De her pandekager er bare super lækre!
Det er en opskrift som kommer fra Diabetesforeningen, og der er dermed næsten ingen sukker i og god fylde med havregryn, så de mætter godt :)
Pandekager med havregryn (ca. 14 stk.):
2,5 dl havregryn (ca. 75 g)
2,5 dl mælk højest 0,7% fedt
1 dl hvedemel (ca. 60 g)
2 æg
1 spsk. sukker
1/2 tsk. natron
1/2 tsk. stødt kardemomme (jeg brugte i stedet vaniljepulver (ikke vaniljesukker))
1 knsp. salt
2 spsk. flydende fedtstof
Havregrynene sættes i blød med mælken i 15 min. Derefter piskes mel, æg, sukker, natron, vaniljepulver og salt i. Det flydende fedtstof tilsættes og der piskes godt.
Kom 1/2 dl dej på panden og steg i 2-3 min. Vend pandekagen og steg færdig.
Hvis der benyttes en stegepande med teflonbelægning, kan de sagtens steges uden yderligere fedtstof.
Uhmm ja de ser lækre ud og havregryn i, det vil jeg prøve næste weekend.
SvarSletGod søndag :-)
De var også gode. Gode og mættende brunch pandekager. Man kan bare komme mere sukker i hvis man gerne vil have dem lidt sødere end i opskriften :)
SletGod søndag til dig også :)