Jeg har her lavet en detaljeret DIY på hvordan man laver en granny squares med farveskifte.
Jeg har brugt bomuldsgarn fra Søstrene Grene og hæklenål 3mm.
Forkortelser brugt:
Luftmaske = lm
Kædemaske = km
Stangmaske = stm
Luftmaskebue = lm-bue
Omg 1: Lav 4 lm
Saml dem til en ring, vha. en km i 1. lm.
Omg 2: Så laves der 3 lm (tæller som første stm)
Lav 2 stm (slå om nålen, ind gennem luftmaske-ringen, så om nålen og tilbage gennem luftmaske-ringen. Træk garnet garnet gennem de 2 af de 3 masker på nålen. Nu er der 2 masker på nålen og nu trækkes garnet gennem disse. = 1 stm)
Nu laves der 2 lm. Derefter laves *3 stm, 2 lm* Gentag fra *_* 3 gange.
Saml i den 3. lm med en km.
Afslut ved at klippe garnet over så der er nok garn til senere at kunne hæfte. Træk så garnet gennem lykken på hæklenålen og stram lykken til.
Omg 3: Begynd som hvis du skulle lave luftmasker, men stop ved den første lykke.
Nålen gennem lm-buen, og lav en km.
Lav 3 lm.
Lav 2 stm og 2 lm, derefter laves *3 stm, 2 lm (jeg laver normalt kun 1 eller ingen lm)* Gentag fra *_* 7 gange.
Saml i 3. lm med en km.
Bryd garnet og afslut.
Omg 4: Begynd igen som hvis du skulle lave luftmasker, men stop ved den første lykke.
Lav 1 km og lav derefter 3 lm (tæller som første stm).
Lav 2 stm og 2 lm, derefter laves *3 stm, 2 lm (jeg laver normalt kun 1 eller ingen lm)* Gentag fra *_* 11 gange.
Saml i 3. lm med en km. Bryd garnet of afslut.
Omg 5: Begynd igen som hvis du skulle lave luftmasker, men stop ved den første lykke.
Lav 1 km og 3 lm (tæller som første stm).
Lav 1 km og 3 lm (tæller som første stm).
Lav 2 stm og 2 lm, derefter laves *3 stm, 2 lm (jeg laver normalt kun 1 eller ingen lm)* Gentag fra *_* 15 gange.
Og sådan ser den færdige firkant ud.
Hvis firkanten skal være større fortsættes der bare flere omgange efter samme princip som beskrevet ovenfor :)
Sådan kommer firkanten til at se ud hvis man laver 2 lm i hvert hjørne og derefter kun 1 lm mellem hver vifte. Jeg synes det er pænere, da firkanten bliver mere tæt og kanten mere lige.
Håber jeg har fået forklaret det hele så det er nemt at gå til :)
Følg mig på Bloglovin
Jamen jeg fandt den da lige her :o)
SvarSletHe he det var ligepræcis den jeg henviste til i det svar jeg lige lavede til din kommentar :)
Slet1000 tak for en fantastisk DIY! Har kunnet lave granny squares i nogle år, men ikke forstået at skifte farve med pæn overgang, ej heller at få dem lukket pænt! De problemer er nu løst! Tak!
SvarSletGod jul!
Det er så dejligt at høre, at min DIY kan hjælpe andre og være med til at løse noget af det, som også driller andre i hækleverdenen ;)
SletRigtig god jul :)