Jeg har tidligere i et blogindlæg vist jer disse blomster. I indlægget havde jeg linket til blog hvor opskriften var. Desværre er bloggen siden da blevet lukket og opskriften forsvundet.
Jeg er blevet kontaktet og spurgt om jeg har gemt opskriften, da den ikke er til st finde på nettet. Det havde jeg desværre ikke .
Jeg har nu prøvet at lave en opskrift på blomsterne efter de blomster som jeg havde hæklet. Synes at de er kommet til at ligne meget godt, så jeg håber i kan bruge den.
Her kommer opskriften så på de hæklede blomster.
Masker brugt:
Lm = luftmaske
Km = kædemaske
Fm = fastmaske
Stm = stangmaske
Lm-bue = luftmaskebue
Runde 1: Start med at lave en magisk ring med 12 fm. Afslut i den 1. fm med 1 km.
Runde 2: lav 3 lm, spring 1 fm over og lav 1 fm i den næste m. Gentag hele vejen rundt, indtil der er 6 buer. Afslut med en km i km fra forrige runde.
Runde 3: Lav 1 fm om den første lm-bue. Lav derefter 5 stm om samme lm-buen og så 1 fm (1. blad er færdig). Lav 1 fm om den næste lm-bue, 5 stm og 1 fm. Gentag i alle lm-buerne til der er 6 blade. Afslut med 1 km i 1. fm.
Runde 4: Skift evt farve! Start med 1 km om fm fra rundt 2. Lav 4 stm i den fm du sprang over i runde 2. Lav 1 lm, 1 km om fm, 1 lm 4 stm, 1 lm, 1 km om fm. Fortsæt rundt til der er 6 blade og afslut med 1 km i den km du lavede, da du startede runden.
Træk løse ender om på bagsiden og hæft.
Vupti blomsten er færdig 😊
Hvis der er nogle spørgsmål eller noget der ikke giver mening, så skriv endelig en kommentar.
Dear friend
SvarSletI cant thank you enough for this beautiful and supper easy flower tutorial. I am now going to make tons of them because I love this pattern so much.
You did a good job and I thank you for sharing.
All the best from
Batsheva in Israel