Her er så endnu en metode til sammenhækling af granny Squares. Denne metode er noget mere tidskrævende end de andre, men den bliver rigtig sød of fin synes jeg. Samlingen er flad med snoninger.
Forkortelser brugt:
m = maske
km = kædemaske
fm = fastmaske
lm = luftmaske
lm-bue = luftmaskebue
stm = stangmaske
stm-gruppe = stangmaskegruppe
Kant:
Først skal man starte med at lave en kant rundt om firkanterne. Man kan lave den i den farve man gerne vil have sammenhæklingen
Man skal lave 3 fm i hvert hjørne. 1 fm i hver stm og i lm-buen mellem her stm-gruppe skal der laves 1 fm.
Hæklet bort:
Når man har hæklet en kant rundt på alle firkanterne skal man have hæklet en bort rundt om den firkant man skal starte sammenhæklingen med. Man starter med at lave en lykke som hvis man skulle slå luftmasker op. Derefter laver man en fm i den midterste fm af de 3 fm i hjørnet.
Når man har lavet en fm skal man lave 3 lm.
Efter de 3 lm skal man lave 1 fm mere i SAMME fm som man lige har lavet en fm i. .
Det ser sådan ud. Så laver man 3 lm mere, springer over 1 fm og laver en fm i den næste m. (Den maske som nålen peger på)
Når man har lavet 1 fm laver man igen 3 lm, og en fm i 2 m.
Sådan fortsætter man hele vejen rundt
Indtil man kommer til hjørnet hvor man begyndte. Man laver som tidligere 3 lm
Men denne gang skal man ned i den fm i hjørnet som man i starten lavede 2 fm i med 3 lm imellem. Denne gang skal man så lave en km som afslutning.
Firkanten ser nu sådan ud.
Sammenhækling:
Nu skal man så have hæklet en firkant mere på. Den nye firkant hækler man 2 sider med bort ligesom vist ovenfor. Når man kommer til hjørnet på den anden side med bort skal man stoppe og gøre følgende:
Lav en fm i den midterste fm i hjørnet (som tidligere), men lav nu kun 2 lm efterfølgende. Tag nålen ud og stik den gennem borten på hjørnet af firkanten. (begge firkanter vender med ret siden op)
Tag fat om løkken igen og træk den gennem hjørnet og stram til på nålen. Lav nu 1 lm.
Det er nemmest at lave luftmasken ved lige at holde de 2 firkanter vrang mod vrang der hvor man skal lave lm. Derefter gør man som tidligere, nemlig laver en fm i den 2. m.
Derefter laver man igen 2 lm, tager nålen ud, stikker gennem den næste bue, fanger løkken og laver en lm, og derefter laver en fm i 2. m. Sådan fortsætter man rækken ud.
Når man kommer til hjørnet skal man ligesom da man startede rækken lave en fm i den midterste fm i hjørnet, lave 2 lm, tage nålen ud, gennem hjørnebuen på den anden firkant, fange løkken, trækken den gennem og lave en lm og derefter en fm i samme m som man lige har lavet en fm i.
Nu fortsætter man så som tidligere (som ved de 2 første sider af firkanten), hækler 3 lm og en fm i 2. m. Sådan fortsætter man og samler ved hjørnet som vist ved hækling af borten.
Nu skulle firkanterne gerne se sådan ud, med 2 sammenhæklede firkanter.
Så skal den 3 firkant på. Man laver som tidligere bort på de 2 sider og i hjørnet laver man 2 lm, gennem hjørnebuen på den anden firkant og laver en lm efterfulgt af en fm i samme m som den fm man lige har lavet. Nu fortsætter man som vist ved sammenhæklingen af 2 firkanter.
Sammenhæklingen får en fin snoet effekt.
når man har lave 2 lm og man kommer til hjørnet igen skal man have fat i den hjørnebue fra den firkant som man er ved at hækle den 3. firkant på. Den bue er tidligere blevet hæklet sammen med hjørnebuen på fra den første firkant. Men man skal have fat i den bue som man kan se nålen er i på billedet.
Så skal man have fat i løkken igen.
Og trække løkken gennem hjørnebuen og lave 1 lm efterfulgt af 1 fm (som tidligere).
Så fortsætter man rundt med den sidste side med 3 lm og 1 fm i 2. m.
Samlingen i midten ser sådan ud.
Arbejdet ser nu sådan ud.
endnu en firkant skal hækles på. Det gøres på fuldstændig samme måde som tidligere, bare man denne gang kun hækler bort på EN side.
Man fortsætter som tidligere indtil midten af sammenhæklingen af de 4 firkanter.
Nu skal man så have fat i hjørnebuen af den firkant som man lige har hæklet den fjerde firkant sammen med. Jeg har forsøgt at vise på billedet hvilken bue man skal bruge. Træk løkken gennem buen og lav en lm (som tidligere).
Det ser sådan ud.
Tag nu nålen ud af løkken igen, for nu skal man have fat i hjørnebuen på den firkant som man skal til at hækle sammen med. Når buen er fundet fanges løkken igen og trækkes igennem buen og nu laver man endnu 1 lm (nyt). Derefter skal man lave en fm i den samme m som man startede ud med at lave hjørnet i (som tidligere)
Nu ser samlingen sådan ud og man kan nu fortsætte som hidtil.
Midten af sammenhæklingen
Det sammenhæklede arbejde ser sådan ud og man kan hækle alle de firkanter på som man har lyst til.
Håber vejledningen var til at forstå, da nogle af tingene var vidt svære at vise på billede :)
God hæklelyst.
Følg bloggen på Facebook
Følg mig på Bloglovin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar