søndag den 24. september 2017

Avocado plante


Jeg har for et stykke tid siden lovet at vise hvordan det går med de avocado sten som jeg satte i vand. 
Jeg havde sat 3 sten i vand og ud af de 3 er én spiret. Tror det var i juni jeg satte dem i vand. 


Det kræver tålmodighed meget tålmodighed da det hvertfald tager 6-8 uger før de bare viser tegn på at spire og det kan også sagtens vare længere. Det var først omkring august den begyndte at revne lidt og herunder er det et billede fra d. 19 august hvor den nu er revnet helt. 


Og herunder er et billede fra d. 27. august, hvor den er begyndt at få en rod. 


Så stod den nok i 14 dage, hvor roden bare voksede sig længere før der endelig begyndt at titte en grøn spire frem. Billedet nedenfor er fra d. 14. september. 


Og endelig var spiren stor nok så den kunne blive plantet i jord. Billedet herunder er fra d. 17 september! 


Lige så snart der er kommet en spire frem går det tilgengæld hurtigt. I kan se hvor meget den vokser på næsten en uge. Billedet ovenfor er fra i søndags (17. september) og indlæggets aller øverste billede viser planten igår lørdag (23. september)! 
Nu glæder jeg mig bare til at der kommer fine blade på :) 
Jeg skal nok vise jer billeder igen når den er vokset lidt og har fået blade! 
God weekend 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar