Som lovet får i her opskriften på den chokolade mousse kage jeg bagte til min kærestes fødselsdag i går. Opskriften er fra Dr.Oetker og kan også findes her. Jeg valgte at leve dobbeltportion af dejen da min springform var lidt større (diameter 23 cm) end det der stod (diameter 20 cm) og fordi jeg synes at der var utrolig lidt dej. Det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde, da det betød at der ca. blev halvhalv af kage og mousse, og det synes jeg faktisk passer bedre, da der ellers er rimelig meget mousse. Man kan også vælge selv at lave chokolade moussen fra bunden, men jeg har aldrig prøvet de breve før og bestemte mig derfor for at prøve og det smager nu meget godt og er hurtigt at lave.
Chokolade mousse kage:
Dej (1 portion):
60 g smør
50 g mørk chokolade
75 g sukker
1 æg
2 tsk. vanillesukker
1/4 tsk. bagepulver
75 g hvedemel
Pynt:
1 brev Dr. Oetker KageMousse med chokoladesmag
2 1/2 dl mælk
Chokolade efter smag som pynt (jeg brugte choco crisp krymmel fra Dr. Oetker)
Start med at tænde ovnen på 175 grader (varmluft.)
Smelt smør og chokolade, imens røres æg og sukker lyst og luftigt. Mel, vanillesukker og bagepulver blandes og sigtes ned i æggemassen, rør det forsigtigt sammen. Den smeltede chokolade/smør masse røres i dejen. Dejen fordeles i en smurt springform 20 cm.
Kagen bages i 20 - 25 min. og afkøles derefter. Kagen skal helst være tung og svampet.
Når kagen er afkølet røres chokolade mousse.
Kom posens indhold i en skål og tilsæt mælken. Rør først i 1 min ved lav hastighed (det sprøjter meget så jeg skulle have haft låget til min røremaskine over skålen). Rør derefter i 4 min ved høj hastighed. Moussen er nu klar og kan fordeles over kagen i springformen. Pynt med hvad i synes.
Det anbefales at sætte kagen i køleskabet i ca.1 time inden servering da den så er lettere at løsne fra formen.
Jeg vil gerne lige tilføje at efter den har været i køleskabet og taget ud af formen, så synes jeg at den skal have lov til at stå ude på køkkenbordet lidt, da jeg synes at selve kagen bliver lidt hård i det når den kommer direkte fra køleskabet.
Men den er super lækker og let at lave og jeg vil bestemt lave den igen en anden gang :)
Velbekomme!
Følg bloggen på Facebook
Følg mig på Bloglovin
uhm...lyder lækkert :)
SvarSletDen var også virkelig lækker og der er til mange mennesker, 10 - 12 personer vil jeg tro :)
Slet