lørdag den 28. september 2013

Hjemmelavet tomatsuppe



Mmm suppe er altså godt her om efteråret når det begynder at blive koldt. I går stod menuen på hjemmelavet tomatsuppe :) Man kan vælge at blende suppen, men jeg kan godt li at der er lidt at tykke på. Jeg har også valgt at lave suppehorn og tilsætte til suppen og kylling, for at give lidt mere fylde :) 

Tomatsuppe: 
Lidt olie 
1 løg
2 gulerødder
2 fed hvidløg
4 ds tomater eller 16 friske tomater
1 liter kyllinge- eller grøntsagsbouillon 
1/2 tsk. tørret eller frisk timian
1 dl friskhakket basilikum
1 Oma til madlavning 4%
Salt og friskkvlrnet peber
2-3 dl suppehorn
Evt. kylling
Evt. lidt chili eller chilisovs 

Varm olien i en stor gryde. Svits finthakket løg og gulerødder til de er bløde. Tilsæt hvidløg og rør godt. (Evt kylling svitses sammen med løg, gulerødder og hvidløg, hvis suppen IKKE skal blendes) Hæld de grofthakkede tomater i sammen med bouillonen. 

Tilsæt timian og finthakket basilikum. Hæld Oma til madlavning i og rør godt. Smag til med salt peber og evt chili. Lad retten simre i 20 min under låg. Kog suppehorn efter anvisninger på pakken.

Blend suppen til den er ensartet. Smag til igen. Tilsæt suppehorn og evt kylling. 

Server med flûte. 

Velbekomme :) 

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar