torsdag den 29. december 2016

Året der gik 2016

Her på en af årets sidste dage kommer der traditionen tro et indlæg med et tilbageblik på det forgangne år.
Året 2016 har været helt helt fantastisk, faktisk et af de bedste i mit liv! 



Lad os starte med det første billede! 
Jeg blev forlovet!!!! Min kæreste friede til mig på min 29 års fødselsdag i marts! Det var den største overraskelse ever! 

Jeg fik også lavet de verse kreative ting. Jeg fik gang i strikkepindene og strikket et par karklude. Og ellers var jeg i gemmerne og fandt utroligt meget uldgarn som jeg bare havde liggende, det begyndte jeg at lave firkanter af. 

Jeg fik også hæklet mit første stykke tøj, ud over huer og et sjal, nemlig en poncho! 

Sommeren gik med poncho hækling, bryllupsplanlægning og at sy perler på min brudekjole. Da efteråret nærmede sig havde jeg en helt utrolig dejlig polterarbend med de dejligste piger ❤

I september blev min far også 60 og vi havde en dejlig weekend med familien. 

Et billede som mangler er af min venindes bryllup også i september! Vi havde kæreste tur til Århus inden brylluppet og var med til det mest fantastiske bryllup!! 

Ja så kom turen til at kæresten og jeg skulle på vores første ferie/rejse sammen, bare os to! Det var også i september at turen gik til Bali! Den mest fantastiske rejse jeg har været på! 

Ja september var en travl måned, for dagen kom også hvor jeg selv skulle sige ja til manden min. Det foregik på Bali og det var så romantisk og noget jeg altid vil tænke tilbage på. Samme dag fyldte min mand 30 år! Så bryllup og rund fødselsdag på en og samme dag! 

Jeg fik også begyndt på et babytæppe til en dejlig veninde som gjorde et stort arbejde til min polterarbend. Nu håber jeg de bliver glade for det når jeg engang bliver færdig med det :) 

Der skete mange store begivenheder i vores familie dette år og det runder af med min søsters 25 års fødselsdag her i december! 

Sidst min ikke mindst blev bloggen her nomineret til Gør Det Selv Prisen 2016. 
Afstemningen er åben året ud, så i kan stadig nå at sende en stemme afsted til Sommerfuglen 🙏🏻

Ja det har været noget af et år, jeg er spændt på hvordan 2017 vil hamle op med det 😝





Ingen kommentarer:

Send en kommentar