Jeg har bagt en æbletærte og det passer jo perfekt til årstiden. Hvis man har nogle æbler liggende som er ved at være lidt kedelige så er de super gode til denne kage. Jeg havde et par æbler liggende som var ved at få et par brune pletter og skralden var ved at være lidt sej, men de fik nyt liv i denne kage. Jeg har valgt kun at drysse sukker over æblerne, da min kæreste ikke er vild med kanel, men det smager nu også super godt! :)
Æbletærte:
Dej:
100 g blød smør eller margarine
100 g sukker
2 æg
1,5 tsk. vanillesukker
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
200 g hvedemel
1 spsk. mælk
Pynt:
Ca. 350 g æbler
Sukker og kanel
Bland smør og sukker godt indtil det er luftigt. Rør æggene i et af gangen. Bland vanillesukker, bagepulver, salt og mel sammen og rør det i lidt af gangen. Når alt melet er rørt i tilsættes 1 spsk mælk.
Dejen fordeles i en smurt og melet springform.
Skræl evt æblerne (kan sagtens laves med skrald) og fjern kernehuset. Skær æblerne i både, ca. 0,5 cm tykke og læg dem oven på kagen. Drys til sidst med sukker og kanel.
Bag kagen i 30 min ved 200 grader (alm ovn. eller 180 grader ved varmluft) i en forvarmet ovn.
Lad kagen afkøle og server med skyr/ creme fraiche (hvad man nu har), rørt med vanillesukker.
Velbekomme :)
Følg bloggen på Facebook
Følg mig på Bloglovin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar