onsdag den 17. juli 2013

Blåbærkage

Blåbærkage med græsk yoghurt rørt med vanillesukker.
 
For et par dage siden havde jeg købt en lille bakke blåbær, som jeg havde tænkt skulle bruges til at bage med. Så i går fik jeg lyst til at bage en kage og kiggede self. efter om jeg havde alt til at bage med, og det havde jeg denne gang! Normalt mangler jeg altid en eller anden ting til opskriften, så jeg ikke får bagt alligevel, fordi jeg ikke gider gå ned og købe den ting jeg mangler, kender i ikke det?
 
Den kage jeg bagte er en rigtig god blåbærkage. Det er en svensk opskrift som jeg vist engang har fået da vi var på ferie i Sverige, så det er en rigtig feriekage :) Jeg har bagt den flere gange og synes at den er rigtig god og så gør det ikke noget at den er rigtig nem at lave og hurtig at røre sammen. Den bliver rigtig sprød på toppen og fugtig inden i pga. blåbærrene og så smager den også godt et par dage efter :)
Men her får i opskriften så i også kan bage en feriekage :)
 
Blåbærkage:
 
2 æg
2 dl sukker
2 dl hvedemel
1/2 dl grahamsmel
1 ts. bagepulver
2 ts. vanillesukker
125 g smeltet smør
Pynt:
3-4 dl blåbær
1/2 dl sukker
 
 

Bland sukker og blåbær, så er det klar til når dejen er rørt.
Pisk æg og sukker sammen, så det skummer.
Rør mel, bagepulver og vanillesukker sammen og til sidst det smeltede smør.
Hæld dejen i en smurt og melet springform.
Fordel blåbær og sukker over kagen.
Bag kagen i 55 min. ved 175 grader.
Kan serveres med is eller flødeskum til.
Tip: Kan også serveres med creme fraiche eller græsk yoghurt rørt op med vanillesukker, det smager super god og er min favorit til denne kage :)


Tip: En god ide lige at tørre bærrene efter at de er skyllet
og inden man hælder sukker over. Det fik jeg ikke gjort
og så bliver sukkeret helt vådt og klumper


Smurt og melet springform.


Den færdigrørte dej


Blåbær og sukker drysses over kagen og den er klar til ovnen


Den færdige kage

 
Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

2 kommentarer: