søndag den 31. august 2014

Godt begyndt





Et nyt evighedsprojekt er skudt i gang. Som jeg viste her på bloggen i det sidste indlæg, har jeg købt en masse skøn uld til et tæppe. Jeg er kommet i gang med tæppet, trods jeg måtte trevle op en enkelt eller to gange. Først var jeg i tvivl om nål størrelsen. Garnet er til en nål 2½ - 3 mm, men efter at have lavet en prøve, med en nål 3½, synes jeg at det blev for fast og ikke så blødt, som jeg gerne vil have det, og da mønsteret er fm og lm bliver det hurtigt tæt og stramt, da jeg i forvejen hækler stramt. Derefter prøvede jeg med en nål 4½ mm og det er så den jeg endte med at bruge, da resultatet bliver dejlig blødt. 
Jeg trævlede op fordi jeg havde lavet for lidt luftmasker, så da jeg begyndte på selve mønsteret trak det sig sammen og blev for kort, så det var en ommer. Men nu er jeg godt i gang og efter at have slået 315 lm op i stedet for 255 så er det bare der ud af og tæppet måler 135 i bredden og indtil videre kun omkring 3 cm i længden, som gerne skulle ende ud med 180 cm. . Mønsteret jeg bruger hedder "moss stitch", "seed stitch" eller "granite stitch". Denne video brugte jeg til at komme igang med mønsteret. 
Jeg har ikke nogen opskrift men har bare kastet mig ud i mønsteret, som i øvrigt er virkelig let. Den eneste ulempe er at der kommer VIRKELIG mange ender, som skal hæftes. Jeg er blevet inspireret af et tæppe fra Lutter Idyl som jeg har set forskellige versioner af rundt om på nettet og er blevet helt vild med, og som jeg gætter på er dette mønster, det bliver min udgave hvert fald.
Det her mønster er også virkeligt et evighedsprojekt da det jo er fm og lm så det kommer til at tage meget lang tid, men flot bliver det.


Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar