mandag den 30. marts 2015

Brownie med hindbær mousse



Denne lækre kage bagte jeg til min fødselsdag og den var virkelig lækker!!!
Så jeg synes også at i skal have opskriften og mulighed for at bage den. Den er fundet på siden Annettes Kager, som jeg ofte bruger som inspiration til kage. Denne kage har jeg dog ikke ændret på bortset fra at jeg har tilføjet flere hindbær. Opskriften kan også findes her.

Brownie med hindbær mousse: 

Brownie: 
56 g smør
115 g chokolade
165 g sukker 
2 æg 
1 tsk. vanilje sukker 
47 g mel 
En smule salt

Smør og chokolade smeltes en gryde over vandbad. Når det er helt smelter, skal det afkøle en smule. Bland herefter sukker i og rør godt. Tilsæt æggene et af gangen. Vanilje sukker tilsættes og rør godt. Mel og salt vendes i dejen med en dejskraber. 

En springform på 20 cm smøres og dejen hældes i og bages ved 180 grader i ca. 25 min. Tjek evt. undervejs. 
Tag kagen ud og lad den afkøle helt! Placer kagen på en tallerken eller et fad og kom en ring eller springform omkring og stram godt, så moussen ikke løber ud.

Hindbær mousse: 
 
225 g hindbær (frosne eller friske)
4 blade husblas
70 g sukker
4 past. æggeblommer
2½ dl piskefløde
 
Læg 4 blade husblas i is koldt vand i ca.15 - 20 min.
Blend eller hak hindbærrene til pure og hæld det i en gryde. Kom husblasen i en gryde og lad det smelte. Tilsæt pureen og varm den op indtil det begynder at små koge. Lad det simre i ca. 2 min (Hvis frosne bær benyttes er det vigtigt at det kommer op at koge i ca. 2 min). Køl det af
 
Pisk æggeblommer og sukker til det er let og luftigt og hel hvidt.
 
Fløden piskes i en anden skål til en let skum.
 
Vend æggesnapsen i den lune hindbær pure lidt af gangen. Det er vigtigt at gøre det lidt af gangen så det ikke skiller og masserne langsomt får samme temperatur uden at de får et chok.
 
Ægge/hindbær massen vendes i flødeskummen.
Moussen er nu klar til at blive hældt over kagen og glattet ud. Stil kagen på køl i min 2 timer.
 
Tag kagen ud lidt tid inden den serveres
 


 
Velbekomme! :)


1 kommentar: