fredag den 10. januar 2014

Kylling med parmaskinke, bagt tomatsalat og pasta


Jeg fandt en rigtig lækker opskrift på vores pastapakke, nemlig kyllingefilet med parmaskinke,
bagt tomatsalat og pasta. Det smagte virkelig godt og parmaskinken blev helt sprød rundt om kyllingen efter en tur i ovnen. Jeg havde desværre ikke soltørrede tomater eller frisk timian, så jeg nøjes med de friske tomater og tørret timian. Her får i så opskriften:

Kyllingefilet med parmaskinke, bagt tomatsalat og pasta:

2 pak Pastella Fettuccini Spinat 250g (eller andet pasta)
4 stk. kyllingebrystfilet
4 skiver parmaskinke
400 g cherrytomater i halve
75 g soltørrede tomater i mindre stykker
1 løg i både/tern
2 kviste frisk timian
1/2 dl olivenolie
3 spsk. lys balsamicoeddike
Salt og peber

Kom parmaskinke rundt om hvert kyllingebryst og kom dem i et ovnfast fad. Bland cherrytomater, soltørrede tomater, løg, timian, olivenolie, lys balsamico, salt og friskkværnet peber sammen. Læg det i et mindre ovnfast fad ved siden af kyllingen. Kyllingen og tomatsalaten ovnsteges ved 200 grader i 30-35 min. Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Vend derefter pastaen sammen med den varme tomatsalat og server sammen med kyllingen.



Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

torsdag den 9. januar 2014

Vaffeltæppe

Her er så mit vaffel(katte)tæppe som endelig er blevet, næsten, færdigt (i går aftes). Grunden til jeg siger næsten er fordi jeg overvejer at hækle en kant rundt. 
I skal nok få nogle bedre billeder af det her i weekenden, men der har været for mørkt til at tage billeder af det da jeg kom hjem i dag og det er det desværre også i morgen, da jeg igen i morgen har lukkevagt i vuggestuen.
Tæppet måler ca. 60 x 60 cm. Da jeg skulle i gang med tæppet fulgte jeg en rigtig fine vejledning på bloggen Filihunkat til at komme i gang med. Tæppet bliver rigtig dejlig tæt og tykt når man hækler i vaffelmønster og dermed også dejlig varmt (hvis man planlægger at lave et stort tæppe). Jeg har hæklet mit lille tæppe i bomuld, men hvis man skulle hækle et større tror jeg det ville blive ret tungt da det jo er et meget tæt og tykt mønster. 


 
Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

lørdag den 4. januar 2014

Lakseroulade


Her er hvad jeg lavede til forret til nytårs aften :) Rigtig nem lakseroulade som smager super godt!! 

Lakseroulade: 
1 pak hvedetortilla
200 g koldrøget laks
150 g natural flødeost
Evt dild

Tag en tortilla og smør flødeosten på (ikke ud til kanten, undlad de yderste 2 cm hele vejen rundt). Drys evt frisk eller tørret dild på. 
Derefter kommes laks på til det næsten dækker osten (ca. 3 stk). Rul tortilla sammen og rul derefter tortilla rullen stramt ind i madfolie og læg den på køl. Man kan med fordel lave rullen et døgn inden servering :) 

Dressing:
Creme fraiche 
Ketchup
Paprika
Salt
Peber

Det hele røres sammen i en skål og smages til. 

Jeg valgte at servere lakserouladen med frisk salat, avocado, tomat, asparges og rejer og flûte. 
Velbekomme



Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

torsdag den 2. januar 2014

Strawberry Daiquiri

  

Nu har i set hvordan jeg lavede jordbærsirup, og hvad jeg skulle bruge det til, så nu får i også opskriften til den dejlige sommerlige drinks :) 

Strawberry Daiquiri: 
3 cl lys Rom 
6-8 jordbær
3 cl Roses Lime
1 cl jordbærsirup 
8-10 isterninger 

Det hele blændes og serveres i et drinksglas :) 
Tip: Hvis det skal være ekstra festligt kan kanten af glasset pyntes med sukker: citronsaft i en tallerken, sukker i en anden, dyp først glassets kant i citronen og så i sukker!! :) 

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

onsdag den 1. januar 2014

Nytår!!

Jeg havde en rigtig hyggelig og dejlig nytårs aften i går. Kæresten og jeg holdt nytår hos min søster og hendes kæreste. Her er lidt billeder fra aftenen :) 
Mit nytårshår blev krøller. Jeg brugte 3 kvarter på at krølle mit hår og da jeg så endelig kom hen til min søster var krøllerne næsten væk, men der så godt ud mens de var der :) Hvordan får i krøller til at holde hele dagen/aftenen?? 
Nå men så havde vi delt det lidt ud så vi skulle stå for forretten som var lakseroulade med rejer, hjemmelavet dressing, salat, avocado, asparges og tomat. Så havde vi købt flûtes til, men det havde jeg glemt at varme og kom først i tanke om da vi stort set var færdige med forretten, men det smagte nu godt alligevel :) 
Hovedretten stod min søster og hendes kæreste for, det var coulotte steg, med ovnbagte kartoffelbåde, whiskysauce, flûte og salat med granstæble, det var også rigtig lækkert. 
Desserten havde min søster og hendes kæreste også stået for. En rigtig lækker hjemmelavet isdessert. Det var en mandel marengs bund med daim-is og så var den pyntet med brombær og hindbær, det var mums!! 
Så stod den på chips, dip, strawberry daiquiri, og kl 24 self på champagne (alt for sur efter vores smag) og kransekage :) 
Natmaden havde jeg lavet og det var Pizzaflûtes, dejlig nemt og rigtig godt :) 
Håber også at i havde en dejlig aften/nat?? :) 

Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

mandag den 30. december 2013

Jordbærsirup

 
Jeg har været i gang med at lave jordbærsirup, og nøj det var nemt :) 
Det skal bruges til i morgen til Strawberry Daiquiri, mmm :) 
Her får i lige opskriften, det tager max 10 min at lave :) Man kan sagtens halvere opskriften hvis man synes portionen er for stor. Ud af denne opskrift bliver der som på billedet. 

Jordbærsirup:

200 g frosne bær 
360 g sukker
1 dl vand 
Evt korn fra en vanille stang 

Det hele kommes i en gryde og bringes i kog. Derefter skrues der ned for varmen og lad det simre i ca. 1 min (hvis det er for tyndt kan det koges længere, men pas på det ikke bliver for tykt. Man kan også koge det igen efter bærrene er sigter fra). Derefter hældes det hele gennem en sigte og bærrene moses så meget de kan så væsken løber fra. Bærmosen smides væk og siruppen hældes på flaske og afkøler inden der lukkes for flasken. Opbevares på køl. 
Siruppen kan bruges både til dessert, smoothies, drinks eller til at hælde over f.eks en portion skyr med bær :) 


Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Året der gik, i billeder

Jeg oprettede bloggen her i februar 2013, hvilket jeg har været super glad for st jeg valgte at gøre :) 
I maj havde kæresten og jeg 4 års dag og var på cafe og spise lækker brunch, det var en skøn dag med  god mad, hygge og shopping :)
Så var jeg for første gang nogensindet på Egholm hvor vi havde pakket en madkurv som vi havde med, så selvom det blæste lidt rigeligt, var det nu meget hyggeligt. 
En dejlig tur til vesterhavet med smuk solnedgang og is. Skøn sommer!! 
Så var kæresten og jeg med min søster og hendes kæreste i Reepark, også første gang jeg var der. 
Og ja så var jeg jo i Berlin her i december :)
 Det var lidt af året der gik med oplevelser :)



Ja jeg fik også hæklet en masse i 2013. Jeg fik bla hæklet mit første dyr, så fik jeg hæklet en woodoo dukke til min søster. En af de ting som der hoppede en del af nålen af var kurve i zpagetti garn, det blev til nogle stykker i årets løb :) 
Det er også blevet til et par DIY i løbet af året, bl.a. på nogle rigtig søde glasbrikker. De to største projekter og dem jeg er aller mest stolt af blev både påbegyndt og gjort færdig. Det ene er babytæppet som er det første babytæppe jeg har lavet, og så med tilhørende barnevognskæde, suttesnor og rangle. Og ja så det aller største projekt af dem alle nemlig mit evighedsprojekt, hyggetæppet i granny stripes. Det begyndte jeg på i februar lige da jeg startede bloggen og det blev færdig i starten af november! Det tog lang tid, men er utrolig glad for resultatet og klar til at begynde på et nyt :) 

Det var så året der gik på bloggen og jeg kan fortæller at bloggen her er lidt over 10 måneder og har fået 159 følgere på Bloglovin og 38 Faste læsere på Google Friend Connect. Der ud over er der udgivet 200 indlæg og bloggen har fået sin egen facebook side med 64 følgere :) 



Nu begynder dagene at blive længere og snart er det sol og sommer igen. 
Jeg vil ønske alle et rigtig godt nytår og sige tak til jer alle for året der gik og tak for at i har villet følge min blog :)

GODT NYTÅR!!  


Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

fredag den 27. december 2013

Oldemors hæklede tæppe


Jeg kunne godt tænke mig at vise jer dette lækre tæppe :) Det er et min mor engang har fået af sin mormor (altså min oldemor). Det er et hun har hæklet i vaffelmønster i tykt uldgarn. Jeg synes at det er rigtig flot og lækkert. Ikke kun min oldemor hæklede, det gjorde min mormor også. Det var bare mere mellemlægsservietter hun hæklede i helt fint tyndt garn (hvert fald det jeg kan huske hun hæklede). Desværre har jeg ikke lært at hækle efter nogen af dem, men har lært lidt af min mor og ellers fra internettet, for da jeg begyndte at have interesse for at lære at hækle, var hverken oldemor eller mormor her længere. Men tænker alligevel at det er lidt sjovt at jeg også hækler og at det er de gamle mønstre, som også bruges i dag :) 


Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

torsdag den 26. december 2013

Ved vesterhavet


Nu er vi alle blevet lufter, både hund og mennesker. Det var friskt og en lille smule koldt ved havet i dag, men man blev dejlig frisk af en rask gåtur med hunden (Balder). Balder blev også træt for der var så mange nye dufte så han gik med snuden i sandet næsten hele turen mens han halvløb :) Så nu er der plads til lidt jule guf :) 



Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Mine julegaver ❤️




Her er så alle mine julegaver :) 
Jeg har fået: 
-En Stine A feather ring i guld som passer på en prik og som jeg er helt vild med!!
-Georg Jensen Vivianna bestik
-En Kähler Botanica mini vase
- Fifty Shades trilogien 
- Eva Trio Amfio stel, 3 krus og 4 tallerkener. Det er så en af de eneste ting jeg skal have byttet, da jeg kun manglede 2 tallerkener men fik 4, men så kan jeg bytte dem til de 2 sidste krus jeg mangler ;) 
- Eva trio piskeris
- Mette Blomsterberg kugleske (glæder mig vildt til at skulle lave agurke, advokado eller vandmelons kugler til salaten) 
- Biotherm deo
- Biotherm Eau De Toilette
- Penge

Det var nogle super dejlige og lækre gaver og jeg er rigtig glad for dem alle :) Håber i også har fået det i ønskede jer eller noget som var lige så lækkert ;) 




Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin