søndag den 31. marts 2013

Påske middag



Fyldte portobellosvampe med pikant ost og rejer.
Fyldte portobellosvampe med pikant ost og rejer.
 
Vi valgte i går at lave forret, det er ellers ikke noget vi plejer. Men nu når det er påske og vi havde købt lam, syntes vi også at en forret ville være på sin plads. Det blev til fyldte Portobellosvampe. Fyldet er pikant ost med rejer som er rørt sammen. Svampene er blevet skyllet og stilken er taget ud og derefter er ost og rejer fyldt i. De er blevet bagt i ovnen i et fad (uden fedtstof, da de i sig selv afgiver en masse væske) og de smagte super lækkert!!
 
 
Marineret lamme mørbrad og lamme steaks af lamme kølle
med ovnbagte kartoffelbåde, hjemmelavet dressing og grøn salat.
 
Til hovedret var der en fedtfattig menu på programmet nemlig lam, kartoffelbåde, hjemmelavet dressing og grøn satat.
Igår lavede jeg et indlæg om den marinade som vi brugte til at marinere kødet i. Kødet lå i køleskabet i ca. 3timer inden det blev stegt på grilpanden, med lidt af marinaden som fedtstof.
 
Kartoffelbådene er små kartofler med skræl som er vasket og skåret i både. De er herefter blevet lagt på en bageplade med bagepapir og krydret med paprika, en smule salt, rosmarin og cayennepeber. De er bagt i ovnen ved 200 grader til de er gyldne og bløde inden i. Jeg kan også godt lide hvis de er lidt sprøde uden på.
 
Dressingen er lavet af 2% græsk yoghurt tilsat ketchup, paprika, salt, 4-5 dråber chili sovs eller en smule tabasco, et drys friskkværnet peber og til sidst tørret (eller frisk) persille eller andre kryddreurter. Dressingen er god til både kød, kartofler og salat.
Salaten er alm. iceberg salat med majs, ærter, agurk, tomat, peberfrugt og friske baby spinat blade skåret i strimler.
 
Velbekomme og God Påske :)


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar