søndag den 25. maj 2014

Planer om evighedsprojekt

Ja altså, jeg har før snakket om at jeg gerne vil hækle et tæppe i uld. 
Og faktisk flere! Jeg har længe haft planer om et i Alpaca uld, og ved lige præcis inde i hovedet hvordan det skal se ud, men da det bliver et lidt dyrere tæppe, vil jeg vente med at lave det indtil vi engang skal have noget andet at bo i med mere plads. 
Jeg er også i gang med et tæppe i bomuld med Rosie Posie lappen, men de er jo ikke så store så det er nok omkring 500 lapper for et tæppe på 120x150 cm, så det kommer til at tage meget lang tid!!!
Men jeg vil jo stadig gerne have et uldtæppe da jeg synes at mit granny stripe tæppe i bomuld til tider er lige køligt nok. 
Jeg har derfor bestemt at jeg gerne vil lave et tæppe i Arwetta uldgarn, som er en strømpegarn. Det er noget rigtig lækkert og slidstærkt uldgarn af 80% super merino uld og 20% nylon og som kan vaskes ved 30 grader. Garnet kan købes hos Yarnfreak. 

Jeg har leget lidt med alle de lækre farver og bestemt mig for disse! 
Planen er at det skal være et zigzag tæppe så nu mangler pengene bare. Tæpper er jo ikke helt billige at købe ind til og dette garn koster 36 kr for en nøgle med 50g  og med en løbelængde på 210m og jeg regner med at der skal bruges omkring 20-21 nøgler, (så kan i jo selv regne ud hvor meget det bliver). Men er helt vild med de lækre farver dette garn fås i og at det kan vaskes i maskinen. Da tæppet jo nok primært vil blive brugt om efteråret og vinteren, har jeg valgt nogle dejlige forårs/ sommer farver som man bliver glad af at se på :)


Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Ja det er nogle glade farver. Jeg er hækle nybegynder, men har kastet mig ud i Yndlingstæppet fra Yarnfreak. Der går nok også lige nogle dage (læs måneder) før det er færdigt. Men det er hyggeligt at sidde med. God hæklelyst

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg er også vild med tæppet fra Yarnfreak og det er et tæppe lidt alla det jeg har i tankerne (drømmer om at lave når vi engang får mere plads) med alpaca garn :)
      Jeg savner at være i gang med et tæppe, da man ikke skal sidde og tælle og det bare køre der ud af og man kan bruge det som afslapning og afledning af tankerne at sidde og nørkle med noget der ikke skal tænkes over :)
      Glæder mig til at høre om dit tæppe når det bliver færdigt

      Slet