torsdag den 19. april 2018

Flytning - ny lejlighed


I lørdags havde vi familie og venner til at hjælpe med at flytte igen.
Jeg nævnte vist i et tidligere indlæg at min mand og jeg skulle flytte igen i en bedre lejlighed end den i havde. Derfor er der heller ikke blevet tid til hverken strik eller hækling på det sidste. 
Nå men vi er slet ikke på plads endnu, men det kommer vi nok.

I dag nyder kattene og jeg vores nye store altan!! Det er så skønt at have altan igen og specielt når den er så stor ❤️ Her er lige et par billeder både fra i dag og fra før vi flyttede ind. Jeg glæder mig til at få en masse skønne planter ude på altanen 🌱



Vi skulle gene få hængt lidt flere ting op i dag, det tager bare lang tid og larmer meget, da vægge og loft er beton, så der er ikke så meget at vise indefra endnu andet end flytte rod endnu. 


tirsdag den 3. april 2018

Filtede bordskåner og kaffebrikker



Jeg har stadig en enkelt feriedag tilbage imorgen, men der får jeg nok ikke hæklet så meget. Vi overtog vores nye lejlighed her i weekenden og der er under 14 dage til at vi flytter og vi er først lige begyndt at pakke ting. 
Nå men jeg vil lige vise, hvad jeg fik lavet i påsken. Jeg fik hæklet nogle bordskånere og kaffebrikker. De er hæklet i uld  - Drops Eskimo og derefter er de filtet i vaskemaskinen. Opskriften kan findes på Hobbii.dk
Her under kan i se et par billeder af, hvordan de så ud inden en tur i vaskemaskinen. 
God aften :) 



søndag den 1. april 2018

Baby hæklerier


Igår påske lørdag var min dejlige veninde og hendes mand lige et smut forbi for at hente den lille baby pakke jeg havde lavet til dem og deres kommende barn. 
Nogle af tingene havde min veninde bestilt og så har jeg tilføjet lidt forskelligt også! De blev rigtig glade for kurven med alle de hæklede ting (og et par købte). Så nu glæder jeg mig bare til at hilse på den lille nye når han/hun engang melder sin ankomst. 

I kurven var der: 
En skildpadde med en rasleboks inden i 

En tobenet kanin med knitrepapir i ørene 

En lille sød blæksprutte

En fin lille barnevognskæde

Sidst min ikke mindst et par luftballoner! 

Så havde jeg kønt en lille strikket hue og de her 2 fine langærmede bodyer 💕


Jeg håber i nyder påsken! Her hvor jeg er i Nordjylland har der været skønt vej! 🐣