Viser opslag med etiketten Fritid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fritid. Vis alle opslag

torsdag den 8. februar 2018

Hæklede små dyr



Her går tiden med at hækle en masse fine ting til min veninde 💕 Bien og pingvinen er til en barnevognskæde hvor jeg bare mangler at hækle en mariehøne og så samle kæden. Jeg er også igang med en sprutte som bliver SÅ fin. 
Lige nu ligger jeg syg, men håber på at blive rask inden lørdag fordi på lørdag kommer min veninde på besøg sammen med 2 andre dejlige damer! Vi har alle fire gået i gymnasie sammen for snart mange år siden! Det bliver så hyggeligt og jeg glæder mig til at se dem igen. 

Der ud over er min mand og jeg ved at planlægge at flytte igen! Og ja til maj er det et år siden vi flyttede ind i den lejlighed vi bor i nu. Da vi flyttede ind i denne lejlighed gav jeg afkald på min altan  og den savner jeg virkelig! Den nye lejlighed vi har fået er 12 kvm mindre end den vi bor i nu, tilgengæld er der en KÆMPE altan med en skøn udsigt og den er nyrenoveret og der er vaskemaskine og plads til tørretumbler og ingen af delene har vi nu. Det er spændende men glæder mig ikke helt så meget til at skulle pakke alle ting ned igen, faktisk hader jeg denne del af det. 
Nå men alt bliver jo sikkert godt og der er det mest fantastiske lysindfald i lejligheden så trods vi mister 12 kvm så er de kvm der er bedre udnytter plus der er en masse plusser ved den nye som vi ikke har nu :) 

mandag den 10. oktober 2016

Polterarbend

Jeg har lovet at vise lidt billeder fra min polterarbend! Jeg havde en rigtig rigtig hyggelig dag og aften i det bedste selskab :)


Først "overraskede" (jeg havde gættet at det nok var den dag) pigerne mig hjemme med morgenmad. Derefter skulle jeg pakke en sportstaske og jeg anede ikke, hvad vi skulle lave eller hvor vi skulle hen! 
Det viste sig så at vi skulle prøve Pole Dance! 
Jeg kan godt love jer for at det er hårdt og man bliver så øm i armene! Men det var rigtig sjovt at prøve. 
 

Derefter fik jeg tyld slør på og en hvid tyldnederdel og et diadem og så var jeg klar til resten af dagen. 
Vi fik lækker frokost nede ved fjorden og tog derefter hjem til en af mine veninder, hvor der var forberedt en masse til mig. 
Jeg skulle bl.a. beklæde en lækker kage med marcipan, altså først rulle det ud og så beklæde og pynte kagen. Man godtnok holde tungen lige i munden når det skal liges på og glattes ud. 
 
 
Og sådan endte den med at se ud. Synes selv den blev okay ;) 

Derefter skulle vi lave en ansigts scrub med æteriske olier og brunfarin. Vi grine lidt af hinanden med brun farin i hele hovedet, men nøj, hvor fik man dejlig blød hud af det.
Vi havde også nogle sjove konkurrencer indimellem og fik taget billeder og sidst men ikke mindst fik vi noget lækkert at spise og hyggede os til den store guldmedalje!!
 
TAK PIGER ❤️
 

søndag den 18. september 2016

Bryllup og bryllupsgave










Igår var kæresten og jeg til bryllup med en af mine bedste vininder ❤️ Det var et fantastisk og hyggeligt bryllup og bruden var SÅ smuk! 
Jeg havde fået lavet en fin gave til dem, lidt personlig og anderledes. Selve billedet er købt på nettet her og det kan laves med lige de farver eller og navne man gerne vil og man kan også vælge skrifttype (rammen følger ikke med men er købt efterfølgende). Der ud over havde jeg foldet sommerfugle af pengesedler, da de ønskede sig penge. Jeg synes billedet var rigtig fint, da jeg ellers synes det er lidt kedeligt bare at komme med en kuvert med penge :) 
Jeg havde købt ny kjole som var på første gang igår og nye sko og taske så jeg var helt klar. De stiletter var SÅ behagelige at have på og det var først omkring kl 24 at jeg begyndte at få ondt i fødderne, men der havde jeg også haft dem på siden omkring 12.30 tiden :) (der er lige et billede af kjolen fra en dag jeg prøvede den inden, da den er lidt svær at se på billedet fra igår aftes) 
Næste weekend står den så på mit eget bryllup og jeg er rigtig spændt nu :)
 



onsdag den 17. august 2016

Perler og brudekjole


Jeg har endelig fået min brudekjole justeret hos skrædderen og er nu langt om længe begyndt at sy perler på med kun 5 uger tilbage.
Det tager godtnok lang tid med de perler! 
De sidste tre weekender op til brylluppet er kalenderen fuldt booket med både venindehygge, navngivningsfest, min fars 60 års fødselsdag og min venindes bryllup. Derefter rejser vi og så er det vores eget bryllup og min kærestes (snart mand) 30 års fødselsdag! 
Så jeg må bruge alle aftener og de sidste 2 ledige weekender til at få kjolen helt klar :) 

søndag den 24. juli 2016

Ferie


Endelig har jeg også sommerferie. Det er godtnok kun en uge, men så går der også kun omkring 8 uger, før jeg har 3 ugers ferie igen, og så er det tid til bryllup og Bali :) 
Nå men i denne ferie uge skal jeg op til mine forældre nogle dage og så skal jeg og min kæreste, eller rettere forlovede er det jo nu, måske på tur til Givskud Zoo med min søster og hendes kæreste senere på ugen. 
Ellers står det bare på afslapning, nyde vejret, tid til at læse en god bog og endelig tid til at hækle og måske strikke lidt!!!! 
Jeg regner med at få min poncho færdig denne uge, så jeg kun mangler at hæfte ender! Jeg mangler også kun at hækle 11 firkanter, inden jeg kan hækle dem sammen til anden del af ponchoen :) 

Jeg håber i nyder sommeren, ligemeget om i har haft ferie, har ferie eller stadig venter på ferie :) 

søndag den 5. juni 2016

Ny gadgets



Jubii nu er der nyt legetøj!! Vi har lige købt dette super lækre digitalkamera. Min kæreste har et stort speglrefleks kamera men det er lidt bøvlet at have med rundt så nu har vi et lille fint et som er nemt at tage med sig. Så nu kan der også komme fine billeder på bloggen med god kvalitet :) Glæder mig til at afprøve kameraet. Kameraet er forresten et Canon Power Shot SX720 HS. 

Ha' en dejlig sommeraftener :) 

søndag den 10. april 2016

Forårs weekend






Jeg har haft en skøn weekend!! Den startede i går med Forårsmesse i Aalborg Kongres & Kultur Center og derefter en tur i Zoo, hvor jeg fik årets første is og var et smut inde forbi dovendyrene som lå og sov i træerne :) Jeg elsker simpelthen forår!! Dagen sluttede af med nybagt chokoladekage med 80% chokolade oven på og creme fraiche til :P

I dag har det bare stået på afslapning, plante et par nye blomster i krukker på altanen (akeleje og fransk anemone), er helt vild med min nye franske anemone! Og ellers en løbetur i det skønne vejr! (Det er også ved at være en tre uger siden jeg sidst har taget mig sammen til at snører løbeskoene). For første gang i år måtte jeg smide løbejakken det var simpelthen for varmt! Nu står den snart på aftensmad, brune ris og sammenkogt med kylling, edamam bønner, løg, champignon, squash, spidskål, gulerødder og cocktailpølser. Mums! 

Det sidste af weekenden ender nok med at blive brugt på sofaen med enten hækletøj eller strikketøjet, en god serie på Netflix og min dejlige kæreste ved min side (og måske en af kattene). 

Håber i alle har nydt jeres weekend :)







fredag den 8. april 2016

Fritid


Indtil videre er det blevet til 3 karklude. Jeg har lige færdig gjort den grønne, som er hæklet i grums. De 2 andre er strikkede. De er super fine synes jeg og karklude er så dejlige ukompliceret at strikke og hækle og så er det en god måde at afprøve nye mønstre på. De fylder heller ikke meget og er lige til at komme i tasken og tage med så man har noget at lave hvis man skulle komme til at kede sig. Ja jeg er stor fan :)

Jeg vil gerne indrømme et det ikke bliver til meget strik eller hækling lige for tiden, da meget af tiden går med forberedelse af bryllup og ting der skal forberedes til arbejdet. 
Der er en del research der skal gøres når der skal findes en bryllupsarrangør næsten på den anden side af jorden . 
Men når jeg lige får sat mig ned i weekenderne så bliver det da til lidt hækling eller strik, og jeg har jo næsten altid gang i indtil flere projekter samtidig :) 
Håber i får en dejlig weekend :) 

søndag den 13. december 2015

Chihuahua



Jeg har været i gang med at hækle en lille chihuahua til min veninde. Den skulle ligne hendes egen lille chihuahua Oliver! Det var noget småt noget at sidde og hækle og næsen blev lidt skæv men ellers synes jeg at den blev rigtig sød!


Her på det sidste har jeg ikke nået at hækle så meget ud over hunden. Det er også derfor der har været lidt stille på bloggen. Jeg har simpelthen ikke haft overskud til en masse når jeg kom hjem fra job. Det begynder at kunne mærkes at jeg kun har haft én uges ferie på næsten et helt år og så en enkelt fridag her og der. Jeg glæder mig til juleferie :) 
I denne weekend har jeg nydt hos mine forældre sammen med min dejlige kæreste. Vi var på fisketur og til familie julefrokost senere så det har været en rigtig hyggelig weekend! 


tirsdag den 21. april 2015

Endelig rigtig forår!!

 
Endelig er bøgen sprunget ud og vejret er skønt! Nu begynder det at blive rigtig forår hvor alting springer ud med lysegrønne blade og alting blomstre.
Her er lidt stemningsbilleder fra en forårsdag i skoven med kamera!
Ønsker mig dog stadig en makro linse på jeg kan tage lækre billeder helt tæt på!! Men kig alligevel med, billederne blev nu ret flotte alligevel og man kan kun blive glad af de billeder :)
 
(klik på billederne for at se dem i større format)







mandag den 16. februar 2015

5 km


http://www.femina.dk/sundhed/kvindeloeb
En veninde spurgte mig her for nyligt om jeg ville være med til at løbe 5 km til Feminas Kvindeløb i år (man kan melde sig til her). Det er jeg så kommet til at sige ja til, så nu står den på træning selvom det først er til maj. Jeg har fundet en træningsplan over 16 uger på endomondo så jeg kan træne op til at kunne løbe 5 km. Programmet starter heldigvis med kun 3 km og så interval løb. Jeg har været ude at løbe en 3 gange nu da jeg har sat den til at skulle løbe 3 gange om ugen for at kunne nå at træne op inden slutningen af maj. Jeg synes faktisk det er gået fint, og har været ude og købe løbe- vanter og pandebånd da det ellers var alt for koldt. 
Så i dag står den på en løbetur igen. 
Glæder mig til at finde ud af om jeg kan/når at træne mig op til de 5 km! 






 Følg bloggen på Facebook  


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 6. september 2014

En grøn oase

 
 
 
Jeg fik lige lyst til at vise jer, hvor flot grøn vores altan er og lige nu er det hele ved at modne, så der er fyldt med frugter! Der er masser af chilier, men også mine tomatplaner og min ene peberfrugtplante har mange frugter. De små tomater har jeg høstet en enkel af og smagt og den var SÅ gode og fyldt med smag!!! Nu glæder jeg mig til at de store tomater også er færdigmodnet, så jeg kan smage dem. Tomaterne får jeg heldigvis for mig selv, da kæresten ikke er vild med tomater, men så har han alle chilierne.
Mens jeg gik rundt der ude og tog billeder var der en lille kat, som gerne ville ud og sad inde for døren og fulgte med i alt hvad jeg lavede. Min anden kat fik sneget sig ud og troede ikke han var opdaget, men fik alligevel fart på, for at komme ind da han opdagede mig.  
 
Håber i også nyder de dejlige sensommerdage og god weekend

En lille grøn oase på altanen.
Chili - Jalapenos
Masser af chili og peberfrugter.
En af tomatplanterne med dejlig mange tomater.
Patrick sidder og følger med i hvad jeg laver.

Oswald fik sneget sig ud
og tror ikke han er opdaget.
 
Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

mandag den 21. juli 2014

Én tur bliver til mange


Nu har jeg i lidt over 5 år boet kun 1 km fra Zoo. Og kæresten og jeg har snakket om at få er årskort i over halvlandet år og NU skete det!!! Et årskort til Aalborg Zoo!!! Efter som det kun er 1 km væk skal det nok blive til rigtig mange turer, da man bare kan tage kortet i lommen når man skal ud at få en tur og smutte i Zoo hvis man har lyst! 
Her er lidt billeder fra en hyggelig tur i dag :)

God sommeraften til jer! 
 

 
 
 
 
 
 
Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

fredag den 11. juli 2014

Hyggelig dag i Rold


I går var jeg på en rigtig hyggelig tur til Rold Skov. Vi startede med at finde en bålplads i skoven hvor vi grillede. Det var et rigtig hyggeligt og fredeligt sted.


Så kørte vi et lille stykke til Store Økssø hvor vi gik en god lang tur hele vejen rundt om søen! Det var rigtig flot men virkelig varmt!!  
Da vi kørte ned til søen havde vi set et stort træ fra vejen, som vi så kørte tilbage til. Det var et stort grantræ, som var plantet i 1887 og som hedder Forstrådens Gran.  Det var virkelig stort i forhold til de andre træer, ikke så meget højere, mere en meget stor omkreds. I år 2000 blev højden målt til 39,8 m og omkredsen i brysthøjde blev målt til 4,36 m.

 
Det sidste vi nåede inden turen gik hjem til Aalborg igen, var et stop ved Store Blåkilde. Det er rigtig flot og lidt sjovt at se at der bobler vand op i bunden af de tyrkise "huller". Vandet i søen er helt klart og man kan tydeligt se bunden.  Alt i alt en virkelig hyggelig dag og med lidt ømme fødder til sidst :) 




 
Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin