagskasse med lækre grøntsager, som næsten alle er brugt.  
Denne weekend har jeg brugt på at rydde lidt op og vaske tøj, samt lave noget jeg aldrig har prøvet før, nemlig blomkålsris!! Der var et fint blomkål med i min grøntsagskasse og jeg er ikke så vild med alm kogt blomkål, så skulle jobfinde på noget ander at lave. Det smagte forøvrigt vildt godt og opskriften skal nok komme på bloggen! 
 
Hæklingen har ligget stille nogle uger nu, så det skal jeg se, om jeg ikke får tid til den kommende weekend, da det jo er hele 4 dage jeg har fri :) 
Der ud over skal jeg til middag hos min søde veninde Annika (som har bloggen Ønskelivet), hvilket jeg glæder mig vildt til! Det er i øvrigt også hende, som jeg meget snart (d. 31/5)  skal løbe sammen med på 5 km ruten til Feminas Kvindeløb!! Pyh, jeg synes godt nok, at jeg sagtens kunne have brugt lidt ekstra tid til at træne i inden løbet, men sjovt skal det nok blive ligemeget hvor dårlig jeg er og gennemføre skal jeg nok! 
 

fredag den 1. maj 2015

Så bliver det sundt ;)


Nu prøver jeg noget nyt. Jeg har for første gang bestilt noget hos Årstiderne. Jeg har bestilt en grøntsagskasse, for at se om vi her hjemme ikke kan få klemt nogle flere grøntsager ind i hverdagen. Kassen bliver leveret hver uge og jeg glæder mig allerede til den kommer første gang! Kassen indeholder både lette og grove grøntsager og en del af dem er nogle jeg alligevel render og køber hver uge som f.eks gulerødder, agurk og tomat! 
Så nu bliver der leveret en hel kasse grøntsager hver uge som skal spises, da der jo kommer en ny ugen efter. Der er grøntsager til ca en uge og den vi har valgt koster 228 kr om ugen med levering og det hele, hvilket jeg ikke synes er så galt igen for en uge! Dette er bare nogen vi lige afprøver her til at starte med og hvis det er en succes vælger vi nok at blive ved. 

Nogle af jer som har prøvet at få sådan en kasse leveret?